Atuagagdliutit - 19.10.1999, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 19. OKTOBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Finansudvalg og
landsstyre vidste det
Landsstyremedlem Mikael Petersen hævder, at landsstyret kendte til hans
misvisende bevilling til handicapområdet
(EE) - Men landsstyremed-
lemmet for sociale anliggen-
der benægter på det skarpe-
ste, at han har holdt oplys-
ninger tilbage for Landstin-
get, for at bruge det som en
løftestang, til at få flere pen-
ge ud af Landstinget.
- Der er ikke blevet mani-
puleret med Landstinget,
skriver Mikael Petersen i en
pressemeddelelse, efter at
AG har citeret en rapport
over en undersøgelse, som
revisionsfirmaet Deloitte &
Touche har lavet for Lands-
tingets revisionsudvalg.
Det er finansudvalget, der
har bedt revisionsudvalget
om at undersøge en konto,
som Mikael Petersen er poli-
tisk ansvarlig for.
Af revisionen fremgår det,
at landsstyremedlemmet og
socialdirektoratet har skjult
oplysninger i forbindelse
med en ansøgning. I stedet
for at søge om flere penge til
en konto hævdede Mikael
Petersen tværtimod, at der
var penge til overs, mens han
faktisk stod med et stykke
papir i hånden, der fortalte
det modsatte.
Først et halvt år efter søger
han ni millioner kroner i for-
bindelse med den første til-
lægsbevilling i år. Det er en
bevilling som finansudvalget
ikke kan afvise, fordi den er
bundet til en aftale med
Vestsjællands Amt. Finans-
udvalget mente dengang, at
Mikael Petersen allerede
under behandlingen af til-
lægsbevillingen og finans-
loven et halvt år tidligere,
burde have haft overblik
over det faktiske forbrug på
kontoen, som samlet er på
godt 85 millioner kroner i
1998.
Skjulte oplysninger
Det har Mikael Petersen og
socialdirektoratet også, skri-
ver revisorerne, der har
undersøgt kontoen. Social-
direktoratet har nemligt et
ganske godt overblik over
forbruget af penge til handi-
cappede i Danmark.
- Det er vor vurdering, at
Danmarkskontorets social-
afdeling har det fornødne
økonomiske overblik på om-
rådet, og løbende har videre-
givet disse oplysninger til
direktoratet, skriver reviso-
rerne, men understreger, at
socialdirektoratet ikke har
anvendt disse oplysninger.
- Det interessante er, at
Danmarkskontorets social-
afdeling faktisk dokumente-
rede et behov for en tillægs-
bevilling på 3,8 millioner
kroner, og meddelte det den
31. august, men desuagtet
ansøger direktoratet om
negativ bevilling på denne
hovedkonto på godt to mil-
lioner kroner, skriver reviso-
rerne til revisionsudvalget.
Landsstyret vidste det
Landsstyremedlem Mikael
Petersen siger, at han og
direktoratet i første omgang
troede, at der ville være et
mindreforbrug til handicap-
pede i Danmark.
- Derfor søgte vi i juni om
at bruge overskuddet eller
mindreforbruget til kurser
for personale på handicap-
institutioner, siger Mikael
Petersen.
Men i slutningen af
august-måned får social-
direktoratet budgettet for det
faktiske forbrug til handicap-
pede i Danmark, den viser et
budgetteret merforbrug på
3,8 millioner kroner.
- Derfor søger vi økonomi-
direktoratet og landsstyret
om 5,6 millioner kroner mere
i tilskud i 1998, siger Mikael
Petersen, og henviser til et
brev til landsstyret, han har
foran sig, som han dog ikke
vil udlevere til AG.
Hvorfor ignorerede lands-
styret denne ansøgning?
- Det ved jeg ikke, siger
Mikael Petersen, og lover at
papirerne over sagsforløbet
bliver frigivet på mandag,
når AG er blevet trykt.
Løftestang
Han mener altså ikke at han
har ført hverken landsstyret,
finansudvalget eller Lands-
tinget bag lyset i forbindelse
med bevillingen til handicap-
pede i Danmark.
Ikke desto mindre, skriver
revisionsfirmaet, der har
undersøgt kontoen, at der er
noget der ikke stemmer.
