Atuagagdliutit - 30.11.1999, Qupperneq 4

4 • TIRSDAG 30. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Puisinik tuniniaasamermi
USA akormisersuisuuvoq
Avatangiisinik illersuisup Greenpeace-p kalaallinut
inuiaqatigiinnut akornusiinera suli aanngarsimanngilaq
- USA-mi WTO-mi ataatsimeersuarnermi Josef Motzfeldt
niuernikkut ajornakusoortumik suliaqartussaq
KØBENHAVN (CSL) - Sap.
akunnerata naanerani Josef
Motzfeldt nunarsuaq tamak-
kerlugu niunemermut kattuf-
fiup World Trade Organizati-
on-ip (WTO) Seattle-imi
USA-miittumi ataatsimeersu-
amissaanut peqataajartorluni
aallarpoq. Tassani IA-mi siu-
littaasup inaarutaasumik isu-
maqatigiissummi ilannguti-
tinniassavaa pingaarutilik,
taamaalilluni siunissami nu-
nap inuiisa niuemerat immik-
kut isiginiarneqaleqqullugu -
tamannalu Kalaallit Nunaan-
nut kinguneqassaaq, WTO-p
akuersissutigissammagu pui-
sit arferillu neqaannik nunatta
tuniniaasinnaanera.
Qallunaat naalakkersuisui-
sa inassutigisimasavaat inaa-
rutaasumik isumaqatigiis-
summi siunnersuutip ilan-
ngunneqarnissaa. Kisiannili
Kalaallit Nunaata Danmark-
illu ataatsimoorlutik piuma-
saqaatigaat uumasut nungu-
saataanngitsumik pisarine-
qartartut nunap inuiinit tuni-
niarneqarsinnaanerata killi-
lersorneqannginnissaa.
Misigissutsinik
eqquisoq
Suliarli ajornaatsuinnaanngi-
laq, qallunaat nunanut alla-
nut ministereqarfianni tusar-
fik oqarpoq, nalunaarutigalu-
gu WTO-mi inaarutaasumik
isumaqatigiissummut siun-
nersuutit maannakkut 1400-
nik qupperneqartut 3-400-
nut ikilineqaannassanngitsut,
aammali naatsorsuutigine-
qassasoq kalaallit qallunaallu
piumasaqaataannut USA an-
nertuumik akornusiissasoq.
USA-mi kattuffiit pissaane-
qarluartut miluumasunik
imarmiunik piniartameq uki-
uni arlalissuarni sakkortuu-
mik akerlilersortarsimavaat,
taamaattumik USA-mi naa-
lakkersuisut suli inerteqquli-
gaat puisit amiinik tunisas-
sianik eqqusseqqusinnginneq.
Amerikarmiut nakkaanna-
rumannginnerannut pissutaa-
voq ukiut arlallit matuma
siorna Greenpeace-p nunar-
suaq tamakkerlugu puisit
piaraannik piniartarnermik
akerlilersuinerata kinguneri
alianartut. Taamatut akerli-
lersuineq ilisimaneqartutut
kalaallinut piniartunut ani-
ngaasat tungaasigut anner-
tuumik sunniuteqarpoq, taa-
malu nunarsuarmi pisiaqar-
fiusinnaasut annersaannut -
USA-mut - piniartut suli tu-
niniaasinnaanatik. Kingorna-
gut Greenpeace utoqqatsera-
luarpoq, kalaallit piniartut
akornusersorniarneqarsiman-
ngikkaluarmata, kisiannili
ajoqutissaq pereersimavoq.
r.
---------néx
AG NR. 92 • 30. NOVEMBER 1999
Juullip inua quppemerni arfineq-pingasuni
ukunaniippoq:
Julenissen findes på følgende otte sider:
□□□□□□□□
ATEQ / NAVN:
NAJUGAQ/ADRESSE:
POSTNR.
ILLOQARFIK / BY:
TLF.:
UKIUT/ALDER:
Immersugassaq immersoriarlugu nassiutissavat:
AG, Box 929, 3900 Nuuk. Eqqaamajuk AG’p
saqqummemeri tamaasa juullip tungaanut
eqqomiagassaqassammat.
