Atuagagdliutit - 14.09.1999, Qupperneq 19

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 14. SEPTEMBER 1999-19
Alkoholforbrug, eftergivenhed og børn
Frank Nielsen,
chefdistriktslæge,
Uummannaq
I AG fra den 7. september
læser jeg en notits angående
Grønlands vigtigste res-
source - børnene.
Inge Lynge er meget erfa-
ren og har stor fagkyndighed
omkring Grønland og grøn-
landske børn. Jeg vil derfor
ikke sige Inge Lynge imod,
for også jeg mener, at der er
blevet fokuseret for meget
omkring seksuelt misbrug af
børn, incest o.s.v. Det er vig-
tigt, at fagfolk, der har med
børn at gøre, har sig sådanne
problemer for øje, men det er
også meget vigtigt, at man er
nøgterne omkring en sådan
problemstilling og behandler
det ansvarsfuldt. Grønland-
ske børn bliver ikke generelt
misbrugte. Det er ikke her
problemstillingen ligger, selv
om vi ser for mange forfær-
delige sager.
Generelt er grønlandske
forældre særdeles gode ved
deres børn, men der er to sto-
re problemer, som det er væs-
entligt at lægge mærke til.
Det er et problem, der hed-
der alkohol. Alkohol-indfør-
selen er fortsat langt højere i
Grønland end i Danmark. Og
det er alt for højt i Danmark.
Alkoholindførsel er fortsat
dobbelst så stor i Grønland i
forhold til Færøerne og mere
end dobbelt så stor som i
Island, Sverige og Norge.
(Jeg vil pointere, ligesom kil-
den (Grønlands Statistik
red.), at der er tale om indfør-
selsberegninger og ikke fakto
forbrug; men det er alligevel
værd at bemærke sig).
Der er ikke tvivl om, at
alkoholforbruget og de pro-
blemer, der er med dette i
forældregenerationen, er til
ubodelig skade for den
opvoksende generation. Det
er stort set i forbindelse med
alkoholproblemer vi har alle
de sociale sager, som tager
både meget lægetid og utro-
lig stor del af tiden i social-
forvaltningerne. De forhold
jeg kender omkring incest er
alle alkoholrelaterede, - eller
de er relaterede til menne-
sker, der er syge.
Et andet problem mellem
grønlandske forældre og
deres børn er nok, at foræl-
drene generelt er for eftergi-
vende over for børnene. Det
er nok lidt af et traditions-
eller kulturproblem.
Der er nok en tendens til, at
man ikke kan sige nej, og man
lader børnene være for meget
enerådende om ting, som de
ikke er modne til at tage stil-
ling til selv. Det kan der ligge
noget velment i - men det kan
også være - problemtræthed -
forsømmelighed - eller mulig-
vis ligegyldighed.
Børn er ikke født med at
vide, hvad der er rigtigt og
godt. Der er utroligt meget,
der skal læres. Børn har ikke
viden om, at man skal spise
sundt og sørge for fornuftige
vaner. For eksempel holde
sig på fornuftig afstand af
sukker, slik, fede spiser, tob-
ak og alkohol. Børn forstår
ikke umiddelbart, at man, for
at være oplagt til næste dags
skolearbejde, skal ophøre
med at se fjernsyn mellem
klokken otte og ti, og at man
skal gå i seng på et passende
tidspunkt. Det er en ting, som
forældrene skal være mere
opmærksomme på. Det er et
ansvar, der påhviler dem.
Det er forsømmelighed, hvis
forældrene ikke tænker over
dette og giver børnene lidt
sund modstand. Børn får
vanskeligere ved at klare sig
senere, hvis de er vant til at
få, hvad de peger på. De får
vanskeligt ved at klare pro-
blemer, hvis de ikke får ind-
arbejdet »fornuftig levevis« i
forhold til det, de skal arbej-
de med, når de engang skal
være voksne. Der er sket sto-
re kulturforandringer i Grøn-
land - selv om man stadig
kalder sig grønlændere. Det
er ikke nok, at man står op og
går på fangst, når vejret er
godt. Tilværelsen kræver i
dag meget større oplæring.