- Direktoratet var således
bevidst om, at der ville være
et væsentligt merforbrug i
1998, allerede i forbindelse
med ansøgningen til tillægs-
bevillingslov 2.
- Vi har en begrundet for-
modning om, at tillægsbevil-
lingen ikke blev ansøgt, fordi
andenbehandlingen af til-
lægsbevillinglov kom efter
anden behandlingen af
finansloven for 1999, hvor
forøgelsen i forhold til 1998-
bevillingen blev forkastet.
- Vi har således begrundet
formodning om, at overfor-
bruget i 1998 var direktoratet
bekendt, og man ville anven-
de dette som løftestang til
den første tillægsbevillings-
lov i 1999, skriver Deloitte &
Touche.
Økonomidirektoratet
Mikael Petersen benægter
ikke, at han kendte de fakti-
ske tal, da han søgte om at
rokere godt to millioner fra
disse tal. Ikke desto mindre
undlod han, at fortælle
Landstinget, at tallene ikke
hænger sådan sammen.
- Både økonomidirekto-
ratet og landsstyret kendte
disse tal. Men de beholdt
vores oprindelige ansøgning,
siger Mikael Petersen.
Han siger også, at han har
forklaret det samme til fi-
nansudvalget under sam-
rådet.
Finansudvalget utilfreds
I forbindelse med tillægs-
bevillingen skriver finans-
udvalget til Landstinget, at
de har valgt at lade sagen gå
videre til revisionsudvalget.
- Det er således udvalgets
overbevisning, at niveauet
for den endelige udgift burde
have været kendt ved udar-
bejdelsen af forslag til
Landstingets finanslov, skri-
ver finansudvalget til lands-
tinget i sin betænkning, efter
et samråd med landsstyre-
medlemmet.
Mikael Petersen hævder, at
han allerede under sit samråd
med finansudvalget, fortalte
om sin ansøgning et halvt år
tidligere, hvor han gjorde
opmærksom på merforbru-
get.
Hvorfor skriver finans-
udvalget så, at du ikke har
haft et overblik?
Det ved jeg ikke, siger
Mikael Petersen.
Finansloven
Det er det samlede lands-
styre, der sender ansøgnin-
gerne videre til finansudval-
get op til behandlingen af
både finansloven og tillægs-
bevillingsloven.
De økonomiske konse-
kvenser for ansøgningen vur-
deres først af økonomidirek-
toratet, men det er lands-
styret, der sender forslaget
videre til behandling i
finansudvalget.
Og finansudvalget be-
handler alle ansøgninger
først, før de bliver præsente-
ret for Landstinget.
Og det er det enkelte
Landsstyremedlem for det
enkelte område, der frem-
lægger ansøgningen for
resten af landsstyret.
Mikael Petersen er af land-
styret blevet bedt om, at
fremlægge al dokumentation,
der vedrører sagsforløbet.
Revisionsbetænkning
Revisorernes undersøgelse er
givet til Landstingets revi-
sionsudvalg. Den vil sand-
synligvis indgå i Revisions-
udvalgets betænkning om
landskassens regnskaber for
1998.
Betænkningen bliver
grundlaget for en debat i
Landstinget imellem den 19.
og 25. september.
illustrationer
til Landskassens Regnskab 1999
Gennem de senere år er Landskassens
Regnskab blevet illustreret af lokale
“amatør” kunstnere.
Til regnskabet 1999 skal vi bruge en for-
side og en midterside illustration, udført
som olie- acryl eller akvarelmaling. Streg
tegninger kan også bruges.
Illustrationer, som tidligere har været
offentliggjort, må ikke benyttes.
Temaet i 1999 er: Fornemmelse for sne
Har du lyst til at være med hører vi
gerne fra dig. Sidste frist for henvendelse
er den 8. november 1999. Kontakt Nina
Bihi på tlf. 346753 eller skriv til:
Administrationsdirektoratet
Den centrale Regnskabsafdeling
Box 1600 - 3900 Nuuk
Greenland
Tourism-imit
quppersagaaqqat
nutaat
Takornariartitseqatigiiffiup
ussassaarinini annertusivaa
KALAALLIT NUNAAT-
(CSL) - Qorsooqqissuarmi
pisulluni angalaneq. Nu-
nami qaqqoriinnarmi qi-
mussemeq. Nunaqafiit il-
loqarfiillu akornanni umi-
arsuarmik sinersomeq. Si-
ku - qununaitoq, kusanar-
toq uissuumminartorlu.
