Atuagagdliutit - 19.10.1999, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 19. OKTOBER 1999-3
Namminersomerusut suli nunasiatut ingerlapput
Politikerit allaffissuarmi kalaalinngorsaanissaq sapersimavaat, akerlianik tikisitanik
pisariaqartitsineq annertusiartoqqilersoq, Namminersornerullutik Oqartussanik
misissueqqissaarnerup ersersippaa
(EE) - Namminersomerullu-
tik Oqartussat aaqqissungaa-
nermikkut ineriartornerannik
misissueqqissaarnerup taku-
tippaa, politikerit kalaalin-
ngorsaanissaq taamatullu
namminersorsinnaalemissaq
puigorlugit nukissatik tamaa-
sa qallunaat ingerlataannik
Uuliamut -
innaallagissa-
mullu-
akikillisaasoqarli
(EE) - Nukissiorfiit Ka-
laallit Nunaanni uuliamik
pilersuiffimmik, KNI-Pi-
lersuisup sinneqartoorute-
qarfigingaatsiartagaanik
annertuumik atuisutut
akikillisaavigineqarsinnaa-
suuppata, innaallagissa-
mut, imermut kiassamer-
mullu akit 15 procentinik
qaffattariaqanngikkaluar-
put.
AG-p atuartartuisa ilaata
periarfissat pingajuat taan-
na, innaallagissamut, imer-
mut kiassarnermullu akit
qaffatsaaliorneqarnissaan-
nut atorneqarsinnaasoq
pillugu ilisimatippaatigut.
AG-p paasisai malillugit
innaallagissamut akitsui-
nissarsuaq unitsikkallar-
neqarpoq, pisortat uuliamit
sinneqartoorutaasartut,
KNI-mi paarlakaattunik
tapiissutaasartunik taane-
qartartut misissuiffigim-
matigit. Uuliamik tuninia-
anermi sinneqartoorutaa-
sartut Namminersorneru-
sut nunaqarfinnut isorliu-
nerusunullu pilersuinermi
sullissinermut isumaqati-
giissutaannut ilaapput.
Uuliamik pilersuineq taan-
narpiaq KNI Pilersuisup
siorna sinneqartoorfigaa.
Nukissiorfiit uuliaarni-
artunut atuisut annersaraat,
akikillisaavigineqarnerli
ajorpoq. AG-p paasisai
malillugit maannarpiaq
pisortat eqqarsaateqarput,
uuliamit sinneqartooruti-
nik atuisinnaaneq periar-
fissaasinnaammat. Nuna-
qarfiit isorliunerusullu ni-
oqqutissanik pilersorne-
qarnerat pillugu KNI-p
Namminersornerusunut i-
sumaqatigiissutaanni 10
millioner koruuninik si-
paamialersaartoqarpoq.
Namminersornerullutik
Oqartussat innaallagissap,
erngup kiassanerullu akit-
sorneqarnissaat pinngit-
suuissinnaanngilaat. Aali-
sakkeriviit innaallagissa-
mut atuinerinut qaffaaso-
qamissaa pillugu siunner-
suuteqartoqartoq. paasinar-
poq, taamaalilluni kil-
owatt-imut aki 58 ooriusoq
marloriaatingajanngussal-
luni.
Inuinnaalli erngup akit-
sorneqamissaa naatsorsuu-
tigisinnaavaat.
Ineqamermut nunallu i-
luani piorsaanermut naa-
lakkersuisoq Stephen Ulrich
Lynge, pineqartumi politik-
kikkut akisussaasuusoq atta-
veqarfigisinnaasimanngilar-
put.
Kalaallit Nunaannut nussui-
nermut atorsimagaat.
Namminersomerusut nu-
nasiaataanerup nalaanitulli
suli qallunarpalutsigisumik i-
ngerlatsipput. Taamaallaat
qallunaat sulisuusut, naala-
gaaffimmi tjenestemanditut
atorfeqartitaasunut naleqqi-
ullutik sivikinnerujussuar-
mik tamaaniittarput. Aam-
malu Namminersomemsuni
tikisitat amerliartuinnarlutik.
