Atuagagdliutit - 19.10.1999, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 19. OKTOBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Fortielser omgiver stadig
USA’s aktiviteter i Thule
Tidligere kok ved Thule Air Base udsat for strålingsskader allerede i 1960 -
otte ar før nedstyrtningen af den amerikanske B-52 bombemaskine
KØBENHAVN(CSL) - Min
Pituffimmi sakkutooqarfimmi pissusiviusut pillugit
amerikarmiut suli toqqorteriniarpallaartut Bent Sønder-
gaard isumaqarpoq. 1959-iini radiup qinngomerinik
ulorianartunik akomuserneqarsinnaaneq paasineqartoq
pillugu qallunaat naalagaaffiannit taarsiiffigineqaruman-
nginni kamaatigaa, naak DUPJ-mit nalunaarusiami
uppernarsarneqaraluartoq Pitujfimmi sakkutooqarfimmi
qinngornernik ulorianartunik navianartorsiortitsisoqarsima-
soq, taamanikkut Bent Søndergaard-ip sulijfgisaani.
Bent Søndergaard mener, at amerikanerne fortsat fejer for
meget ind under gulvtæppet, når det handler om de faktiske
forhold på Thulebasen. Selv er han vred på den danske stat,
der ikke vil tilkende ham erstatning for stråleskader opdaget
i 1959, selv om DUPl-rapporten dokumenterer, at der var
strålingsfare på Thule Air Base, hvor Bent Søndergaard
arbejdede på det tidspunkt.
sygdom kan tidsfæstes til en
ganske bestemt begivenhed.
Jeg var på vej til arbejde og
kørte fast i en snedrive under
meget dårligt vejr. Tilfældig-
vis lige ved siden af et cana-
disk fly, som var styret ned
flere dage i forvejen.
- Jeg kunne se direkte ind i
cockpittet, hvor den døde
pilot stadig lå. Det undrede
mig, at man havde ladet både
flyet og den dræbte besæt-
ning ligge i flere dage uden
at røre dem. Senere gik det
op for os, at flyet havde frag-
tet radioaktivt materiale.
Men hvad mere er, så var
min placering i snedriven
samtidig præcis i sigtelinien
til radaranlægget.
- Fire timer efter blev jeg
bjærget og kort tid efter
begyndte hudflager at falde af
mine hænder og ansigt. Efter et
par ugers resultatløs behand-
ling, blev jeg sendt hjem på
sygeorlov, hvor det lykkedes at
få symptomerne under kontrol,
og senere på året returnerede
jeg igen til basen.
Sådan fortæller den
strålingsramte 67-årige Bent
Søndergaard om en episode
på Thule Air Base i 1959.
Her arbejdede han fra 1959-
60 som kok og siden igen i
1968, hvor det amerikanske
B-52 bombefly i et flamme-
hav styrtede ned med fire
brintbomber på indlandsisen.
Bent Søndergaard deltog
ikke i selve oprydningsarbej-
det, men var tilstede og fik
med hiv og slæb tilkendt en
erstatning på 50.000 kroner i
lighed med de øvrige Thu-
learbejdere for nogle år siden.
Afviser sagen
Men Bent Søndergaard
mener, at han allerede i 1959
pådrog sig en farlig stråling,
enten fra de enorme radarer
eller fra radioaktivt materiale
på området.
Bent Søndergaard har på den
baggrund i årevis forsøgt at få
tilkendt erstatning. Men såvel
Arbejdsskadestyrelsen som
Det Sociale Ankenævn har
afvist at udbetale erstatning.
Begge instanser nægter at aner-
kende, at Thule var en farlig
arbejdsplads allerede i 1959.
Og senest har udenrigsmini-
ster Niels Helveg Petersen i
sommer afvist at gå ind i sagen.
Han henholder sig til, at der
allerede er blevet betalt erstat-
ning for oprydningsarbejdet i
forbindelse med nedstyrtnin-
gen af B-52 bombeflyveren.
Men staten erkendte ikke, at
dødsfaldene og sygdommene
blandt Thulearbejderne var
forvoldt af stråleskader. Kun
at der var tvivl om, at der var
en forbindelse til flystyrtet.
Bent Søndergaard fasthol-
der ikke desto mindre, at han
blev udsat for strålingsskader
i 1959, og at USA samt
muligvis også den danske
regering tilbageholder vigti-
ge oplysninger om en række
aktiviteter på Thule Air Base
i starten af 1960-erne.
Han står ikke alene med sit
standpunkt. Speciallæge Tro-
els Munkner fra nuclearme-
dicinsk afdeling på Esbjerg
Sygehus, som en overgang
også var involveret i Thu-
learbejdernes erstatningssag,
bakker Bent Søndergaard op.
- Men vi får aldrig hele
sandheden at vide, siger Tro-
els Munkner.
Støtte i DUPI-rapport
Tilgengæld er Bent Sønder-
gaard ikke bange for at tage
bladet for munden, selv om
han overfor AG siger, at han
har det dårligt med det, fordi
han i sin tid underskrev en
erklæring om tavshedspligt.