Børn skal vænnes til syste-
matisk planlagt arbejde,
afhængigt af deres alderstrin
- som del af en modnen mod
at kunne klare sig selv - selv-
følgelig skal det være i kom-
bination med »leg« og ikke
være udnyttelse. Forældre
må være opmærksomme på,
at det er en meget vigtig
funktion at være forældre og
at beskæftige sig med barnet.
Det er faktisk krævende -
men også fornøjeligt.
Jeg mener, at det er en
meget vigtig sag, hvis foræl-
drene engagerer sig omkring
skolen og den funktion den
har i samfundet. Jeg ved, at
der er initiativer heromkring
og vil ikke her skrive mere
om det, men blot påpege
vigtigheden.
At være god ved sine børn
er ikke alene et spørgsmål
om, at man ikke misbruger
dem til sex. Det er meget
mere omfattende. Det er
krævende at være forældre -
men det skal være en god
oplevelse.
Namminersomerullutik Oqartnssat pissarsiorput
Rektorimik Perorsaanermut llinniarfimmi
KUP
Ilulissani Perorsaanermut llinniarfimmi
rektoritut atorfik atorfiniffigineqarsinnaa-
lissaaq 1. december 1999-imi, maanna rek-
toriusoq soraarninngussammat.
Perorsaanermut Ilinniarfiup suliassaraa
isumaginninnermi perorsaasunngorniat
ikiortillu isumaginnikkut perorsaanerup
iluani sulisussatut ilinniartinnissaat. Ukiu-
ni tulliuttuni ilinniarfiup nutaajusup ilua-
ni sulineq aalajaallisarneqassaaq, tama-
tumalu saniatigut ilinniartitseqqittarnerit
annertusisamillu ilinniarnerit sakkortuu-
mik nukittorsaavigineqassallutik.
Rektorip suliassaasa
pingaarnersarissavaat:
• tunngaviusumik ilinniartitaanerit
pitsaassusaannik isumannaarineq
• ilinniartitseqqittarnerit annertusisamillu
ilinniartitaanerit annertusarnerit
ineriartortinnerilu
• Perorsaanermut Ilinniarfiup iluani
ilinniartitsisunut ilinniartunullu
aamma avammut inuiaqatigiinnut
tamakkiisumik ersarissumik aqutsineq
• Kalaallit Nunaata iluani avataanilu
ilinniarfinnik allanik suleqateqarnermik
annertusaaneq nukittorsaanerlu
Perorsaanermut llinniarfimmi
rektorinngortussamut sulianut inuttullu
tunngasunut piumasaqaatit:
• tamatumunnga tunngasumik
ilinniagaqarsimalluni perorsaanerup
iluani misilittagaqareersoq
• aqutsinermik misilittagaqareersoq,
aammalu allaffissornermik aningaasa-
qarnermillu aqutsinermik ilisimasalik
• ilinniartitsinermik ilisimasalik aammalu
ilinniartitsissutissanik pilersaarusiorsin-
naassuseqartoq, aammalu perorsaariaat-
simik ineriartortitsisinnaasoq
• pikkorissartitsinernik ineriartortitsiner-
mik misilittagaqareersoq
• anguniakkanik ilusilersuisinnaasoq
malinnissinnaasorlu
• ammasoq, ilakkuminartoq ajornartorsiu-
tinillu aaqqiisinnaassuseqarluni aqutsi-
sinnaasoq
• siumut isigisinnaasoq
pilersitsilluarsinnaasorlu
• marluinnik oqaasilik kalaallisut/
qallunaatut, ajornanngippat aamma
oqaatsinik allanik
Rektoritut atorfik tjenestemanditut atorfiu-
voq, akissaateqarfik 36-imiilluni, tassunga-
lu immikkut tapeqartitsisoqarpoq, ukiu-
mut kr. 27.870,00-it tunngaviusumik ani-
ngaasartaallutik (1. april 1991-imeersoq).
