Atuagagdliutit - 07.09.1999, Blaðsíða 14

14 • TIRSDAG 7. SEPTEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
AQQALUK PETERSEN-IP ALLAATIGINNITTUUVOQ
Kalaallit nunanut allanut politikldat
innuttanit paasineqartariaqarpoq
Suleqatigiissitap qallunaa-
nik kalaallinillu ilaasorta-
qartup nalunaarusiaa, nu-
nanut allanut sillimanissa-
mullu politikkeqarnermi
suliassaqarfinnik, Kalaallit
Nunaata soqutigisaqarfigi-
saanik paasiniaaneq.
Juli 1999, Nuuk aamma
København, qupp. 26-it.
Kalaallit nunanut allanut
politikkiat
Taaguut takisoorsuaq, aam-
mattaaq ataatsimiititaliap an-
noraalinnik ilaasortallip na-
lunaarusiaanut nassuiaatitut
naammaltoq, tamatuma sani-
atigut atorfillit isertuartumik
sangujoraartumillu nalunaa-
rusiortarnerinit sunnigaasi-
masoq malunnarpoq. Taa-
maammat ilusilersugaanera
tunngavigalugu innersuunne-
qarsinnaanngilaq, taamaal-
laat imaa tunngavigalugu in-
nersuunneqarsinnaalluni.
Taaguutaata takineranut
aamma peqqutaasinnaavoq,
Kalaallit Nunaata nammi-
neerluni nunanut allanut po-
litikkimik ingerlatsisinnaan-
nginnera, taamaallaalli »suli-
assaqarfiit« ilaannut »soquti-
gisaqarsinnaalluni«.
Aqqusaagaqaqaaq
Ataatsimiititaliaq annoraa-
linnik ilaasortalik 1999-imi
januarimi naalagaaffeqatigiit
ataatsimeeqatigiinnerisa ki-
ngorna pilersinneqarpoq,
marloqiusanik anguniagaqar-
luni, tassa Kalaallit Nunaan-
ni sumiiffiit nunanut allanut
sillimanissamullu politikkik-
kut soqutigisaqarfiusut assi-
liornissaat, aamma apeqquti-
nut tamakkununnga Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
qanoq ilillutik ilanngutsinne-
qarnissaannik siunnersuusi-
ornissaq. Ataatsimiititaliap
piffissami sivikitsuararsuup
atuunnermini aqqusaagai as-
sigiinngeqaat. Ataatsimiitita-
liami sulineq - kalaallit kis-
saateqarnerisigut - 16. febru-
ar 1999-imi Inatsisartunut qi-
nersinerup kingoma unitsin-
neqarpoq. Tamatumunnga
innersuussutaasimagunarpoq
Kalaallit Nunaanni ataatsi-
miititaliortoqassammat, Ka-
laallit Nunaata naalagaaffe-
qatigiinnermi namminersor-
luni inissinnissaanik misissu-
isussamik. Kisianni ataatsi-
miititaliap sulinini 1999-imi
majimi aallarteqqippaa, ta-
matumanili siunertat killiler-
neqarput, Kalaallit Nunaata
nunanut allanut sillimanissa-
mullu politikkeqarnermi so-
qutigisaanik paasiniaanissa-
mut tunngasuinnanngorlutik.
Suliassap aappaa peerneqar-
poq, taakkulu tassaapput
»nunanut allanut sillimanis-
samullu politikkeqarnermi a-
peqqutinut Namminersome-
rullutik Oqartussat ilanngut-
sinneqarsinnaanissaannut
maleruagassatut siunnersuu-
tit«. Tassa kalaallit kissaate-
qarnerisigut. Nalunaarusiami
ataatsimiititaliap sulinermi-
nik nangitseqqinneranut, i-
maluunniit siunertap Kalaal-
lit Nunaanni apeqqutinik ta-
kussutissiornissamut annikil-
lisinneqarneranul erseqqin-
nerusumik tunngavilersuute-
qartoqanngilaq.
Namminersomeruneq
- Inatsisit tunngaviusut
malillugit
Taamaammat nalunaarusiaq
naammassisaq nunanut alla-
nut tunngasunut sulianik,
Namminersornerullutik O-
qartussat nammineerlutik i-
maluunniit qallunaat naalak-
kersuisoqarfiinik qanittumik
suleqateqarlutik ingerlataan-
nut takussutissiatut isikko-
qarneruvoq. Tunngavilersuu-
Juli 1999, Nuuk og
København, 26 sider.
Grønlandsk
udenrigspolitik
Den meget lange titel, der
både giver en dækkende
beskrivelse af Annoraaq-
udvalgets rapport, er samti-
digt et udtryk for den noget
anonyme og snørklede stil,
der præger denne type af
embedsmandsrapporter. Den
kan således ikke anbefales på
grund af dens stilistiske kva-
liteter, men udelukkende på
baggrund af indholdet. En
medvirkende årsag til titlens
længde kan dog være, at
Grønland formelt set ikke
kan føre en selvstændig
udenrigspolitik, men kan
have »interesse« i visse
»sagsområder«.
Omtumlet tilværelse
Annoraaq-udvalget blev ned-
sat efter rigsmødet i januar
1999 med det dobbelte for-
mål at kortlægge de områder,
hvor Grønland har udenrigs-
og sikkerhedspolitiske inter-
esser, og udarbejde forslag
til, hvordan hjemmestyret
kunne inddrages i disse
tini pingaarnerit inatsisinik
tunngaveqarput, allaammi i-
lai inatsisini paragraffinik
aalajangersimasunik tunnga-
vilersorneqarlutik, tassami
nunanut allanut politikkimut
tunngatillugu inatsisini tun-
ngaviusuni aalajangersakkat
akulikitsumik innersuussuti-
gineqartarput, Namminersor-
nerullutik Oqartussat inatsi-
saat naluneqanngitsutut naa-
lagaaffiit oqartussaasuinut
(qallunaat naalakkersuisui-
nut) oqartussaaffiliisoq ilan-
ngunneqartarluni. Allaat
Namminersornerullutik O-
qartussat susassaqarfigisaan-
ni. Namminersornerullutik
Oqartussat inatsisaanni imar-
tuumi, tamatumunngalu ata-
sumik siumut isigiffiusumi
periarfissiisoqarpoq, pi-
ngaartumik kalaallit soquti-
gisaannik annertuumik attui-
sussanik isumaqatigiissute-
qamissaq sioqqullugu Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sat tusarniaqqaarneqassasut.
Aamma Namminersornerul-
lutik Oqartussat periarfissa-
qarput »suliat immikkut ka-
laallinut attuumassutillit«
pillugit isumaqatiginniniar-
nernik aqutsinissamut - kisi-
anni nunanut allanut sullissi-
spørgsmål. I løbet af dets
relativt korte levetid synes
udvalget at have ført en noget
omtumlet tilværelse. Arbej-
det i udvalget blev - efter
grønlandsk ønske - indstillet
efter landstingsvalget den 16.
februar 1999. Angiveligt med
henvisning til, at der internt i
Grønland skulle nedsættes en
kommission til at undersøge
Grønlands selvstændige pla-
cering i rigsfællesskabet.
Alligevel blev arbejdet i ud-
valget genoptaget i maj 1999,
men nu med formålet beg-
rænset til bare at identificere
de områder, hvor Grønland
har udenrigs-og sikkerheds-
politiske interesser. Anden
del af den oprindelige opga-
ve, nemlig »at udarbejde for-
slag til retningslinier for ind-
dragelsen af hjemmestyret i
udenrigs- og sikkerhedspoli-
tiske spørgsmål« blev fjernet.