Men han mener at have
beviserne i orden. Især efter
at Dansk Udenrigs Politisk
Institut (DUPI) offentliggjor-
de sin rapport i 1997. Her
fremgår det, at der var mas-
ser af strålingsfare omkring
basen allerede i 1959.
Den danske og amerikanske
regering havde således, på
grund af strålingsfaren fra
radaranlægget udlagt en sik-
kerhedszone på syv miles. Sik-
kerhedszonen gjaldt imidlertid
kun for de lokale fangere.
De ansatte fik ikke oplys-
ninger om strålingsrisikoen,
men det fandt Bent Sønder-
gaard og to af hans kolleger
ud af, da de en dag uforva-
rende gik ind i sikkerhedszo-
nen. De fik øjeblikkelig for-
brændinger.
Om Bent Søndergaards
efterfølgende og langt alvor-
ligere strålingsskader skyl-
des radaren eller en radioak-
tiv smittekilde kan der ikke
gives noget entydigt svar på.
Ifølge læge Troels Munkner
er symptomerne på den slags
sygdomme ikke til at skelne
fra hinanden.
Bent Søndergaard kan heller
ikke give et svar. Skyldtes det
pludselige strålings-udbrud, at
han sad fast i radarens
strålingsfelt, hvor fugle faldt
forbrændte og døde til jorden,
hvis de kom ind i sigtelinien -
eller var det canadiske mili-
tærfly fyldt med en last, som
stadig er tophemmeligt i dag?
Eller var der tale om en kombi-
nation? Det holdes der fortsat
et tæt låg på i dag.
Den officielle forklaring
på, at den dræbte flybesæt-
ning ikke blev bjerget med
det samme, var ifølge Bent
Søndergaard, at baseledelsen
afventede den canadiske
havarikommission ankomst.
Anerkender strålingsfare
Sikkert er det dog, at vi ikke
ved alt om, hvad der har fore-
gået på Thule Air Base. Det
dokumenteres i DUPI-rappor-
ten, hvor det direkte beklages,
at man ikke har haft adgang
til en række amerikanske
dokumenter, og derfor ikke
kan tegne et fuldstændigt bil-
lede af de faktiske forhold på
basen og dermed også af en
eventuel forurening af områ-
det. Ifølge Bent Søndergaard
var risikoen for forurening i
hvert fald tilstede.
Han fastholder således, at
basen var forsynet med en
kerneraktor under isen, der
skulle levere de 1.5 miil. wat
til driften af det ekstremt,
strømkrævende radaranlæg.
- Amerikanerne havde lavet
nogle store huler i fjeldet, og
det var formentlig her .kerne-
reaktoren var placeret. Det var
^ tophemmeligt, og alle blev
forment adgang til området.
- Men at den var der,
bekræftes efter min mening
af, at man så sent som i 1997
fandt nogle tønder med
atomaffald på baseområdet,
siger Bent Søndergaard, som
også mener, at der var en
militær losseplads, hvor mili-
tæret afbrændte affald fløjet
ind fra USA og Canada.
- Der blev jævnligt fløjet
materiale ind, som kun blev
brændt af, når vindretningen
var rigtig. Der kom en tyk
gul røg, og skiftede vinden,
blev bålet straks slukket, for-
tæller Bent Søndergaard.
Påstanden om, at der var et
kemekraftanlæg og en mili-
tærlosseplads bekræftes ikke
i DUPI-rapporten, og den
ansvarlige for rapporten,
Svend Aage Kristiansen,
siger i dag til AG, at infor-
mationerne er nye for ham.
Men dermed ikke sagt, at det
ikke kan have fundet sted.
Amerikanerne oplyser ikke
mere end strengt nødvendigt.
Svend Aage Kristiansen for-
tæller således, at DUPI-rap-
portens oplysninger om, at
der var atomarmerede luft-til-
luft raketter til basens jager-
fly, ikke var en oplysning,
amerikanerne afgav frivilligt,
men alene kom frem fordi
Danmark på anden vis kunne
regne sig frem til, at det for-
hold sig således.
Sikkerhedsforanstaltninger
At der var en betydelig
strålingsfare var som sagt
velkendt for den danske og
amerikanske regering. Og
der blev taget forholdsregler.
Fra basen ud til radaran-
lægget havde amerikanerne
bygget en godt en kilometer
lang tunnel beklædt med bly
indvendigt. På landjorden
ovenover var der forbudt
adgang og advarselskilte
advarede mod strålingsfare.
- Uanset hvor jeg befandt
mig på baseområde, skulle
jeg bære et såkaldt dissiume-
ter, der bruges til måling af
stråling. Men jeg fik ikke at
vide hvorfor. Der fløj også
jævnligt helikoptere med
måleudstyr i en lang line
over området.
At Sovjetunionen holdt et
godt øje med Thule Air Base,
er Bent Søndergaard ikke i
tvivl om.
- I 1960 så jeg resterne af
et rusisk jagerfly på en blok-
vogn. Haleroret med det sov-
jetiske hammer og segl var
helt tydeligt. En anden gang
så en af mine kammerater en
amerikansk jager, som
nødlandede med masser af
skudhuller i flyskroget.