Sivikinnerusumilli tamaa-
niittarput, tassami ilinniar-
nertuutut atorfillit 85 procen-
tii ukiut pingasut inorlugit a-
torfeqartarput, affangajaallu
- imaluunniit 40 procentit -
ukioq ataaseq inorlugu ta-
maaniittarlutik.
Aamma kalaaliulluni allaf-
fissuarmi kalaalinngorsagaa-
sutut taagomeqartumi ajor-
narnerulersimavoq, teknik-
kikkummi ineriartornerup ki-
ngunerisaanik SIK-p ataani
allaffimmiutut ilinniagaqar-
simasut amerlanersaat ator-
fissaarussimapput, agguataa-
risarneq aalajangersimasoq
peqqutaalluni. Taama nassui-
aateqarput, PLS Consult,
namminersornerusunit misis-
suisinneqarsimasut.
Namminersulemeq
Taakku ilaatigut allapput,
Politikkiikkut namminiiler-
niarneq Kalaallit Nunaanni
sukkasoorujussuusimavoq,
ukiualunnguit ingerlanerin-
naani Namminersomerusut
akisussaaffinnik arlalinnik ti-
(EE) - En analyse af hjem-
mestyret organisationsudvik-
ling viser, at politikerne har
brugt al deres energi på, at
hjemtage den danske admini-
stration, uden at gøre den
mere grønlandsk og dermed
selvstændig.
Hjemmestyret er stort set
så dansk som under koloniti-
den. Den danske medarbej-
derstab, er der bare meget
kortere tid end statens tjene-
stemænd plejer at være i
deres tjenestemandsstillinger.
Desuden bliver der flere og
flere tilkaldte i hjemmestyret.
Men de ér der i meget kort
tid, for 85 procent af alle de
akademiske medarbejdere
har været ansat under tre år,
mens næsten halvdelen eller
40 procent har været der
under et år.
Det er også blevet sværere,
at være grønlænder i denne
såkaldte grønlandske admi-
nistration, fordi den teknolo-
giske udvikling og aftaler har
gjort at en stor del af de HK-
uddannede SIK-medlemmer
er blevet gjort overflødige,
på grund af en bestemt rolle-
model. Det er konsulentfir-
maet, PLS-Consult, der har
lavet denne analyse for
hjemmestyret.
gooqqaammata.
Kingusinnerusukkulli er-
seqqissaapput qallunaat aqu-
taannik Namminersomerusu-
nut nussuineq politikkikku-
innaq pisimasoq, aaqqissu-
gaanikkut pinnani.
Namminiilersoqavissiman-
ngilaq.
- Akerlianik paasineqar-
poq, qallunaat aqutseriaasii-
nik annertuumik assiliisoqar-
simasoq, PLS Consult allap-
poq. Tamanna arlalinnik a-
jomartorsiutitaqarpoq. Nike-
rartitsineq annertooq, allaffe-
qarfik annertoorsuaq, inuus-
sutissarsiutinik ineriartortit-
sinerup kiffartuussinermullu
naatsorSuutigisat annertuut
aallunneqannginneri.
Siunnersuisarfiulli erseq-
qissarpaa kalaalinngorsaa-
nissaq, maannamit annertu-
nerungaatsiartoq pisariaqar-
tinneqarmat pingaartinneqa-
lersimasoq, assersuutigalugu
kalaallit amerlanerusut suli-
sorineqalernissaannik eqqar-
sartarnermit annertunerusu-
mik.
Tikisitat amerlipput
Politikerit allaffissuarmik
kalaalinngorsaanissaq piu-
massuseqarfigalugu tamanut
saqqummiuttuaraluaraat, kil-
lormorluinnaq pisoqarpoq.
Siunnersuisartut allapput
Namminersomerusut ukiuni
kingullerni tikisitanik (qallu-
naanik) atuinerat annertusi-
artuinnarsimasoq.
Tikisitanillu sulisoqartar-
Selvstændighed
De skriver at den politiske
selvstændiggørelse er gået
hurtigt i Grønland, i løbet af
en overskuelig årrække har
hjemmestyret overtaget en
række ansvarsområder.
PLS Consult understreger
dog senere, at selvstændig-
hedsgørelsen fra den danske
administration kun har været
politisk og ikke organisato-
risk. Der er altså ikke sket en
egentlig selvstændiggørelse.
