Atuagagdliutit - 19.10.1999, Síða 16

16 -TIRSDAG 19. OKTOBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Debatten er i gang med debatten som mål
Af Johnny Henriksen
Med al respekt for Johannes
Kyed's læserindlæg i AG
den 12. oktober 1999 »Hvor
der er træk, er der modtræk«
mener jeg det er på sin rette
plads at kommentere dele af
hans læserindlæg.
Johannes Kyed skriver
nemlig, at min læserindlæg -
»Et undertrykt demokrati...«
i AG fra d. 5 oktober - er en
modreaktion på et indlæg om
noget så »banalt« som et nyt
Meeqqat atuarfianni
oqaatsinut politikki
All. Flora Heilmann, Nuuk
Meeqqat atuarfianni kalaalli-
sut aaqqissuussinermi atuar-
tumut anaanaasutut eqqar-
saatikka kisermaattutut misi-
gisakkat anittariaqarpakka.
Tamatumani oqaatsinut tun-
ngasut pineqamerupput.
Ukiuni hundredelinni arla-
linni qallunaanit, norskinit
killormullu sunnersimane-
qarsimavugut. Namminer-
sornerulernermi nukiit ki-
naassutsitsinnut namminerlu
naleqassutsitsinnut atorne-
qartorujussuupput. Maanna
ukiut 20-t qaangiunneranni
ukiullu untritillit 21-ssaannut
ikaarsaangajalemermi ukiul-
lu tuusintillit nikingajalerne-
ranni kalaaliussutsitsinni ip-
pinnartoqarsorinarpoq. Pi-
sorpassuaqarsimavoq - aam-
ma kulturinut allanut. Ajun-
ngitsorpassuarnillu. Tassu-
ngali killillutalu issiarusaa-
ginnarutta siunissami suli
takkutinngitsumi marluinnik
oqaaseqarnerput qanoq i-
ngerlajumaarnersoq eqqar-
saatigiinnassanerparput.
Assersuutissaqarpunga so-
raluannik 80-ikkut aallartin-
neranni atualersumik. Suut
tamarmik kalaallisut ingerla-
sussaasimapput. Ullumikkut
25-t missaanni ukioqarpoq i-
laatigullu qallunaatut pigin-
naanikippallaarnini pissuti-
galugu ilinniagaqarsimanani.
STI-mi aamma suugaluar-
nersuni. Inuusuttunit tusar-
saalerpoq nunatsinni GU
Danmarkimut naleqqiullugu
qanoq appasitsigisoq, HF-
imi soraarummeemermut sa-
nilliunneqartalerluni.
Paneqarpunga sapinngi-
sannguara tamaat perorsami-
akkannik pitsaanerpaamik a-
ngusaqartikkusutannik. Aq-
qanilinnik ukioqarpoq, silas-
sorilluni, alapemaatsuulluni,
sapiissuseqarluni sunillu ta-
manik ilikkagaqarusulluni.
Meeqqat erinarsuutaannik i-
linniartitsinertut qaffasissusi-
limmik qallunaatut ilinniar-
tinneqarpoq. Qallunaatut atu-
artinneqarnermut atatillugu
atuaqatigiittut avinneqartar-
put. Ilinniartitsisoq ataaseq i-
nunnguuseralugu qallunaatut
oqaasiliunngitsoq aappaalu i-
nunnguuseralugu qallunaatut
oqaasilik. Malinnaaffigiumi-
naalluinnalersoq-una. Erini-
narsinngitsoq akuleriissileru-
nikkik, erinarsinngitsoq arla-
lissuarnut akuleriissilissavaat
- nalunaqaaq.
Kinguaariinni Kalaallit
Nunaata oqaluttuarisaanerani
soqutiginarsiartuinnatuni pe-
roriartortuuvunga. Kalaaliul-
lunga allattaasitaaq ilanngul-
lugu angumereqqarpara ka-
tillugit ukiuni tallimaannami
kalaallisut atuareerlunga. Ul-
lumikkut oqaluttuassartaa al-
laaneroqaaq. Kissaatigissa-
galuarpara ajomartorsiut ta-
manna marluinnik oqaasiliu-
gunartunut 15.000-inut a-
merlanerusunulluunniit oqa-
loqatigiissutigisinnaassagip-
put.
Panimma atuarfimmi qaf-
fasinnerulaartumik qallunaa-
toortarnissaa kissaatigigalu-
arpara. Tamanna eqqumiip-
pa? Naamik, malittarisassat
eqqarsaatigissagaanni nunat-
sinni paasinnittaatsit amerla-
qaat.
Misigisimavunga paniga
appasinnerusumiinnermini
immikkoortitaalereersoq. A-
tuarfik immikkoortitsiffiuga-
mi?
Uagut inersimasutut apeq-
quterpassuarnik aperisaria-
qannginnerpugut tupigusul-
lutalu?
Ajoraluartumik allattariar-
sorlunga taamaallaat oqalli-
seqataasinnaavunga - qallu-
naatut. Inunnguuseralugu o-
qaatsima arlaat. Iggavimmi
kalaallisut oqalunniapalaar-
tamera eqqarsaatigalugu qa-
latsima inalugarnartaa qa-
ngaammalli kipineqareer-
poq.
