Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 19.10.1999, Side 10

Atuagagdliutit - 19.10.1999, Side 10
10 -TIRSDAG 19. OKTOBER 1999 ATUAGAGDLIUTIT TV-qarfik digitalimik atortoqalersussaasoq Qaammataasatigut aallakaatitsisarnerup najugaqarfinni tv-qarfiit aningaasatigut tunngavissaqartilissavai nammineerlutik annerusumik aallakaatitassiortalernissaannut Ukiup affaaniit ukioq ilivitsoq qaangiuppat Nuuk-TV-mut ilaasortat kanalirtik aifinilinnik toqqagassaqarsinnaalissapput. Medlemmerne af Nuuk-TV får seks kanaler at vælge imellem, om et halvt til et helt år. Lokal-tv foran en digitalisering Sattelit-tv giver lokale tv-foreninger det økonomiske grundlag til at producere meget mere lokal-tv (EE) - Qaammataasamit aal- lakaatitsissutit ataaseq mar- lulluunniit aallakaatitassior- nissamut kiffaanngissuseqar- titsilerlutillu aningaasarsiu- taassapput. Qaammataasamit aallakaatitat ilaasortanngor- nissamut soqutiginnilersitsi- sarput, taamalu najugaqarfin- ni tv-qarfiit aningaasassaqar- tilerlugit nammineq aallaka- atitassiornissaannut. Taama oqaluttuarpoq Nuuk-TV-mi siulittaasoq Avgoraq Lynge. Nuuk TV-p siulersuisuini siulittaasutut Nuuk-TV-p di- gitalimik atortoqalernissaa aallartisarsimavaa. Taamaalilluni peqatigiif- fimmut ilaasortat siullermik isiginnaarsinnaalissavaat tv- kanal-it arfinillit, piffissallu ingerlanerani 18-it. Najugaqarfimmi kanali Nuuk-TV-mi naatsorsuutigi- neqarpoq juullertinnagu qaammataasanit aallakaatit- sisalernissaq misilerarneqa- lissasoq, siullersuisullu ne- riuutigaat aningaasaliinissaq, tekniki piginnaatitaaffiillu pillugit isumaqatigiinniame- rit assigiinngitsut ukiup af- faanit ilivitsoq tikillugu sivi- sutigisoq qaangiuppat naam- massineqarumaartut. Kalaallit Nunaanni tv-qar- fiit annersaat misilittagaqar- poq ilaasortaminut qaamma- taasaniit aallakaatitsisamer- mik. Nuuk-TV Kanal-plus- imiit aamma TV-Danmark- imiit aallakaatitsisalermat ilaasortat inoqutigiit 2500- nut amerlipput. Qaamataasa- nit digital-imik aallakaatitsi- salernikkut Nuuk-TV neriuu- teqarpoq ilaasortat amerle- riassasut, - Taamaaliomikkut nam- mineq aallakaatitassiarisar- takkavut amerleriassapput. Piffissallu ingerlanerani namminerisatsinnik kanal- eqalissaagut aallakaatitas- siatsinnik paasissutissanillu aallakaatitsiviusinnaasumik. Taanna aqqutigalugu Nuum- mi najugaqartut uagut nam- mineq aallakaatitassiatsinnik taamaallaat isiginnaarsinnaa- lissapput, Avgoraq Lynge oqarpoq. Arfinilinnik kanaleqaler- nermigut namminerlu aalla- kaatitassianut ataatsimik ka- naleqalernermigut Nuuk-TV sakkortuumik unammillilis- saaq KNR-TV-mut, kanali ataasiinnaq atorlugu tamak- kiisumik aallakaatitsinnaan- ngitsoq. Taamatut aallakaa- titsisarnerup unikkallartarne- ra Inatsisartut sulinerata ilaa- nut akomutaasaqarpoq, tusa- gassiuutit pillugit oqallinner- mi erserpoq. Kiffaanngissuseq Qaammataasanit aallakaati- tanik siammaasarneq sineris- sami tv-qarfiit amerlanersaa- sa aningaasatigut tunngavigi- sarpaat. Nuuk-TV-mi siulittaasup oqaatigaa, KNR aamma Tele qaammataasanit aallakaatita- nik siammaasalissappata Nuuk-TV qulingiluanik suli- soqartoq aningaasatigut nak- kaattoortinneqassasoq. - Nuuk-TV-mi tapiiffigi- neqameq ajorpugut, taman- nalu kissaatiginagu. Pisorta- nit kiffaanngissuseqarneq nukittussutigaarput, ineriar- tomissamullu ikorfartuutiga- lugu, taama oqarpoq. Akiliilluni TV Siumup Inatsisartuni siun- nersuutigaa, KNR aamma Tele suleqatigiillutik misis- suissasut decoder-imik ator- toqalersinnaanermik, taa- maalilluni TV-kut aallakaati- tat sinerissamut siammame- qarsinnaaqqullugit. - Qularutiginngilarput taa- matut atuisut akiliillutik isi- ginnaarsinnaanerat sinneqar- toorfiulluni ingerlanneqar- sinnaasoq, Jørgen Wæver Jo- hansen Siumumeersoq oqar- poq, tusagassiuutinut politi- keqarneq pillugu naalakker- suisut nassuiaataat inatsisar- tuni oqallisigineqarmat. Siumut isumaqarpoq, mi- sissorneqartariaqartoq deco- deri atorlugu aallakaatitanik siammaasamikkut sinneqar- toorutit aningaasaateqarfim- mut inissinneqarsinnaasut, taamalu najugaqarfinni tv- qarfiit aningaasalersorneran- nut peqataalluni. Tapiissutit Avgoraq Lynge, aamma TV- qarfiit peqatigiiffianni FTV- mi siulittaasuusoq isumaqar- poq, tamanna tv-qarfiit unit- toornerannik kinguneqassa- soq. - TV-qarfiit amerlanersaa- sa piumassutsiminnik sulisut pinngitsoorsinnaanngilaat, taakkumi annertuumik suli- sarmata aallakaatitassiorner- mik peqatigiiffik ingerlatiin- narumallugu. Siumukartin- neqartarpullu nutaanik aqqu- tissarsiortuarnermikkut pe- qatigiiffillu ineriartortillugu. Nammineq illoqarfimminni atugassarititaasut tunngavi- galugit sulinermik kinguneri takusinnaasarpaat. - Najugaqarfinni TV-qar- finnik piumassutsimminnik ingerlatsisut tammassapput, TV-qarfiit ingerlannerat qi- tiusumit tapiiffigineqartaler- pat. Piumassuseq taamaatis- saaq, Avgoraq Lynge isuma- qarpoq. FTV peqataarusuttoq Erseqqissaatigaa decoder- imik atulernissaq suli aalaja- ngiunneqanngitsoq. - Tamanna suleqatigiissita- mit kultureqamermut naalak- kersuisup Lise Lennert-ip pilersitassaanit misissorne- qaqqaassaaq. Naatsorsuuti- gaara suleqatigiissitami ilaa- sortaatinneqassasugut, Av- goraq Lynge oqarpoq. Isu- maqanngilaq decoder-imik atuineq aqagu imaluunniit ukiut marluk qaangiuppata atorneqalersinnaasoq. Ki- ngunissai amerlasoorpassuit eqqarsaatigisariaqarmata. Erseqqissaatigaa Nuuk- TV-mi digital-imik atuiler- nissaq ilaasortanut peqati- giiffimmullu aningaasaliine- rusut, ukiunut tulliuttunut tallimanut qulinulluunniit. - Sætopbox-inik taaneqar- tartut ikkussuuteqaassavavut TV-mik peqatigiiffiup anner- tuumik aningaasaliissuteqar- figisassai. Politikerit pissut- sinik allanngortitsissappata kialuunniit tamakku piuma- navianngilai, taama oqarpoq. (EE) - En eller to kanaler sattelit-tv giver både frihed og penge til at producere. Sattelitkanalerne tiltrækker nemlig medlemmer, og der- med penge til lokalprodukti- on i tv-foreningeme. Det fortæller formanden for fællesforeningen af tv- foreninger, Avgoraq Lynge, Nuuk. Han har som formand for Nuuk TV's bestyrelse sat digitaliseringen af Nuuk TV- s kanal igang. Det betyder, at tv-forenin- gens medlemmer kan få adgang til først seks sattelit- tv-kanaler og med tiden 18. Lokal kanal Nuuk-TV regner med at lave forsøg med sattelit-tv allere- de inden jul, og så håber bestyrelsen, at de forskellige forhandlinger om finansie- ring, teknik og rettigheder falder på plads indenfor det næste halve år til et år. Grønlands største tv-fore- ning har gode erfaringer med at sende sattelit-tv til sine medlemmer. Sidst da Nuuk TV begyndte at sende Kanal- plus og TV-Danmark, steg medlemstallet til 2.500 hus- stande. Med en digitaliseret tv-kanal, der kan tilbyde sat- telit-tv, håber Nuuk TV, at få flere medlemmer. - Dermed kan vi så sætte vores lokalproduktion op. Og med tiden skal have en selv- stændig kanal op at stå, som sender lokal tv og informati- on. Her vil befolkningen i Nuuk, se udelukkende lokal- producerede programmer, siger Avgoraq Lynge. Med seks kanaler og en kanal til lokalproduktion bli- ver Nuuk Tv, en hård kon- kurrent til KNR-TV, som ikke kan fylde en enkelt kanal ud. Denne pause i sen- dingen er til stor gene for dele af Landstinget, fremgik det af mediedebatten. Fri og uafhængig Netop spredningen af satte- lit-tv er det økonomiske grundlag for langt de fleste lokale tv-foreninger på kysten. Formanden for Nuuk-TV siger, at Nuuk TV, der beskæftiger ni fuldtidsansat- te ville blive kvalt, hvis KNR og Tele overtog spredningen af sattelit-tv. - Vi får ingen tilskud i Nuuk Tv, og har heller ingen ønske om at få det. Netop uafhængigheden fra det offentlige, er vores styrke, og vores drivkraft til at udvikle os, siger han. Betalings-tv Det er Siumut i Landstinget, der foreslår at KNR og Tele, der skal sætte sig sammen og finde ud af et decodersystem, der kan sprede tv-kanaler centralt til hele landet. - Vi er ikke i tvivl om, at et sådant brugerbetalingssy- stem vil kunne køre med et overskud, sagde Siumuts Jør- gen Wæver Johansen under Landstingets debat om lands- styrets redegørelse om medi- epolitik. Siumut mener, at det er på sin plads, at få undersøgt, om dette overskud fra tv-spred- ningen igennem et decodersy- stem kan placeres i en fond, der skal være med til at finan- siere lokale tv-foreninger. Tilskud vil sløve Avgoraq Lynge, der også er formand for Fællesforenin- gen af TV-foreninger, FTV er bange for at det vil betyde døden for tv-foreningeme. - Langt de fleste tv-fore- ninger er afhængige af frivil- ligt arbejdskraft, som gør et stort arbejde med at produce- re udsendelser og holde liv i deres forening. Til gengæld bliver de drevet frem ved, hele tiden at finde nye veje til at overleve og udvikle fore- ningen. De kan se frugterne af deres arbejde på de betin- gelser, der er i deres egen by. - Netop engagementet og initiativet fra de mange fri- villige, der holder et lokalt tv igang, vil forsvinde, hvis det er et centralt tilskud, der skal holde tv-foreninger igang. Frivilligheden vil forsvinde, mener Avgoraq Lynge. FTV vil med Han understreger, at beslut- ningen om et decodersystem ikke er taget endnu. - Det skal først undersøges i en arbejdsgruppe, som landsstsyremedlemmet for kultur, Lise Lennert skal nedsætte. Jeg går ud fra, at vi også kommer med i denne arbejdsgruppe, siger Avgoraq Lynge. Han tror ikke på, at et decodersystem til hele landet kan indføres i morgen eller om et par år. Der er for mange konsekven- ser at tage hensyn til. Han understreger, at Nuuk Tv's planlagte digitalisering, er en investering både for medlemmerne og foreningen i de næste fem til ti år. - Vi skal have sat nogle såkaldte sættopboxe, som er en stor investering for tv-for- eningen. Ingen vil have dem, hvis politikerne laver syste- met om i morgen, siger han. MILJØGODKENDELSE Landsstyret har miljøgodkendt en modtagestation for affald beliggende i rammeområde E-7, Qaqortoq by, Qaqortoq Kommune. Landsstyret har samtidig givet dispensation til Qaqor- toq Kommune til at påbegynde bygge- og anlægsarbej- der inden klagefristens udløb. Godkendelsen er givet i henhold til kap. 5 i Lands- tingsforordning nr. 12 af 22. december 1988 om beskyttelse af miljøet med senere ændringer. Godkendelsen, der indeholder en teknisk beskrivelse af anlægget og en række vilkår for anlæggets drift, ligger til gennemsyn på kommunens tekniske forvaltning. Enhver, der har individuel eller væsentlig interesse i sagen, kan klage over godkendelsen til Landstingstin- gets klageudvalg. Klagen skal inden den 3. december 1999 indsendes til: GRØNLANDS HJEMMESTYRE Direktoratet for Miljø og Natur Box 1614-3900 Nuuk

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.