Atuagagdliutit - 14.09.1999, Qupperneq 8

8 • TIRSDAG 14. SEPTEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Ingen støtte til nye
fårholdersteder
Så længe der er afsætningsvanskeligheder, skal
produktionen ikke øges med støtte fra hjemmestyret
(JB) - Samtidig med, at
landsstyremedlem for økono-
mi, Josef Motzfeldt, bebuder
omlægninger indenfor er-
hvervsstøtten, meddeler for-
manden for erhvervsstøtteud-
valget, landstingsmedlem
Lars Karl Jensen, at der ikke
kan gives støtte til etablering
af nye fåreholdersteder, før
der er skaffet klarhed om
afsætningen af lammekød.
Landsstyremedlemmet for
økonomi gjorde hurtigt efter
sin tiltrædelse i foråret den
iagttagelse, at støttemidlerne
til erhvervet i meget høj grad
går til etablerede virksomhe-
der, som på den måde lige så
godt kunne være på finanslo-
ven. - De får gennem er-
hvervsstøtten penge år efter
år, og efterhånden er der ingen
midler til igangsættelse, for-
klarede Josef Motzfeldt til AG
i forbindelse med fremlæggel-
sen af finanslovsforslaget.
Ikke permanent støtte
Landsstyremedlemmet be-
budede samtidig, at det er
hans agt at forsøge at få prak-
sis ændret, så erhvervsvirk-
somheder, der er etableret
forholdsvis hurtigt må lære
at klare sig selv, så de penge,
der er på området, kan kom-
me nye igangsættere til gode.
- Erhverv, der ikke kan kla-
re sig uden støtte, har fejlet og
må opgives, med mindre det
drejer sig om samfundspålagte
erhvervsinitiativer. Men fast
støtte til private erhvervsvirk-
somheder er ikke fremtiden.
Erhvervsstøtteudvalgets be-
slutning om at stoppe for støt-
te til etablering af nye fårehol-
dersteder har ikke nogen for-
bindelse til Landsstyremed-
lemmets skærpede holdning
til erhvervstøtten. Udvalgets
beslutning skal ses på bag-
grund af, at der allerede er en
overproduktion af grønlandsk
lammekød, og at det derfor er
nødvendigt først at få gjort
noget ved afsætningen.
Kødet for dyrt
Udvalgsformand Lars Karl
Jensen siger, at produktionen i
dag er så stor, at der allerede
nu er væsentlige afsætnings-
problemer, og derfor ville det
være forkert at øge produktio-
nen gennem en udvidelse af
kapaciteten. Så indtil videre er
der lukket for igangsættermid-
ler til fåreholdererhvervet.
Det er priserne, der bærer
skylden for afsætningspro-
blememe for det grønlandske
lammekød.
- Der er grund til at antage,
at det er meget vanskeligt
med de nuværende priser at
sælge mere 20.000 lam årligt
på hjemmemarkedet, forkla-
rer Lars Karl Jensen i en
udtalelse til pressen.
- Alligevel blev der i 1989
indhandlet og slagtet cirka
22.000 lam, mens der i år
ventes en produktion på
25.000 stykker.
Mere rationel drift
Overproduktionen har
været søgt eksporteret, men
resultatet har ikke været
videre vellykkede, forklarer
udvalgsformanden. Man har
dog ikke opgivet markedet,
siger Lars Karl Jensen. -
Mulighederne synes blot
noget usikre.
Selvom priserne på lam-
mekød stadig er høje, udtryk-
ker man i erhvervsstøtteud-
valget glæde over den stadigt
mere effektive drift af de
enkelte fåreholdersteder.
Fåreholderforeningen har
forklaret de høje grønlandske
kødpriser med nødvendighe-
den af import af foder. Det er
simpelthen så dyrt, at priser-
ne på de færdige lam blive
temmelig høje, forklarer
fåreholderforeningen.
Hvad! Er min riffel
farligt gods?!?
GHØ/VÆA/VØS/Fir
mæmiÆtMim
..... ....... CC3*
Ja. Nu scanner vi bagagen for
som kan true flysikkerheden.
Det kan være våben,
magneter og værktøj.
Læg sådanne varer i håndbagagen,
og fortæl om indholdet ved check-in
Det gælder Din
og vores flysikkerhed.
Kalaallit Nunaanni savaaqqat neqaannik tunisassiorneq tunitsivissanut naleqqiullugu
annertuallaarpoq.
Lammeproduktionen i Grønland er for høj i forhold til afsætningsmulighederne.
Savaateqarfiit nutaat
tapiiffigineqartassanngillat
Tunitsivissat ajornakusoortillugit tunisassiorneq
Namminersornerullutik Oqartussanit
tapiiffigineqartumik annertusineqartassanngilaq
(JB) - Aningaasaqarnermut
naalakkersuisoq Josef Motz-
feldt inuussutissarsiutinut ta-
persiisarnemik allanngortit-
sinissamik kalerrisaarilerut-
tortoq, inuussutissarsiutinut
tapersiisamermut ataatsimii-
titaliap siulittaasua, inatsisar-
tunut ilaasortaq Lars Karl
Jensen nalunaarpoq, savaaq-
qat neqaannik tunitsivissat i-
luamik paasinarsitinnagit nu-
taanik savaateqarfiliomissa-
mut tapersiisoqarsinnaan-
ngitsoq.
