Atuagagdliutit - 19.10.1999, Blaðsíða 10

10 -TIRSDAG 19. OKTOBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
TV-qarfik digitalimik
atortoqalersussaasoq
Qaammataasatigut aallakaatitsisarnerup najugaqarfinni
tv-qarfiit aningaasatigut tunngavissaqartilissavai
nammineerlutik annerusumik
aallakaatitassiortalernissaannut
Ukiup affaaniit ukioq ilivitsoq qaangiuppat Nuuk-TV-mut ilaasortat kanalirtik aifinilinnik
toqqagassaqarsinnaalissapput.
Medlemmerne af Nuuk-TV får seks kanaler at vælge imellem, om et halvt til et helt år.
Lokal-tv foran en
digitalisering
Sattelit-tv giver lokale tv-foreninger det økonomiske
grundlag til at producere meget mere lokal-tv
(EE) - Qaammataasamit aal-
lakaatitsissutit ataaseq mar-
lulluunniit aallakaatitassior-
nissamut kiffaanngissuseqar-
titsilerlutillu aningaasarsiu-
taassapput. Qaammataasamit
aallakaatitat ilaasortanngor-
nissamut soqutiginnilersitsi-
sarput, taamalu najugaqarfin-
ni tv-qarfiit aningaasassaqar-
tilerlugit nammineq aallaka-
atitassiornissaannut.
Taama oqaluttuarpoq
Nuuk-TV-mi siulittaasoq
Avgoraq Lynge.
Nuuk TV-p siulersuisuini
siulittaasutut Nuuk-TV-p di-
gitalimik atortoqalernissaa
aallartisarsimavaa.
Taamaalilluni peqatigiif-
fimmut ilaasortat siullermik
isiginnaarsinnaalissavaat tv-
kanal-it arfinillit, piffissallu
ingerlanerani 18-it.
Najugaqarfimmi kanali
Nuuk-TV-mi naatsorsuutigi-
neqarpoq juullertinnagu
qaammataasanit aallakaatit-
sisalernissaq misilerarneqa-
lissasoq, siullersuisullu ne-
riuutigaat aningaasaliinissaq,
tekniki piginnaatitaaffiillu
pillugit isumaqatigiinniame-
rit assigiinngitsut ukiup af-
faanit ilivitsoq tikillugu sivi-
sutigisoq qaangiuppat naam-
massineqarumaartut.
Kalaallit Nunaanni tv-qar-
fiit annersaat misilittagaqar-
poq ilaasortaminut qaamma-
taasaniit aallakaatitsisamer-
mik. Nuuk-TV Kanal-plus-
imiit aamma TV-Danmark-
imiit aallakaatitsisalermat
ilaasortat inoqutigiit 2500-
nut amerlipput. Qaamataasa-
nit digital-imik aallakaatitsi-
salernikkut Nuuk-TV neriuu-
teqarpoq ilaasortat amerle-
riassasut,
- Taamaaliomikkut nam-
mineq aallakaatitassiarisar-
takkavut amerleriassapput.
Piffissallu ingerlanerani
namminerisatsinnik kanal-
eqalissaagut aallakaatitas-
siatsinnik paasissutissanillu
aallakaatitsiviusinnaasumik.
Taanna aqqutigalugu Nuum-
mi najugaqartut uagut nam-
mineq aallakaatitassiatsinnik
taamaallaat isiginnaarsinnaa-
lissapput, Avgoraq Lynge
oqarpoq.
Arfinilinnik kanaleqaler-
nermigut namminerlu aalla-
kaatitassianut ataatsimik ka-
naleqalernermigut Nuuk-TV
sakkortuumik unammillilis-
saaq KNR-TV-mut, kanali
ataasiinnaq atorlugu tamak-
kiisumik aallakaatitsinnaan-
ngitsoq. Taamatut aallakaa-
titsisarnerup unikkallartarne-
ra Inatsisartut sulinerata ilaa-
nut akomutaasaqarpoq, tusa-
gassiuutit pillugit oqallinner-
mi erserpoq.
Kiffaanngissuseq
Qaammataasanit aallakaati-
tanik siammaasarneq sineris-
sami tv-qarfiit amerlanersaa-
sa aningaasatigut tunngavigi-
sarpaat.
Nuuk-TV-mi siulittaasup
oqaatigaa, KNR aamma Tele
qaammataasanit aallakaatita-
nik siammaasalissappata
Nuuk-TV qulingiluanik suli-
soqartoq aningaasatigut nak-
kaattoortinneqassasoq.
- Nuuk-TV-mi tapiiffigi-
neqameq ajorpugut, taman-
nalu kissaatiginagu. Pisorta-
nit kiffaanngissuseqarneq
nukittussutigaarput, ineriar-
tomissamullu ikorfartuutiga-
lugu, taama oqarpoq.