Greenland Tourism-ip
quppersagaata nutaap
piffissamut naleqqussa-
gaasup »Kalaallit Nunaat.
Nunaarsuaq puigugassa-
rinngisat« -ip qulequtaa
taama nipeqarpoq. Taan-
nalu Kalaallit Nunaanni
takomariaqameq pillugu
quppersakkat nutaat ka-
tillugit arfiniliusussat si-
ullersaraat. Quppersakkat
taakku ussassaarinermi
suliniutit annertusisussat
arlallit ilagaat. Ilaatigut
2000-imi upernaakkut
TV-kkut ussassaarutinik
aallakaatitsisoqartassaaq,
Kalaallit Nunaannul pi-
lerissuseqameq annertu-
sarniarneqassalluni.
Quppersagaq nutaaq
32-nik qupperneqarpoq,
qalipaatit sisamat atorlu-
git naqitaalluni, aammalu
tassani Kalaallit Nunaan-
ni sumiiffiit assigiinngit-
sut, Kalaallillu Nunaanni
tikeraanut misigisassar-
siorfiusinnaasut naatsu-
mik nassuiarneqarput.
Quppersagaq qallunaatut
tyskisullu 70.000-inngor-
luni naqinneqarpoq.
- Quppersakkami mi-
sigisassat Kalaallillu Nu-
naata periarfissarpassuit
nunaatut saqqummiun-
nissaa pingaamerutippa-
gut. Saqqaata assitaani ti-
keraap qitiunissaa salliu-
tipparput, taamaalilluta
tikeraartussaq saqqum-
merluni ima eqqarsaler-
sinniarlugu: uangaanga-
luarunitoq, direktør Stig
Rømer Winther oqarpoq.
Quppersakkat allat tal-
limat qaammatini tulliut-
tuni saqqummersussat
nunap aggomerinut tun-
ngasuupput, taakkunanilu
Kalaallit Nunaata Ku-
jataa, Kitaa, Avannaa Tu-
nulu pillugu paasissutis-
sat erseqqissuussapput,
kiisalu ilisarititsissut a-
taaseq sikup tamanit as-
siliortomeqarneranik as-
sitalik saqqummissaaq.
Ny brochureserie
fra Greenland
Tourism
Turistorganisationen øger sin
markedsføring
GRØNLAND(CSL) - På
vandretur i det grønne. På
hundeslæde i den hvide
verden. Kystsejlads mel-
lem bygder og byer. Isen
- frygtindgydende, flot og
fascinerende.
Sådan lyder de første
overskrifter i Greenland
Tourism’s nye, opdatere-
de brochure »Grønland.
En verden du aldrig vil
glemme, der er den første
af i alt seks nye turistbro-
churer om Grønland som
rejsemål. En serie, som er
en del af en række øgede
markedsførings-aktivite-
ter, der gennem blandt
andet TV-reklamer i
foråret 2000 skal styrke
lysten til at tage til Grøn-
land.
Den nye brochure er på
32 sider, i fire farver og
beskriver kort de forskel-
lige områder i Grønland
og gennem en række
temaer de oplevelses-
muligheder, Grønland har
at byde den besøgende.
Brochuren udgives på
dansk og tysk i et oplag
på 70.000.
- Vi har i brochuren
lagt meget vægt på ople-
velserne, og at Grønland
er de mange muligheders
land. På billedsiden har vi
prioriteret motiver, hvor
gæsten er i centrum og
derved giver den kom-
mende besøgende mulig-
hed for at identificere sig
og tænke: bare det var
mig, siger direktør Stig
Rømer Winther.
De fem øvrige brochu-
rer, der udkommer de føl-
gende måneder, vil være
regionalbrochurer med
detaljeret information om
henholdsvis Syd-, Vest,
Nord- og Østgrønland
samt en imagebrochure,
der vil fokusere på is i
alle afskygninger.