Naluaraluunniimmi qalat-
sima inalugarnartaa kalaalli-
sut qanoq taaneqartamersoq,
arlallit aperisaraluarpakka,
kisianni nalusarpaat. Oqaat-
sinik qinerlerfissiaq sooruna-
mi! Kisianni taamaakkaluar-
palluunniit qanoq isumaqar-
tunga nalunngilarsi.
Ukiut arfinillit missaat
qaangiuppata panimma qal-
lunaat oqaasii paasisimallua-
lertariaqarpai, nammineq o-
qarnermisut nasartaarsin-
naassaguni. Ilinniamertuun-
ngortummi nasartaarlutik nu-
annaartut takoreerpai. Ta-
manna tupinnarpa?
Kissaatigaara amerlaneru-
sut oqalliseqataassasut. Ka-
laallinngooq oqallissinnaan-
ngilagut?
nyhedsmedie!
Men, kære Johannes - det
er slet ikke kernen!
Grunden til min læserind-
læg er, at jeg ikke er enige i
Siumut som postulerer, at der
er et stærk behov for et
landsdækkende dagblad, der
»respekterer befolknin-
gens synspunkter og interes-
ser«. Og siger, at det er pres-
sens skyld, at Siumut ikke
klarede sig bedre ved den
seneste Landstingsvalg.
Udgangspunktet i mit læs-
erindlæg er Siumut's
påstand om, at mediernes
alsidighed og upartiskhed
gennem flere år er blevet kri-
tiseret og betvivlet. »Og at
stemningen ikke har vendt
sig til det bedre«, hvad jeg i
mit indlæg har kaldt for en
gang Siumut ævl ... Da
udviklingen inden for
nyhedsformidlingen vi igen-
nem de sidste par år er blevet
vidne til, kun kan være noget
vi »alle« i demokratiets navn
kan være glade for og hvor vi
betragter offentlig debat som
et mål i sig selv.
Den frie presse og den frie
udveksling af meninger
modner folket og gøre grøn-
lænderne bevidste om deres
ansvar for almenvellet.
Ellers er jeg helt enige i
har Johannes Kyed læserind-
læg. Og Johannes har fulds-
tændig ret i - at der ikke her-
sker tvivl om at mit læserind-
læg - »Et undertrykt demo-
krati...« er et angreb på Siu-
mut.
Og jeg må nok bryde sam-
men og undskylde, at jeg i
mit tidligere indlæg ikke har
brugt ordet mange, da jeg
nok har overdrevet ved at
skrive, at alle i det grønland-
ske samfund (foruden Siu-
mut) er blevet meget glade
for den frie presse, der ikke
længere dikteres af politike-
re, fordi den offentlige debat
i samfundet har udviklet sig
væk fra Siumut's diktatur
om, hvilke særinteresser, der
kan påberåbe sig almenvel-
lets bevågenhed.
For at være helt ærlig, er
jeg meget bekymret for, om
Siumut atter vil til at bruge
nyhedsformidlingerne som
middel. Et middel Siumut
bruger, når beslutningerne og
afgørelserne udemokratisk er
truffet bag lukkede døre og
nyhedsformidlingen og
debatten består i at bruge ret-
orikken og overbevise andre
om, at det Siumut har beslut-
tet er rigtigt. Det er ikke
debat - det er ikke mediernes
alsidighed og upartiskhed og
det er heller ikke i respekt for
befolkningens synspunkter
og interesser!
For man kan ikke på for-
hånd, som Siumut gjorde i
gamle dage kile fast, hvad
debatten skal munde ud i.
Lad mig komme med et
eksempel; Da Grønland skul-
le havde sit eget flag, blev
der gjort meget for at skabe
en debat om hvilket flag,
grønlænderen ønskedes sig.
Der blev skabt en debat, hvor
mange gode forslag kom
frem i offentligheden. Men
hvad befolkningen ikke vid-
ste var, at Siumut allerede før
den offentlige debat for luk-
kede døre havde besluttet
hvilket flag Grønland skulle
havde, nemlig et flag tegnet
af en Siumutter og skide lige
meget med, hvad grønlænde-
ren skulle mene. Ved noget
så nærliggende som valg af
et flag til et land, burde man
efter min mening havde
spurgt befolkningen ved en
folkeafstemning, det er ægte
demokrati / folkestyre.
Som afslutning vil jeg
skrive, at jeg til at starte med
syntes, at der var to stridende
parter ved denne debat - Siu-
mut mod pressen.
Offentligheden var ikke
meddebatørere, vi var redu-
ceret til tilskuere. Derfor
skrev jeg efter min mening
denne nødvendige kritik af
Siumut, for at starte en debat
om demokrati og folkestyre,
hvor offentligheden kunne
være meddebatører om noget
så vigtigt som ønsket om en
fri og uafhængig presse.
Debatten er i gang med
debatten som mål i Grøn-
lands frie demokratiske avis.