Akiliilluni TV
Siumup Inatsisartuni siun-
nersuutigaa, KNR aamma
Tele suleqatigiillutik misis-
suissasut decoder-imik ator-
toqalersinnaanermik, taa-
maalilluni TV-kut aallakaati-
tat sinerissamut siammame-
qarsinnaaqqullugit.
- Qularutiginngilarput taa-
matut atuisut akiliillutik isi-
ginnaarsinnaanerat sinneqar-
toorfiulluni ingerlanneqar-
sinnaasoq, Jørgen Wæver Jo-
hansen Siumumeersoq oqar-
poq, tusagassiuutinut politi-
keqarneq pillugu naalakker-
suisut nassuiaataat inatsisar-
tuni oqallisigineqarmat.
Siumut isumaqarpoq, mi-
sissorneqartariaqartoq deco-
deri atorlugu aallakaatitanik
siammaasamikkut sinneqar-
toorutit aningaasaateqarfim-
mut inissinneqarsinnaasut,
taamalu najugaqarfinni tv-
qarfiit aningaasalersorneran-
nut peqataalluni.
Tapiissutit
Avgoraq Lynge, aamma TV-
qarfiit peqatigiiffianni FTV-
mi siulittaasuusoq isumaqar-
poq, tamanna tv-qarfiit unit-
toornerannik kinguneqassa-
soq.
- TV-qarfiit amerlanersaa-
sa piumassutsiminnik sulisut
pinngitsoorsinnaanngilaat,
taakkumi annertuumik suli-
sarmata aallakaatitassiorner-
mik peqatigiiffik ingerlatiin-
narumallugu. Siumukartin-
neqartarpullu nutaanik aqqu-
tissarsiortuarnermikkut pe-
qatigiiffillu ineriartortillugu.
Nammineq illoqarfimminni
atugassarititaasut tunngavi-
galugit sulinermik kinguneri
takusinnaasarpaat.
- Najugaqarfinni TV-qar-
finnik piumassutsimminnik
ingerlatsisut tammassapput,
TV-qarfiit ingerlannerat qi-
tiusumit tapiiffigineqartaler-
pat. Piumassuseq taamaatis-
saaq, Avgoraq Lynge isuma-
qarpoq.
FTV peqataarusuttoq
Erseqqissaatigaa decoder-
imik atulernissaq suli aalaja-
ngiunneqanngitsoq.
- Tamanna suleqatigiissita-
mit kultureqamermut naalak-
kersuisup Lise Lennert-ip
pilersitassaanit misissorne-
qaqqaassaaq. Naatsorsuuti-
gaara suleqatigiissitami ilaa-
sortaatinneqassasugut, Av-
goraq Lynge oqarpoq. Isu-
maqanngilaq decoder-imik
atuineq aqagu imaluunniit
ukiut marluk qaangiuppata
atorneqalersinnaasoq. Ki-
ngunissai amerlasoorpassuit
eqqarsaatigisariaqarmata.
Erseqqissaatigaa Nuuk-
TV-mi digital-imik atuiler-
nissaq ilaasortanut peqati-
giiffimmullu aningaasaliine-
rusut, ukiunut tulliuttunut
tallimanut qulinulluunniit.
- Sætopbox-inik taaneqar-
tartut ikkussuuteqaassavavut
TV-mik peqatigiiffiup anner-
tuumik aningaasaliissuteqar-
figisassai. Politikerit pissut-
sinik allanngortitsissappata
kialuunniit tamakku piuma-
navianngilai, taama oqarpoq.
(EE) - En eller to kanaler
sattelit-tv giver både frihed
og penge til at producere.
Sattelitkanalerne tiltrækker
nemlig medlemmer, og der-
med penge til lokalprodukti-
on i tv-foreningeme.
Det fortæller formanden
for fællesforeningen af tv-
foreninger, Avgoraq Lynge,
Nuuk.
Han har som formand for
Nuuk TV's bestyrelse sat
digitaliseringen af Nuuk TV-
s kanal igang.
Det betyder, at tv-forenin-
gens medlemmer kan få
adgang til først seks sattelit-
tv-kanaler og med tiden 18.
Lokal kanal
Nuuk-TV regner med at lave
forsøg med sattelit-tv allere-
de inden jul, og så håber
bestyrelsen, at de forskellige
forhandlinger om finansie-
ring, teknik og rettigheder
falder på plads indenfor det
næste halve år til et år.
Grønlands største tv-fore-
ning har gode erfaringer med
at sende sattelit-tv til sine
medlemmer. Sidst da Nuuk
TV begyndte at sende Kanal-
plus og TV-Danmark, steg
medlemstallet til 2.500 hus-
stande. Med en digitaliseret
tv-kanal, der kan tilbyde sat-
telit-tv, håber Nuuk TV, at få
flere medlemmer.