- Hvad der helt præcist
foregik, vidste vi ikke. Men
for nylig var der en udsendel-
se i Discovery, hvor det blev
fortalt, at de flest dekorede
piloter for heltemodig kam-
pindsats var udstationeret
ved Thule Air Base. Så må
man jo tænke sit, fortæller
Bent Søndergaard.
B-52 styrtet
For Bent Søndergaard er hele
sandheden omkring B-52
flystyrtet i 1968 formentlig
heller ikke kommet frem.
Han mener, at der stadig
mangler en af de fire brint-
bomber, men at amerikaner-
ne formentlig ved, hvor den
befinder sig.
- En underbåd undersøgte
fjordområdet og tog en række
billeder. En af mine kammera-
ter fortalte, at han havde set et af
de hemmelighedsstemplede bil-
leder. Det viste en bombe, der
sad fast på havbunden, fortæller
Bent Søndergaard, der i lighed
med lægen Troels Munkner har
været udsat for en række ufor-
klarlige hændelser med tilknyt-
ning til bevismateriale for
stråling på Thule Air Base.
Dokumentation forsvundet
Blandt andet er der forsvun-
det flere billeder, som viste et
advarslestegn mod radioaktiv
stråling på Thule Air Base.
Bent Søndergaard, der tog
billederne, sendte dem for et
par år siden til Politikens
redaktion i Aarhus i forbin-
delse med en artikel. Herfra
blev de sendt videre til avi-
sens Christiansborg-redakti-
on, hvor de pludselig for-
svandt. 10 dage efter indrøm-
mede udenrigsminister Niels
Helveg Petersen, at der hav-
de været atomvåben på Thu-
le Air Base.
For Bent Søndergaard er
der en klar sammenhæng
mellem de to begivenheder.
- Jeg har også set billeder-
ne af advarselsskiltene, for-
tæller læge Troels Munkner
og fortsætter:
- Der stod »Keep Out.
Danger«, og de var ligeledes
forsynet med et advarsels-
tegn for radioaktiv be-
stråling. Det er meget kede-
ligt, at billederne er forsvun-
det. Det var historisk doku-
mentation, siger Troels
Munkner, der ikke er i tvivl
om, at amerikanerne fortier
en række forhold omkring
Thule Air Base.
- Jeg har talt med en glaci-
olog, der meget håndfast blev
vist bort fra Fox Canyon, da
han i 1970-erne var deroppe
for at foretage målinger.
- En maler, der arbejdede på
basen i 1960, har berettet, at
han hele tiden var under usæd-
vanlig skarp overvågning af
soldater. Det kan naturligvis
have været af sikkerhedshen-
syn, men det virkede overdre-
vent nidkært, siger Troels
Munkner, som ikke blot er
speciallæge, men også har sid-
det i Atomforsøgsstationen
Risøs bestyrelse.
- Efter B-52 flyets styrt
blev der sendt nogle isprøver
til Risø til opbevaring. Da
jeg ved en senere lejlighed
skulle bruge dem i mit arbej-
de for at sammenligne en
radioaktiv bestråling, var de
pludselig forsvundet.
- Der var ganske vist gået
25 år, men nu kender jeg
arbejdsforholdene på Risø
særdeles godt. Jeg ved, at der
bliver holdt utroligt godt
kontrol med arkiveringen af
sådanne materialer, og det
forekommer mig meget ejen-
dommeligt, at netop disse
isprøver forsvandt. Jeg har al
respekt for Risø, men i denne
sag er det meget blakket,
siger Troels Munkner.
Journaler væk
Tilbage i Grenå sidder Bent
Søndergaard med sine
strålingsskader. Men han er
ikke den eneste. 13 andre
danskere har lidt af den sam-
me strålesyge.
- I forbindelse med erstat-
ningssagen fra Thulearbej-
derne fik jeg en kopi af min
sygdomsjoumal. Og det er
den eneste, der eksisterer. De
øvrige syges er mærkværdigt
nok forsvundet fra arkivet på
Aarhus Amtssygehus. Her
siger de ansvarlige, at jour-
nalerne er blevet væk, fordi
så mange har spurgt om dem.
- Jeg kan ikke sige, hvad
de andre syge hedder. Men
jeg har haft kontakt til en del
af dem, og så vidt jeg ved, er
fem døde, siger Bent Sønder-
gaard, som i lighed med Tro-
els Munkner mener, at hele
denne sag er et særdeles far-
ligt emne.
4
v ./
Pituffimmi sakkutooqarfimmi missilerpassuaqarpoq.
Danmark-ip qinnuteqarneratigut USA 1995-imi nassuiaavoq,
1959-imi sakkut atomitortut ikittuinnaat pigineqartut,
aappaaguanili suli ikkussuunneqarput qaartartut 48-t.
Der var masser af missiler på Thule Aiir Base. USA har på
Danmarks anmodning i 1995forklaret, at der i 1959 var et
mindre antal kernevåben, men at der året efter blev opstillet
yderligere 48 kernevåben.
ASS7 FOTO: PRIVAT