Efter grønlandsk ønske. I rap-
porten gives der hverken
nærmere begrundelser for
genoptagelsen af udvalgets
arbejde eller for, at formålet
blev reduceret til at opstille et
katalog over de områder,
hvor Grønland har udenrigs-
og sikkerhedspolitiske inter-
esser.
vinnit najuuffigineqarlutik,
aammalu tamanna »naala-
gaaffiup soqutigisaanut ajo-
qutaanngitsutut nalilerneqar-
pat«.
Aalajangersakkat atugas-
sarititaasut taakku iluini nu-
nanut allanut politikkeqar-
nermi suliassaqarfiit amerla-
ngaatsiartut Namminersorne-
rullutik Oqartussat suleqa-
taaffigaat. Tamatumani nu-
nat avannarliit suleqatigiin-
nerini, FN-imi aaqqissuussa-
niluunniit nunat tamat akuuf-
figisaanni sulinermi peqataa-
sarnerit kisimik pineqanngil-
lat, aammattaarli EU-mut i-
sumaqatiginninniarnerit naa-
lagaaffiillu sanilerisatta,
soorlu Norge-p Island-illu
aalisagartassat pillugit isu-
maqatiginninniarfigineqar-
nerinut ilaasarneq pineqarlu-
tik. Namminersornerup ukiu-
ni 20-ni oqaluttuarisaanerani
nunanut allanut sillimanissa-
mullu politikkimut toqqaan-
nartumik sunniisinnaaneq
annertusiartorsimavoq. Poli-
tikkimut tunngatillugu Inat-
sisartut nunanut allanut silli-
manissamullu politikkeqar-
nermi atatsimiititaliap piler-
sinneratigut, aammalu Inatsi-
sartut, naalakkersuisut qallu-
Grundlovens
hjemmestyre
Den færdige rapport fremstår
derfor mere som en liste over
de aktiviteter på udenrigsom-
rådet, hvor hjemmestyret
enten deltager selvstændigt
eller i et nært samarbejde
med danske regeringsinstitu-
tioner. Hovedlinierne i argu-
mentationen er juridiske,
endog særdeles forankrede i
lovparagraffer, idet der hyp-
pigt henvises til grundlovens
bestemmelser om udenrigs-
politikken, der i kombination
med hjemmestyreloven jo
som bekendt giver rigsmyn-
dighedeme (den danske re-
gering) kompetencen. Også
på områder, der egentlig er
hjemmestyreanliggender.
Den rummelige og i denne
sammenhæng fremsynede
hjemmestyrelov giver dog
mulighed for, at hjemmesty-
ret dels skal høres før ind-
gåelse af traktater, hvor
grønlandske interesser sær-
ligt berøres. Dels har hjem-
mestyret mulighed for at føre
forhandlinger om »specielle
grønlandske sager« - men
under medvirken af udenrig-
stjenesten og hvis »det ikke
skønnes uforeneligt med
rigets interesser«.
Indenfor rammerne af dis-
se bestemmelser er det på
ganske mange områder, at
hjemmestyret er aktiv i den
førte udenrigspolitik. Det
gælder ikke kun deltagelsen i
det nordiske samarbejde, i
arbejdet i FN eller i andre
internationale organisatio-
ner, men også i forhandlin-
gerne med EU og i direkte
naallu naalakkersuisuisa uki-
umoortumik aalajangersima-
sumik ataatsimeeqatigiittar-
nerisigut. Aaqqissugaaner-
mut tunngatillugu ilaatigut
Namminersornerullutik O-
qartussat nunanut allanut al-
laffeqarfiata 1994-imi piler-
sinneqarneratigut, aammalu
Namminersornerullutik O-
qartussat nunanut allanut sil-
limanissamullu politikkeqar-
nermi toqqaannartumik sun-
niiffigisinnaasaasa amerliar-
tomerisigut.