ASSILEQQITAT ATORSINNAANNGILLAT
Eqqamajuk! allakkap qaavatigut
nalunaaqutsissavat: »Juullip inua«
Udfyld denne kupon og send den til: AG, Box 929,
3900 Nuuk. Husk at der en ny konkurrence i hver
eneste udgave af AG lige til jul.
FOTOKOPIER GÆLDER IKKE
HUSK! Mærk kuverten »Julenissen«
Nutaanilli iliuuseqartamer-
migut Greenpeace iluatsisi-
maartoq pissusiviusut sakkor-
toorujussuupput, USA-mi su-
liniuteqartut sunniuteqarluar-
tut tamatuma kingoma akerli-
lersormassuk puisinik miluu-
masunillu allanik imarmiunik
piniartameq, tamatumani mi-
sigissutsil eqqorlugit, ameri-
karmiut politikerit akerlilerso-
rumanngisaat. Ullumikkullu
taamaaliornissaat ilimanan-
ngilaq, qinersisartummi aap-
paagu præsidentimik nutaa-
mik qinersisussaammata.
Nunanut Issittunut
Isumasioqatigiit
USA-p isumaqataatinniarne-
ra ajornakusuussammat ta-
kussutissaavoq Nunanut Is-
sittunut Isumasioqatigiinni
isummersimaneq, maannak-
kullu USA tassani siulittaa-
suuvoq. Nunat isumasioqati-
giinnut ilaasortat arlaleriarlu-
tik oqallisigisarsimavaat nu-
nani issittuni piniartameq
nungusaataanngitsumillu
ineriartortitsineq.
Uumasunik aalisakkanillu
tunineqarsinnaasunik nungu-
saataanngitsumik pisarine-
qartartunik nunat allat ilaa-
sortat tuniniaasamermi killi-
lersuinissamik kissaateqan-
ngitsut, USA-mi kissaatigi-
neqarpoq puisit uumasullu
imarmiut miluumasut allat
tuniniarneqarnera killilersor-
neqassasoq. Nunat ilaasortat
akerliliisinnaatitaagaluartut
ukiut arlallit ingerlaneranni
tamatuma tungaatigut ataat-
simut periaaseqarnissaq
USA-p akerlilertarsimavaa.
Nunap inuiisa pisaminnik
tuniniaasinnaanerat WTO-mi
akuerineqassappat, tamanna
kalaallit piniartut tuniniaasar-
finnut allanut tuniniaasinnaa-
nerannut ammaassisuussaga-
luarpoq pingaamtilik.
Tamatumanili pisariaqar-
poq Josef Motzfeldt nunamut
pissaanilissuarmut USA-mut
politikikkut isumatusaarluni
iliuuseqassasoq. Iluatsitsinis-
sarlu pisariaqarluinnarpoq.
Soorlu naalakkersuisut siulit-
taasuat Jonathan Motzfeldt
Nunanut Issittunut Isumasio-
qaligiinni amerikarmiut ma-
lartaaserlulik isumaat pillugu
ima oqarloq:
- Puisit arferillu illernartu-
tut igisaat.
Ulluni makkunani Josef
Motzfeldt-ip USA isumaqa-
lersinniassavaa nunap
inoqqaavisa niuemerat
immikkut isiginiarneqartari-
aqartoq, taamaalilluni puisi-
nik arfernillu tuniniaasarneq
WTO-mit akuerineqarsin-
naaqqullugu.
Josef Motzfeldt skal i disse
dage forsøge at overbevise
USA om, at der skal tages
særligt hensyn til oprindeli-
ge folks handel, så WTO kan
blåstemple salg af sæler og
andre havpattedyr.
USA er en stopklods for
salg af sæler og hvaldyr
Miljøorganisationen Greenpeace skader mod den grønlandske
befolkning er endnu ikke visket bort - Josef Motzfeldt på
vanskelig handels-mission ved WTO-topmøde i USA
KØBENHAVN(CSL) - I
weekenden rejste Josef
Motzfeldt til forhandlinger i
den internationale handelsor-
ganisation World Trade
Organisation, populært kal-
det WTO, i Seattle i USA.