På forhånd er der intet stand-
punkt, der er mere tungtve-
jende end andre. Alle parter
har adgang til at fremføre
sine argumenter. Det er
demokrati. Men hvad synes
Du som læser ? Skal Siumut
atter til at diktere, hvad der
skal frem i offentligheden ?
Med de venligste liberale
hilsner.
ROYAL GREENLAND A/S
Sulisunut immikkoortortamut
Kontorfuldmægtigimik

Sapinngisamik piaarnerpaamik atorfinittussamik,
sulisunut immikkoortortami sulinerup unammil-
lernartuinik naammattuugaqarusuttumik suliumal-
luartumik suleqatissarsiorpugut.
Immikkoortortaqarfimmi aaqqissuussaanikkut
Royal Greenland Seafood Greenland-ip ataaniittu-
mi, suliffeqarferujussuup Kalaallit Nunaanni
sulisuinut sulisutigullu ilinniartitsinikkut suliassat
isumagineqartarput. Tamakku saniatigut immik-
koortortamit isumagineqartarput sulisunut pine-
qartunut qaammammusianik akilersuisameq inut-
taanersianillu naatsorsuisameq. Immikkoortorta-
mi suleqatigiit arfmiliuvugut.
Immikkoortortami pisortaq suleqatigalugu siuller-
mik pingaamerpaamillu suliassanik, sulisunik ilin-
niartitsinermillu allaffissomikkut suliarineqartar-
tunik suliaqassaatit, periarfissaqassaarli aamma
aningaasarsialerinermut suleqataasamissat.
Suliassaqarfiit:
- sulisunut suliassanik suliarinnittameq, taakku-
nunnga ilanngullugit suliassat atorfinitsitsiner-
mut sooraamermullu tunngasut
- suliffeqarferujussuup namminermik sulisuinut
aamma utaqqiisaagallartumik najugaqarfiit
allaffissomikkut ingerlanneqamerat
- suleqataasut pikkorissartamemut peqataasame-
rinik ataqatigiissaarisameq
- qitiusumik allaffeqarfimmi STI/HK-imi ilin-
niartunut tapersersuisartuuneq
- suliassat naammassigasuagassat assigiinngitsut
al lat
Naatsorsuutigaarput:
- allaffimmiutut assigisaanilluunniit ilinniakka-
mik naammassinniisimanissat
- isumaqatigiissutinik paasinnilluartartuunissat
- ajomanngippat atorfimmit assigusumiit misilit-
tagaqamissat
- nammineersinnaassuseqamissat piffissanilu
ulapiffiusuni paatsiveeruttartuunnginnissat
- qarasaasiamik atuinermut atuisutut ilisimasa-
qamissat, Microsoft office pakke atortarpavut
- peqqissaartuunissat peqqissaarussisartuunissal-
lu
Marluinnik oqaasillit (Kalaallisut/qallunaatut)
qinnuteqartut salliutinneqassapput.
Neqeroorutigaavut:
- suliffik pissanganartoq ulapaarfiusorlu
- Royal Greenland A/S-ip aamma SIK-p isuma-
qatigiissutaat atortuusoq naapertorlugu kontor-
fuldmægtigitut aningaasarsiaqartitsineq
- inissaqartitsisoqassaaq, Kalaallit Nunaanni
sulisut inissiaannut malittarisassat atuuttuusut
naapertorlugit ineqamermut akiliuteqarfigine-
qartartussamik. Nuummi inissaqamiamerup
ilungersunartuunera pissutigalugu naatsorsuuti-
gineqassaaq sulisut inaannik inaarutaasumik
innersuunneqamissamut utaqqingaatsiartoqar-
sinnaanissaa.
Atorfiup imarisaa annertussusaalu pillugit paasis-
sutissanik pissarsisoqarsinnaavoq immikkoor-
tortaqarfimmi pisortamut Esther Juhl-imut oqara-
suaat 32 44 22 lokal 4200-imut sianerluni.
Soqutiginnippiit, taava piaarnerpaamik kingusin-
nerpaamillu 26. oktober 1999 nallertinnagu allak-
katigut timmisartukkoortutigut qinnuteqaat nas-
siuguk ilisamaaserlugu "kontorfuldmægtig”, ilin-
niagaqarsimanermik siusinnerusukkullu suliarisi-
masanik sulisimanermilu innersuussutaasinnaasu-
nik paasissutissartalerlugu uunga
Royal Greenland
Postbox 839 ■ 3900 Nuuk
Royal GreenlancT
Royal Greenland A/S-ip aalisamermi, tunisassiomerrni nunarsuarmilu tunitsivinni tunisassianik pitsaalluinnartunik immameersunik tuniniaanermi 1.800
missaaniittut sulisorivai. Suliffeqarferujussuup ullumikkut kilisaatit arfinillit umiarsuaatigai Kalaallillu Nunaanni suliffissuit nutaaliat qulit, marluk Dan-
rnarkimi ataaserlu Tysklandimi suliffissuaatigalugit, tuniniaanermillu ingerlatseqatigiijfiuteqarluni Nunani Avannaarlemi, Tysklandimi, Tuluit Nunaanni,
Frankrigimi, USA-mi, Japanimi