Avanersuaq - oqaluttuaq
naassaanngitsoq
Imartussuserli siumut uti-
mullu atuuppoq, tamatumun-
ngalu Avanersuaq pillugu o-
qaluttuaq naassaanngitsoq
takussutissaavoq. Sumiiffin-
ni nunanut allanut sillimanis-
samullu politikkimut tunnga-
suni, Danmark-ip soqutigisa-
qarfigisaani oqarsinnaatitaa-
neq annikitsuararsuuvoq, an-
nikippallaarluni. USA-p Na-
to-llu attaveqarfigineqarneri
qallunaat nunanut allanut sil-
limanissamullu politikkeqar-
neranni pingaarutilittut an-
nertuutut tunngaviusutullu i-
nissisimammata qularutis-
saanngilaq. Akerlianik ami-
karmiut (taamaalillunilu
aamma Nato-p) Danmark-
imut tunngatillugu soqutigi-
saat annertuumik sakkutoo-
qarnermik tunngasuupput,
tamatumanilu Kalaallit Nu-
naat pingaarluinnarsimavoq
sulilu taamaalluni. Nunanut
allanut politikkeqarnermut
tunngasut tamakku nalunaa-
bilaterale aftaler med nabo-
stater som Norge og Island
om fiskekvoter. I hjemme-
styrets 20-årige historie er
den direkte udenrigs-og sik-
kerhedspolitiske indflydelse
støt vokset. På det politiske
niveau med dannelsen af
Landstingets udenrigs- og
sikkerhedspolitiske udvalg
og faste årlige konsultationer
om emnet mellem Landstin-
get, landsstyret og den dan-
ske regering. Organisatorisk
blandt andet med oprettelsen
af hjemmestyrets udenrigs-
kontor i 1994 og i praksis
ved, at hjemmestyret har fået
en reel indflydelse på flere
og flere områder af udenrigs-
og sikkerhedspolitikken.
Thule - den uendelige
historie
Men rummeligheden går
begge veje, som den uendeli-
ge historie om Thule er et
godt udtryk for. På de uden-
rigs- og sikkerhedspolitiske
områder, hvor Danmark har
vitale interesser, er snoren
meget kort, snærende kort.
Der er ingen tvivl om, at for-
holdet til USA og Nato spil-
ler en væsentlig og grund-
læggende rolle for dansk
udenrigs-og sikkerhedspoli-
tik. Omvendt er den ameri-
kanske (og dermed Natos)
interesse for Danmark i høj
grad motiveret af strategiske
hensyn, hvor Grønland har
spillet og stadig spiller en
dominerende rolle. Disse
mere principielle udenrigs-
politiske præmisser berøres
kun kort i rapporten, der i
øvrigt i høj grad savner sam-
ANMELDELSE AF AQQALUK PETERSEN
Grønlandsk udenrigspolitik
kræver folkelig forståelse
Rapport fra den dansk- udenrigs-og sikkerhedspo-
grønlandske arbejdsgrup- litiske sagsområder, hvor
pe til identifikation af de Grønland har interesse.
f.
\
Plast- og Sæbefabrik til salg
Qaqorsaasiorfik A/S i Qaqortoq udbydes til salg
Fabrikken drives fra lejede lokaler på havnen i Qaqor-
toq.
Lejemålet skal derfor forhandles med udlejer.
Om virksomheden kan det oplyses, at de seneste års
omsætning har ligget på kr. 2,5 til 3 mio. Salget af sæbe-
produkter har været stigende.
Virksomheden består af komplette linier til fabrikation
af sæbe- og plastprodukter, ligsom der er et betydeligt
lager af råvarer, halvfabrikata, foruden etiketter, embal-
lage etc. Der er endvidere en beholdning af færdigva-
rer bestående af sæbeprodukter og rengøringsartikler,
som umiddelbart er realisabel.
Yderligere oplysninger, herunder registrerings- og
lagerlister kan fås ved henvendelse til advokat Henrik
Hey.
advokat
henrik hey
møderet for højsteret
Aqqusinersuaq 23, Box 510, 3900 Nuuk, tlf. 32 12 52,
telefax. 32 58 77 ^