Her skal IA’s formand for-
søge at få en vigtig indføjel-
se med i slutdokumentet,
som betyder, al der fremover
skal tages særligt hensyn til
oprindelige folks handel - det
vil for Grønland betyde, at
WTO blåstempler salg af
sæler og andre havpattedyr.
Det er den danske rege-
ring, der formelt har anbefa-
let forslaget optaget i slutdo-
kumentet. Men Grønland og
Danmark står fælles i kravet
om ikke at acceptere beg-
rænsninger i oprindelige
folks ret til salg af dyr, hvis
fangsten foregår i en bære-
dygtig udvikling.
Følelsesladet holdning
Men sagen er ikke ligetil,
siger kilder i det danske
Udenrigsministerium, der
oplyser, at forslagene til
WTO-slutdokumentet ikke
blot skal skrives ned fra de
nuværende 1400 sider til 3-
400, men at USA må forven-
tes at blive en alvorlig stop-
klods for det grønlandsk-
danske krav.
I USA har magtfulde orga-
nisationer gennem flere år
opretholdt en så voldsom
modvilje mod fangst af hav-
pattedyr, at den amerikanske
regering fortsat har import-
forbud mod sælskindspro-
dukter.
Årsagen til amerikanernes
stejle holdning skyldes ulyk-
salige efterdønninger fra
Greenpeace verdensoms-
pændende kampagne mod
sældrab for flere år siden. En
aktion, der som bekendt fik
økonomiske konsekvenser
for mange grønlandske fan-
gere, og som altså fortsat
holder dem ude fra et af de
mest købestærke markeder i
verden - USA. Greenpeace
Esim-
Motorola cd920
Avanceret og elegant...
145 gram
Lille SIM-kort
Dualband: kan benyttestil
GSM-900 og GSM-1800
4 Va times taletid
96 timers standby tid
Klar til data, fax og Internet
Oplader, batteri og hylster
til clips medfølger
Pris kr. 1.995,-
Se Motorola produkterne i Telebutikken
GREENLAND A/S
INFO DESIGN aps ■ NUUK
undskyldte ganske vist sene-
re, at aktionen utilsigtet hav-
de ramt de grønlandske fan-
gere på levebrødet, men da
var skaden allerede sket.
Mens Greenpeace jævnligt
soler sig i nye aktioner, er de
benhårde realiteter, at indfly-
delsesrige organisationer i
USA siden har bekæmpet
fangsten af sæler og havdyr
ud fra en følelsesmæssig
holdning, som de amerikan-
ske politikere ikke har turde
udfordre. Og de gør det for-
mentlig slet ikke i dag, hvor
vælgerne til næste år skal
stemme om en ny præsident.
Blokerer i Arktisk Råd
At USA kan blive en hård
nød at knække illustreres
også af deres holdning i Ark-
tisk Råd, hvor amerikanerne
i øjeblikket har formandsska-
bet. I rådet har medlemslan-
dene ved liere lejligheder
diskuteret fangst og bære-
dygtig udvikling i Arktisk.
Mens de øvrige lande ikke
ønsker handels-begrænsnin-
ger for hvilke dyr og fisk, der
kan sælges, hvis fangsten
ellers foregår bæredygtigt,
ønsker USA restriktioner for
sæler og andre havpattedyr.
Da medlemslandene har vet-
oret, er det gennem en årræk-
ke lykkedes amerikanerne at
blokere for en samlet strategi
på området.
En vedtagelse i WTO om,
at oprindelige folk får ret til at
sælge deres fangster, kan der-
for blive en vigtig, økonomisk
bølgebryder for grønlandske
fangere til nye markeder.
Men det kræver, at Josef
Motzfeldt forstår at spille
sine kort godt i det politiske
pokerspil over for supermag-
ten USA. Det kræver også en
usædvanlig god hånd. For
som landsstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt siger om
amerikanernes hysteriske
holdning i Arktisk Råd.
- De betragter jo nærmest
sæler og hvaler som hellige.
ASS./ FOTO: SISSE JARNER