Aningaasaqarnermut naa-
lakkersuisup upemaaq naa-
lakkersuisunnguinnavilluni
paasivaa, aningaasat inuus-
sutissarsiortunut tapersiissu-
taasartut amerlaqisut suliffe-
qarfinnut ingerlareersunut,
taamaalillutillu aningaasanut
inatsimmut ilaasinnaasunut
tapiissutaasartut. - Inuussu-
tissarsiornermut tapersiisar-
neq aqqutigalugu ukiut ta-
makkiallugit aningaasanik
pissarsiuartarput, tamatuma-
lu kunguneranik aallartitsini-
artunut aningaasanik nu-
nguutsisoqartarluni, Josef
Motzfeldt aningaasanut inat-
sisissamut siunnersuutip saq-
qummiunneqameranut atatil-
lugu AG-mut oqarpoq.
Tapersiiuartussaanngilaq
Tamatuma saniatigut naalak-
kersuisunut ilaasortaq oqar-
poq, taamatut ingerlariaase-
qameq allanngorteriamiarlu-
gu siunertaqarluni, suliffe-
qarfiit ingerlareersut nam-
minneq ingerlatsinissartik er-
ngerlugu ilinniartalissagaat,
tamatumunnga aningaasassat
aallartitsisussanut nutaanut i-
luaqutigineqamiassammata.
- Inuussutissarsiutit tapiif-
figineqartaratik namminneq
ingerlasinnaanngitsut kukku-
saasimassapput unitsittaria-
qarlutillu, tassa inuussutis-
sarsiutitigut suliniutit innut-
taasunut suliakkiissutaasut
pineqartinnagit. Kisianni i-
nuussutissarsiutinik suliffe-
qarfiutillit namminersortut
aalajangersimasumik taper-
siiffigineqartarnerat siunis-
saanngilaq.
Inuussutissarsiutinut taper-
siisarnermut ataatsimiititali-
ap savaateqarfinnut nutaanut
tapersiisarneq unitsinniarlu-
gu aalajangernera, naalak-
kersuisunut ilaasortat taper-
siisarneq pillugu isummer-
tamerup sukannemerusinne-
qamissaa pillugu isumaanut
attuumassuteqanngilaq. Aa-
lajangemermi tunngaviuvoq
kalaallit savaaqqat neqaan-
nik tunisassiomemerisa an-
nertuallaareemera, taamaam-
mallu tunitsivissat misissoq-
qaamissaat pisariaqarluni.
Akisuallaarput
Ataatsimiititaliap siulittaasua
Lars Karl Jensen oqarpoq,
ullumikkut tunisassiorneq
annertuallaartoq, maanna-
ngaarlu tunitsivissaaleqiso-
qartartoq, taamaammallu pi-
ginnaasaqarfiit annertusine-
risigut tunisassiomerup an-
nertusineqamissaa eqqortuu-
sussaanani. Tamanna peqqu-
tigalugu savaatilittut aallar-
tinniartunut tapersiisarneq u-
nitsikkallameqarpoq.
Kalaallit savaaraataasa ne-
qaannik tunitsivissaaleqiner-
mut akit pisuupput.
- Maanna akiusut atorlugit
ukiumut nunap iluani sa-
vaaqqat 20.000-it sinnerlugit
neqaasa tunineqarsinnaaneri
ajornakusoortoq oqaatigis-
sallugu tunngavissaqarpoq,
Lars Karl Jensen tusagassiu-
tinut oqaaseqarnermini taa-
ma oqarpoq.
- Taamaakkaluartoq 1989-
imi savaaqqat 22.000-it mis-
saat tunineqarput toqorame-
qarlutillu, ukioq mannalu
25.000-it tunisassiarineqar-
nissaat naatsorsuutigineqar-
poq.
Pisari innerusumik
ingerlatsineq
- Tunisassiat amerlavallaaru-
taat nunanut allanut tuniniar-
neqarsimagaluarput, iluatsip-
pallaanngitsumilli, ataatsi-
miititaliap siulittaasua oqar-
poq. Niuemiuteqamerli unit-
siinnarneqanngilaq, Lars
Karl Jensen oqarpoq. Periar-
fissanuku qulamakujuinnar-
tut.
Savaaqqat neqaat suli aki-
sugaluartut, inuussutissarsiu-
tinut tapersiisamermut ataat-
simiititaliap savaateqarfiit a-
taasiakkaat ingerlatsillualeri-
artuinnamerat nuannaarutigi-
nerarpaa.
Savaatillit peqatigiiffiannit
kalaallit savaaraataasa ne-
qaasa akisuallaamerinut, ne-
rukkaatissanik tikisitsisaria-
qartameq tunngaviunerame-
qarpoq. Nerukkaatissat aki-
soqimmata, savaaqqat naam-
massineqarnerminni akisu-
ngaatsiarsinnaasartut, savaa-
tillit peqatigiiffiannit nassui-
aatigineqarpoq.
ASS./ FOTO-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER