Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 19.10.1999, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 19.10.1999, Blaðsíða 16
16 -TIRSDAG 19. OKTOBER 1999 ATUAGAGDLIUTIT Debatten er i gang med debatten som mål Af Johnny Henriksen Med al respekt for Johannes Kyed's læserindlæg i AG den 12. oktober 1999 »Hvor der er træk, er der modtræk« mener jeg det er på sin rette plads at kommentere dele af hans læserindlæg. Johannes Kyed skriver nemlig, at min læserindlæg - »Et undertrykt demokrati...« i AG fra d. 5 oktober - er en modreaktion på et indlæg om noget så »banalt« som et nyt Meeqqat atuarfianni oqaatsinut politikki All. Flora Heilmann, Nuuk Meeqqat atuarfianni kalaalli- sut aaqqissuussinermi atuar- tumut anaanaasutut eqqar- saatikka kisermaattutut misi- gisakkat anittariaqarpakka. Tamatumani oqaatsinut tun- ngasut pineqamerupput. Ukiuni hundredelinni arla- linni qallunaanit, norskinit killormullu sunnersimane- qarsimavugut. Namminer- sornerulernermi nukiit ki- naassutsitsinnut namminerlu naleqassutsitsinnut atorne- qartorujussuupput. Maanna ukiut 20-t qaangiunneranni ukiullu untritillit 21-ssaannut ikaarsaangajalemermi ukiul- lu tuusintillit nikingajalerne- ranni kalaaliussutsitsinni ip- pinnartoqarsorinarpoq. Pi- sorpassuaqarsimavoq - aam- ma kulturinut allanut. Ajun- ngitsorpassuarnillu. Tassu- ngali killillutalu issiarusaa- ginnarutta siunissami suli takkutinngitsumi marluinnik oqaaseqarnerput qanoq i- ngerlajumaarnersoq eqqar- saatigiinnassanerparput. Assersuutissaqarpunga so- raluannik 80-ikkut aallartin- neranni atualersumik. Suut tamarmik kalaallisut ingerla- sussaasimapput. Ullumikkut 25-t missaanni ukioqarpoq i- laatigullu qallunaatut pigin- naanikippallaarnini pissuti- galugu ilinniagaqarsimanani. STI-mi aamma suugaluar- nersuni. Inuusuttunit tusar- saalerpoq nunatsinni GU Danmarkimut naleqqiullugu qanoq appasitsigisoq, HF- imi soraarummeemermut sa- nilliunneqartalerluni. Paneqarpunga sapinngi- sannguara tamaat perorsami- akkannik pitsaanerpaamik a- ngusaqartikkusutannik. Aq- qanilinnik ukioqarpoq, silas- sorilluni, alapemaatsuulluni, sapiissuseqarluni sunillu ta- manik ilikkagaqarusulluni. Meeqqat erinarsuutaannik i- linniartitsinertut qaffasissusi- limmik qallunaatut ilinniar- tinneqarpoq. Qallunaatut atu- artinneqarnermut atatillugu atuaqatigiittut avinneqartar- put. Ilinniartitsisoq ataaseq i- nunnguuseralugu qallunaatut oqaasiliunngitsoq aappaalu i- nunnguuseralugu qallunaatut oqaasilik. Malinnaaffigiumi- naalluinnalersoq-una. Erini- narsinngitsoq akuleriissileru- nikkik, erinarsinngitsoq arla- lissuarnut akuleriissilissavaat - nalunaqaaq. Kinguaariinni Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanerani soqutiginarsiartuinnatuni pe- roriartortuuvunga. Kalaaliul- lunga allattaasitaaq ilanngul- lugu angumereqqarpara ka- tillugit ukiuni tallimaannami kalaallisut atuareerlunga. Ul- lumikkut oqaluttuassartaa al- laaneroqaaq. Kissaatigissa- galuarpara ajomartorsiut ta- manna marluinnik oqaasiliu- gunartunut 15.000-inut a- merlanerusunulluunniit oqa- loqatigiissutigisinnaassagip- put. Panimma atuarfimmi qaf- fasinnerulaartumik qallunaa- toortarnissaa kissaatigigalu- arpara. Tamanna eqqumiip- pa? Naamik, malittarisassat eqqarsaatigissagaanni nunat- sinni paasinnittaatsit amerla- qaat. Misigisimavunga paniga appasinnerusumiinnermini immikkoortitaalereersoq. A- tuarfik immikkoortitsiffiuga- mi? Uagut inersimasutut apeq- quterpassuarnik aperisaria- qannginnerpugut tupigusul- lutalu? Ajoraluartumik allattariar- sorlunga taamaallaat oqalli- seqataasinnaavunga - qallu- naatut. Inunnguuseralugu o- qaatsima arlaat. Iggavimmi kalaallisut oqalunniapalaar- tamera eqqarsaatigalugu qa- latsima inalugarnartaa qa- ngaammalli kipineqareer- poq. Naluaraluunniimmi qalat- sima inalugarnartaa kalaalli- sut qanoq taaneqartamersoq, arlallit aperisaraluarpakka, kisianni nalusarpaat. Oqaat- sinik qinerlerfissiaq sooruna- mi! Kisianni taamaakkaluar- palluunniit qanoq isumaqar- tunga nalunngilarsi. Ukiut arfinillit missaat qaangiuppata panimma qal- lunaat oqaasii paasisimallua- lertariaqarpai, nammineq o- qarnermisut nasartaarsin- naassaguni. Ilinniamertuun- ngortummi nasartaarlutik nu- annaartut takoreerpai. Ta- manna tupinnarpa? Kissaatigaara amerlaneru- sut oqalliseqataassasut. Ka- laallinngooq oqallissinnaan- ngilagut? nyhedsmedie! Men, kære Johannes - det er slet ikke kernen! Grunden til min læserind- læg er, at jeg ikke er enige i Siumut som postulerer, at der er et stærk behov for et landsdækkende dagblad, der »respekterer befolknin- gens synspunkter og interes- ser«. Og siger, at det er pres- sens skyld, at Siumut ikke klarede sig bedre ved den seneste Landstingsvalg. Udgangspunktet i mit læs- erindlæg er Siumut's påstand om, at mediernes alsidighed og upartiskhed gennem flere år er blevet kri- tiseret og betvivlet. »Og at stemningen ikke har vendt sig til det bedre«, hvad jeg i mit indlæg har kaldt for en gang Siumut ævl ... Da udviklingen inden for nyhedsformidlingen vi igen- nem de sidste par år er blevet vidne til, kun kan være noget vi »alle« i demokratiets navn kan være glade for og hvor vi betragter offentlig debat som et mål i sig selv. Den frie presse og den frie udveksling af meninger modner folket og gøre grøn- lænderne bevidste om deres ansvar for almenvellet. Ellers er jeg helt enige i har Johannes Kyed læserind- læg. Og Johannes har fulds- tændig ret i - at der ikke her- sker tvivl om at mit læserind- læg - »Et undertrykt demo- krati...« er et angreb på Siu- mut. Og jeg må nok bryde sam- men og undskylde, at jeg i mit tidligere indlæg ikke har brugt ordet mange, da jeg nok har overdrevet ved at skrive, at alle i det grønland- ske samfund (foruden Siu- mut) er blevet meget glade for den frie presse, der ikke længere dikteres af politike- re, fordi den offentlige debat i samfundet har udviklet sig væk fra Siumut's diktatur om, hvilke særinteresser, der kan påberåbe sig almenvel- lets bevågenhed. For at være helt ærlig, er jeg meget bekymret for, om Siumut atter vil til at bruge nyhedsformidlingerne som middel. Et middel Siumut bruger, når beslutningerne og afgørelserne udemokratisk er truffet bag lukkede døre og nyhedsformidlingen og debatten består i at bruge ret- orikken og overbevise andre om, at det Siumut har beslut- tet er rigtigt. Det er ikke debat - det er ikke mediernes alsidighed og upartiskhed og det er heller ikke i respekt for befolkningens synspunkter og interesser! For man kan ikke på for- hånd, som Siumut gjorde i gamle dage kile fast, hvad debatten skal munde ud i. Lad mig komme med et eksempel; Da Grønland skul- le havde sit eget flag, blev der gjort meget for at skabe en debat om hvilket flag, grønlænderen ønskedes sig. Der blev skabt en debat, hvor mange gode forslag kom frem i offentligheden. Men hvad befolkningen ikke vid- ste var, at Siumut allerede før den offentlige debat for luk- kede døre havde besluttet hvilket flag Grønland skulle havde, nemlig et flag tegnet af en Siumutter og skide lige meget med, hvad grønlænde- ren skulle mene. Ved noget så nærliggende som valg af et flag til et land, burde man efter min mening havde spurgt befolkningen ved en folkeafstemning, det er ægte demokrati / folkestyre. Som afslutning vil jeg skrive, at jeg til at starte med syntes, at der var to stridende parter ved denne debat - Siu- mut mod pressen. Offentligheden var ikke meddebatørere, vi var redu- ceret til tilskuere. Derfor skrev jeg efter min mening denne nødvendige kritik af Siumut, for at starte en debat om demokrati og folkestyre, hvor offentligheden kunne være meddebatører om noget så vigtigt som ønsket om en fri og uafhængig presse. Debatten er i gang med debatten som mål i Grøn- lands frie demokratiske avis. På forhånd er der intet stand- punkt, der er mere tungtve- jende end andre. Alle parter har adgang til at fremføre sine argumenter. Det er demokrati. Men hvad synes Du som læser ? Skal Siumut atter til at diktere, hvad der skal frem i offentligheden ? Med de venligste liberale hilsner. ROYAL GREENLAND A/S Sulisunut immikkoortortamut Kontorfuldmægtigimik Sapinngisamik piaarnerpaamik atorfinittussamik, sulisunut immikkoortortami sulinerup unammil- lernartuinik naammattuugaqarusuttumik suliumal- luartumik suleqatissarsiorpugut. Immikkoortortaqarfimmi aaqqissuussaanikkut Royal Greenland Seafood Greenland-ip ataaniittu- mi, suliffeqarferujussuup Kalaallit Nunaanni sulisuinut sulisutigullu ilinniartitsinikkut suliassat isumagineqartarput. Tamakku saniatigut immik- koortortamit isumagineqartarput sulisunut pine- qartunut qaammammusianik akilersuisameq inut- taanersianillu naatsorsuisameq. Immikkoortorta- mi suleqatigiit arfmiliuvugut. Immikkoortortami pisortaq suleqatigalugu siuller- mik pingaamerpaamillu suliassanik, sulisunik ilin- niartitsinermillu allaffissomikkut suliarineqartar- tunik suliaqassaatit, periarfissaqassaarli aamma aningaasarsialerinermut suleqataasamissat. Suliassaqarfiit: - sulisunut suliassanik suliarinnittameq, taakku- nunnga ilanngullugit suliassat atorfinitsitsiner- mut sooraamermullu tunngasut - suliffeqarferujussuup namminermik sulisuinut aamma utaqqiisaagallartumik najugaqarfiit allaffissomikkut ingerlanneqamerat - suleqataasut pikkorissartamemut peqataasame- rinik ataqatigiissaarisameq - qitiusumik allaffeqarfimmi STI/HK-imi ilin- niartunut tapersersuisartuuneq - suliassat naammassigasuagassat assigiinngitsut al lat Naatsorsuutigaarput: - allaffimmiutut assigisaanilluunniit ilinniakka- mik naammassinniisimanissat - isumaqatigiissutinik paasinnilluartartuunissat - ajomanngippat atorfimmit assigusumiit misilit- tagaqamissat - nammineersinnaassuseqamissat piffissanilu ulapiffiusuni paatsiveeruttartuunnginnissat - qarasaasiamik atuinermut atuisutut ilisimasa- qamissat, Microsoft office pakke atortarpavut - peqqissaartuunissat peqqissaarussisartuunissal- lu Marluinnik oqaasillit (Kalaallisut/qallunaatut) qinnuteqartut salliutinneqassapput. Neqeroorutigaavut: - suliffik pissanganartoq ulapaarfiusorlu - Royal Greenland A/S-ip aamma SIK-p isuma- qatigiissutaat atortuusoq naapertorlugu kontor- fuldmægtigitut aningaasarsiaqartitsineq - inissaqartitsisoqassaaq, Kalaallit Nunaanni sulisut inissiaannut malittarisassat atuuttuusut naapertorlugit ineqamermut akiliuteqarfigine- qartartussamik. Nuummi inissaqamiamerup ilungersunartuunera pissutigalugu naatsorsuuti- gineqassaaq sulisut inaannik inaarutaasumik innersuunneqamissamut utaqqingaatsiartoqar- sinnaanissaa. Atorfiup imarisaa annertussusaalu pillugit paasis- sutissanik pissarsisoqarsinnaavoq immikkoor- tortaqarfimmi pisortamut Esther Juhl-imut oqara- suaat 32 44 22 lokal 4200-imut sianerluni. Soqutiginnippiit, taava piaarnerpaamik kingusin- nerpaamillu 26. oktober 1999 nallertinnagu allak- katigut timmisartukkoortutigut qinnuteqaat nas- siuguk ilisamaaserlugu "kontorfuldmægtig”, ilin- niagaqarsimanermik siusinnerusukkullu suliarisi- masanik sulisimanermilu innersuussutaasinnaasu- nik paasissutissartalerlugu uunga Royal Greenland Postbox 839 ■ 3900 Nuuk Royal GreenlancT Royal Greenland A/S-ip aalisamermi, tunisassiomerrni nunarsuarmilu tunitsivinni tunisassianik pitsaalluinnartunik immameersunik tuniniaanermi 1.800 missaaniittut sulisorivai. Suliffeqarferujussuup ullumikkut kilisaatit arfinillit umiarsuaatigai Kalaallillu Nunaanni suliffissuit nutaaliat qulit, marluk Dan- rnarkimi ataaserlu Tysklandimi suliffissuaatigalugit, tuniniaanermillu ingerlatseqatigiijfiuteqarluni Nunani Avannaarlemi, Tysklandimi, Tuluit Nunaanni, Frankrigimi, USA-mi, Japanimi

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.