Atorfinitsitsisoqassaaq, Kalaallit Nunaanni
Namminersomerullutik Oqartussani kom-
muninilu tjenestemandit pillugit inatsi-
sartut inatsisaat nr. 5, 14. maj 1990-imeer-
soq naapertorlugu, tassanilu Kalaallit Nu-
naanni tjenestemanditut atorfeqartut,
Namminersomerullutik Oqartussat kom-
munillu ataanniittut pineqarput. Maan-
nakkut atorfik Ilulissani inissisimavoq.
Atorfinittussaq inissaqartinneqarsinnaa-
voq, maleruagassat atuuttut malillugit
ineqarnermut akiliuteqarfiusartussamik,
qularnaveqquserneqartussamik il.il.
Akissarsiat atorfininnermilu atugassariti-
taasut, taakkununnga ilanngullugit akili-
unneqarluni angalasinnaatitaaneq pequti-
nillu nassiussisinnaatitaaneq, Kalaallit
Nunaanni naalakkersuisut aamma Kalaallit
Nunaanni Atorfillit Kattuffissuata akor-
nanni isumaqatigiissutip naapertorlugit
pissapput.
Paasissutissat sukumiinerusut rektor Ejner
Andreassen, Persorsaanermut Ilinniarfik,
tlf. (+299) 94 44 15-imut Imaluunniit Kul-
tureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilisi-
matusarnermullu pisortaqarfimmi Bodil
Hurup Olsen, tlf. 34 57 33-imut 23.9.1999
nallertinnagu paasiniarneqarsinnaapput.
Aamma attaveqarfigineqarsinnaavoq;
e-mail bool@gh.gl
Qinnuteqaat ilinniarsimanermut siornati-
gullu suliffigisimasanut, kiisalu Perorsaa-
nermut Ilinniarfiup siunissami atuunnis-
saa pillugu eqqarsaatit takorluukkallu naat-
sumik allaatiginerinik, misilitsinnermut
uppernarsaatit assileqqinnerinik il.il. ilalik,
Naalakkersuisunut qaatiguuliugaq timmi-
sartukkut fax-ikkulluunniit uunga nassiun-
neqassaaq:
Kultureqamermut, Ilinniartitaanermut
Ilisimatusarnermullu Pisortaqarfik
Direktoratet for Kultur, Uddannelse og
Forskning
Postbox 1029
3900 Nuuk
fax: +299 32 31 71
Qinnuteqaat kingusinnerpaamik 05.10.99
Pisortaqarfimmit tiguneqareersimassaaq.
SPS ilinniarfeerannguuvoq ingerlalluartoq, Ilulissani inissisimasoq. Ilulissat illoqarftuvoq suliaqarfiulluartoq nutaaliaasorlu, qaasuitsup
killeqarfiata avannaaniittoq. Pinngortitaq alianaaqaaq, sunngiffimmi sammisassaqarftulluarluni. SPS-imi ilinniartitsisutut atorfiit aala-
jangersimasut aqqaniliupput, maanmnalu ilinniartut 65-it, ukiuni pingasuni atuartussatut agguagaasut, ukiuni pingasuni ilinniartussatut,
ilinniartullu 44-t isumaginninnermi ikiortitut ilinnialersussatut nalunaarsorneqarsimapput SPS ukiuni sisamani ilinniarfittut imminut
ingerlassimavoq, taamaammallu atorfininnermi unammillingaatsiarnissaq naatsorsuutigineqarsinnaavoq, aammalu ilinniartitaanerup
ineriartorneranut, taamaalillunilu isumaginninnikkut perorsaanerup iluani siunissamut sunniisinnaanissamut periarfissaqarluni.
Kultureqamermut, Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Pisortaqarfik • Box 1029 • 3900 Nuuk