- Tværtimod må det kon-
stateres at der er sket en
omfattende kopiering af den
danske administrative model,
skriver PLS Consult. Det
fører så en række problemer
med sig, et usædvanligt stort
offentlig sektor, manglende
fokus på erhvervsudvikling
og høje serviceforventninger.
Konsulentfirmaet understre-
ger dog, at det nu er sat på
spidsen, at der er behov for en
grønlandisering, der er betyde-
ligt mere vidtgående end blot
eksempelvis en øget andel af
grønlandske medarbejdere.
Flere tilkaldte
Mens politikerne har fyldt
offentligheden, med vilje til
at grønlandisere administra-
tionen, er det modsatte sket.
neq Namminersornerusunut
ajomartorsiortitsivoq, taakku
piffissami sivikitsuaraannar-
mi tamaaniittarmata.
Tamanna akisuinnanngi-
laq, aammali kalaallit akor-
nanni, allaffissuaannarmiin-
ngitsoq, naleqannginnerusu-
tut misiginermik pilersitsi-
voq.
- Tikisitat pisortatut AC-
tulluunniit inissittarput, ta-
mannalu oqimaaqatigiisitsi-
nermik equtsitsisarpoq, taa-
maalillunilu inuiaqatigiit a-
taatsimut isigalugit sunniute-
qarfigisarlugit, PLS Consult
allappoq.
T akorluugaqanngillat
Namminersornerunerup ka-
laalinngorsaavigineqarnissaa
politikkikkut allaffissornik-
kullu annertuumik isumaqa-
tigiissutigineqaraluartoq, a-
nguniagaqarluni iliuuseqar-
toqanngilaq.
- Nunaqavissut suli anner-
tunerusumik tikisitat atorfii-
nik tigooqqaasariaqarput.
Tamannami kalaalinngorsaa-
niarluni eqqarsamermi qiti-
ulluinnartuummat.
- Paasinarporli Namminer-
somerusut siumut takorluuk-
kanik, taakkulu piviusun-
ngomissaannut iliuusissatut
pilersaarutinik amigaateqar-
fiungaatsiartut, siunnersui-
sartut allapput.
Nunaqavissunik suli
PLS Consult-ip isumaa ma-
lillugu siunnersortit allaffim-
Konsulenteme skriver, at
hjemmestyret i de senere år i
stadigt stigende omfang har
anvendt tilkaldt(dansk)
arbejdskraft.
Og den tilkaldte arbejds-
kraft er problematisk for
hjemmestyret, fordi den er
der i meget kort tid.
Det ikke bare en dyr
løsning, men giver også stof
til mindreværdsfølelse blandt
grønlændere, ikke bare i
administrationen.
- Den tilkaldte arbejdskraft
findes på ledelses- og AC-
niveau, der skabers en uhen-
sigtsmæssig skæv balance,
som i et vist omfang synes at
forplante sig til det grønland-
ske samfund som helhed,
skriver PLS Consult.
Ingen visioner
Selvom der er bred enighed
på både politisk og admini-
strativt niveau om, at gøre
hjemmestyret grønlandsk, så
er der ingen handling bag
målet.
- Det må konstateres, at
hjemmestyret i betragtelig
grad mangler en egentlig
vision og strategi for hvor-
dan denne målsætning skal
føres ud i livet, skriver kon-
sulenterne.
miutullu ilinniarsimasut
SIK-mut ilaasortaasut allaf-
fissomerup ilaanik tigusillu-
arsinnaapput.
Tassami nunaqavissut suli-
sorineqartut suliassat, ullu-
mikkut ilinniarnertuunit i-
ngerlanneqartut ilaannik pi-
ginnaasaqarfeqarluarput.
Sulisut kattuffiinut isuma-
qatigiissutit peqqutaallutik,
siunnersortit allaffimmiullu
SIK-mut ilaasortaasut sulias-
sanut aalajangersimasunut a-
torneqarsinnaanngillat.
Aamma siunnersortit isu-
maqarput, Namminersorne-
rusullutik Oqartussat sulisu-
nut taakkununnga ilinniaq-
qiffiusinnaasunik pilersitsi-
sariaqartut.