- Dermed kan vi så sætte
vores lokalproduktion op. Og
med tiden skal have en selv-
stændig kanal op at stå, som
sender lokal tv og informati-
on. Her vil befolkningen i
Nuuk, se udelukkende lokal-
producerede programmer,
siger Avgoraq Lynge.
Med seks kanaler og en
kanal til lokalproduktion bli-
ver Nuuk Tv, en hård kon-
kurrent til KNR-TV, som
ikke kan fylde en enkelt
kanal ud. Denne pause i sen-
dingen er til stor gene for
dele af Landstinget, fremgik
det af mediedebatten.
Fri og uafhængig
Netop spredningen af satte-
lit-tv er det økonomiske
grundlag for langt de fleste
lokale tv-foreninger på
kysten.
Formanden for Nuuk-TV
siger, at Nuuk TV, der
beskæftiger ni fuldtidsansat-
te ville blive kvalt, hvis KNR
og Tele overtog spredningen
af sattelit-tv.
- Vi får ingen tilskud i
Nuuk Tv, og har heller ingen
ønske om at få det. Netop
uafhængigheden fra det
offentlige, er vores styrke, og
vores drivkraft til at udvikle
os, siger han.
Betalings-tv
Det er Siumut i Landstinget,
der foreslår at KNR og Tele,
der skal sætte sig sammen og
finde ud af et decodersystem,
der kan sprede tv-kanaler
centralt til hele landet.
- Vi er ikke i tvivl om, at et
sådant brugerbetalingssy-
stem vil kunne køre med et
overskud, sagde Siumuts Jør-
gen Wæver Johansen under
Landstingets debat om lands-
styrets redegørelse om medi-
epolitik.
Siumut mener, at det er på
sin plads, at få undersøgt, om
dette overskud fra tv-spred-
ningen igennem et decodersy-
stem kan placeres i en fond,
der skal være med til at finan-
siere lokale tv-foreninger.
Tilskud vil sløve
Avgoraq Lynge, der også er
formand for Fællesforenin-
gen af TV-foreninger, FTV
er bange for at det vil betyde
døden for tv-foreningeme.
- Langt de fleste tv-fore-
ninger er afhængige af frivil-
ligt arbejdskraft, som gør et
stort arbejde med at produce-
re udsendelser og holde liv i
deres forening. Til gengæld
bliver de drevet frem ved,
hele tiden at finde nye veje til
at overleve og udvikle fore-
ningen. De kan se frugterne
af deres arbejde på de betin-
gelser, der er i deres egen by.
- Netop engagementet og
initiativet fra de mange fri-
villige, der holder et lokalt tv
igang, vil forsvinde, hvis det
er et centralt tilskud, der skal
holde tv-foreninger igang.
Frivilligheden vil forsvinde,
mener Avgoraq Lynge.
FTV vil med
Han understreger, at beslut-
ningen om et decodersystem
ikke er taget endnu.
- Det skal først undersøges
i en arbejdsgruppe, som
landsstsyremedlemmet for
kultur, Lise Lennert skal
nedsætte. Jeg går ud fra, at vi
også kommer med i denne
arbejdsgruppe, siger
Avgoraq Lynge. Han tror
ikke på, at et decodersystem
til hele landet kan indføres i
morgen eller om et par år.
Der er for mange konsekven-
ser at tage hensyn til.
Han understreger, at Nuuk
Tv's planlagte digitalisering,
er en investering både for
medlemmerne og foreningen
i de næste fem til ti år.
- Vi skal have sat nogle
såkaldte sættopboxe, som er
en stor investering for tv-for-
eningen. Ingen vil have dem,
hvis politikerne laver syste-
met om i morgen, siger han.
MILJØGODKENDELSE
Landsstyret har miljøgodkendt en modtagestation for
affald beliggende i rammeområde E-7, Qaqortoq by,
Qaqortoq Kommune.
Landsstyret har samtidig givet dispensation til Qaqor-
toq Kommune til at påbegynde bygge- og anlægsarbej-
der inden klagefristens udløb.
Godkendelsen er givet i henhold til kap. 5 i Lands-
tingsforordning nr. 12 af 22. december 1988 om
beskyttelse af miljøet med senere ændringer.
Godkendelsen, der indeholder en teknisk beskrivelse af
anlægget og en række vilkår for anlæggets drift, ligger
til gennemsyn på kommunens tekniske forvaltning.
Enhver, der har individuel eller væsentlig interesse i
sagen, kan klage over godkendelsen til Landstingstin-
gets klageudvalg.
Klagen skal inden den 3. december 1999 indsendes til:
GRØNLANDS HJEMMESTYRE
Direktoratet for Miljø og Natur
Box 1614-3900 Nuuk