SIK-p ataani allaffimmiu-
tut ilinniarsimasut allat sulia-
minnik ilinniarnertuunut an-
naasaqartariaqartarsimapput.
Tamannalu ilaatigut teknik-
kikkut ineriartomermik peq-
quteqarpoq.
Tamatumunngali peqqu-
taasut ilagaat Namminersor-
nerusut inuttaqartitsinikkut i-
leqquminnik attassiinnalersi-
manerat. SIK-p ataani allaf-
fimmiutut ilinniarsimasut al-
latsitut atorneqartarput, naak
isumaginnittussatut sullissi-
sartussatullu ineriartortinne-
qarsinnaagaluarlutik.
Tassa Namminersomerul-
lutik Oqartussat allaffissuan-
ni isumalluutissat, oqaasiin-
narnik piviusunngortitsisin-
naasut naammattut pigine-
qarput.
Flere lokale
PLS Consult mener, at både
konsulenter og SIK-HK-eme
sagtens kan overtage en del
af administrationen.
Det er aftaler med de fagli-
ge organisationer, der hin-
drer hjemmestyret i at bruge
konsulenter og SIK-HK-ere
til bestemte arbejdsområder.
Konsulenterne mener
også, at hjemmestyret skal
sætte et efteruddannelsespro-
gram ind, for netop den grup-
pe af lokalt beskæftigede.
En tredje gruppe SIK-HK-
ere har i de sidste år måtte
afgive arbejde til akademi-
kerne. Det er til dels den tek-
nologiske udviklings skyld.
Men det er også fordi
hjemmestyret har låst sig fast
på nogle traditionelle rolle-
modeller. SIK-HK-erne er
sekretærer, selvom de sag-
tens kan udvikles til at vare-
tage eller sagsbehandling.
Det vil sige, at hjemmesty-
readministrationen faktisk
har en stor ressource, der kan
gøre flosklerne til sandhed.
Hjemmestyret stadig en koloni
Politikerne har ikke formået at grønlandisere administrationen, tværtimod er
behovet for tilkaldte på vej op igen, viser en analyse af Grønlands Hjemmestyre
Rabat på olie -
samme el-priser
(EE) - Hvis energiselska-
bet Nukissiorfiit kunne få
storkunderabat, i Grønland
Olieforsyning, som KNI-
Pilersuisoq henter sit over-
skud fra, behøver el-vand-
og varmepriserne ikke sti-
ge 15 procent.
Det er et af AG's læsere,
der har gjort os opmærk-
somme på denne tredje
mulighed, som kan bruges
til at holde el- og vand-
varmepriserne nede på det
niveau, de er på.
Såvidt AG har erfaret er
der ikke lagt op til de helt
store stigninger på el, net-
op fordi det offentlige er
igang med at undersøge
olieoverskuddet, som bli-
ver brugt til, det der kaldes
for krydssubsidiering i
KNI. Overskuddet fra olie-
salget indgår i hjemmesty-
rets servicekontrakt om
forsyning af bygder og
yderdistrikter. Netop olie-
forsyningen gav KNI Pi-
lersuisoq et overskud sid-
ste år.
Nukissiorfiit er den
største kunde i olieselska-
bet, men får ikke rabat.
Efter hvad AG erfarer
overvejer det offentlige i
øjeblikket, muligheden for
at udnytte olieoverskud-
det. 1 forvejen er der lagt
op til besparelser på ti mil-
lioner kroner i KNUs ser-
vicekontrakt med hjemme-
styret om vareforsyning al'
bygder og yderdistrikter.
Hjemmestyret undgår
ikke helt prisstigninger på
el vand og varme. Der lig-
ger åbenbart et forslag, der
giver størst stigning på
elektricitet til fiskeindu-
strien, næsten en fordob-
ling af kilowatt-prisen på
58 øre.
Almindelige kunder kan
dog forvente en stigning
på vandpriseme.
Det har ikke været
muligt at komme i kontakt
med landsstyremedlemmet
for boliger og infrastruk-
tur, Stephen Ulrich Lynge,
der er politisk ansvarlig for
området.

BOX 1009 • 3900 NUUK
TLF. 32 13 37-FAX 32 33 78
Fritz Hansen
3107 ARNE JACOBSEN