Atuagagdliutit - 30.11.1999, Side 8

8 • TIRSDAG 30. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Nunatta eqqaani raajat ajunngillat
Raajat amerlassusaat pillugu uumasunik ilisimatuut isumalluarput,
taamalu inassutigalugu Kitaani Tunumilu pisassiissutit siornatut
amerlassuseqassasut
Kitaani rajat amerliartoqqilerunarput.
Rejebestanden i vestgrønland er formentlig på vej op igen.
(EE) - Sioma Kitaani raajar-
niamerup annertussusiata tu-
nuarsimaarfigineqarnissaa-
nik uumasunik ilisimatuut
inassuteqarnerat taarserne-
qarpoq isumalluarnermik,
tassami Kitaani raajat ikiliar-
torunnaarsimammata.
Uumasunilli ilisimatuut
politikerinut inassutigaat pi-
sassiissutit TAC allanngor-
tinneqassanngitsut, Kitaani
65.000 tonsiullutik, Tunumi-
lu 9.600 tonsiullutik.
Pinngortitaleriffimmi im-
mikkoortortaqarfimmi pisor-
taq Helle Siegstad oqarpoq,
Kitaani Tunumilu raajaqar-
nera uumasunik ilisimatuut
isumalluarfigigaat.
(EE) - Saattuamiamermi al-
lattuiffeqalemissamik inatsi-
sitigut piumasaqarneq uuma-
sunik ilisimatuunut iluaqu-
taaginnassanngilaq, aammali
aalisartunut iluaqutaassallu-
ni, soorlu raajamiamermi al-
lattuiffeqartoqartartoq.
Qanga allattuiffeqarnissa-
mik piumasaqaat atulersin-
neqarput aalisartut nammin-
neq tamanna kissaatigim-
massuk. Taamaaliornikkut
uumasunik ilisimatuut pit-
saanerusumik ilisimalersi-
mavaat raajat qanoq amerla-
tiginersut.
Taamaattumik saattuamiat
suleqatiginissaat kissaatigi-
neqarpoq, saattuamiat tamar-
mik allattuiffeqalernissaasa
atulersinneratigut.
- Saattuaqameranik misis-
suinermi tamanna assut ilua-
qutaassaaq, tamannami anner-
tunemsumik ilisimasaqarfigin-
nginnatsigu. Tamanna aamma
aalisartunut iluaqutaassaaq,
Pinngortitaleriffimmi pisortaq
(EE) - Det vil hjælpe ikke
bare biologerne, men også
fiskerne, hvis der bliver ind-
ført lovkrav om at føre log-
bøger i krabbefiskeriet, som i
rejefiskeriet.
Logbogskravet blev i sin
tid indført, fordi fiskerier-
hvervet krævede det. På den-
ne måde har biologerne fået
et meget bedre overblik over
rejebestanden.
Derfor ønsker de også at
arbejde sammen med krab-
befiskerne om at indføre log-
bøger til alle krabbefiskere.
- Det vil hjælpe os geval-
digt i vores undersøgelser af
bestanden, som vi har meget
lidt kendskab til i dåg. Det
vil også komme fiskerne til
gode, siger Naturinstituttets
leder Klaus Nygård.
- Kitaani raajat ikiliarto-
runnaarsimapput. Ukiuni tul-
liuttuni ilimanarpoq raajat
annertuumik amerleriarnis-
saat, Helle Siegstad oqarpoq,
erseqqissaatigalugu politike-
rit pisassiissutinik TAC-inik
aalajangiisarneranni uuma-
sunik ilisimatuut siunnersui-
suinnaasut.
Pinngortitaleriffik tusagas-
siuutinut nalunaaruteqarner-
mini allappoq 1998-imi aam-
ma 1999-imi iluanaamiutiga-
lugu raajamiamermit aamma
misiligaalluni raajarniarner-
mit misissugassatut tigusani
takuneqarsinnaasut raajat as-
sigiinngitsunik angissusillit
naammalluartut.
Klaus Nygaard oqarpoq.
Saattuanik pisassanik siun-
nersuisarneq taamaallaat tun-
ngaveqarpoq Qeqertarsuup
Tunuani Sisimiullu eqqaanni
misissuisimanernit, kiisalu
tulaassanit paasissutissanit
aamma saattuarniutit angi-
suut marluk avataasiutit al-
lattuiffiinit.
Misissuiffiusuni marlunni
misissuinerit takutippaat
saattuat 70 mm aamma 95
mm-it akomanni angitigisu-
nik qaleruallit amerleriarsi-
masut, kisianni saattuat 100
mm aamma 150 mm-it akor-
nanni angitigisunik qalerual-
lit 1991-imiit 1999-imut iki-
leriarsimasut.
Paasissutissat
ikittuinnaat
Misissuiffiusuni marlunni
uumasunik ilisimatuut pisas-
sat qanoq amerlatiginissaan-
nik taamaallaat siunnersui-
sinnaapput.
Siunnersuutigaat Sisimiut
Rådgivningen af krabber
bygger kun på biologiske
undersøgelser i Diskobugte-
ten og Sisimiut, samt ind-
handlingsdata og logbøger
fra de to større udenskærs
krabbefartøjer.
De to undersøgelser i de to
steder viser, at der er flere
krabber med en skjoldlæng-
de imellem 70 mm og 95 mm
er øget, mens andelen af
krabber på 100 mm til 150
mm er faldet fra 1991 til
1999.
Få data
Biologerne kan kun rådgive
for de to områder, hvor de
har lavet undersøgelser.
De foreslår, at fangst-
mængden ved Sisimiut skal
være på 1.200 tons i inden-
- Angutivissat 14 aamma
22 mm-it akomanni angissu-
sillit amerlasoorpassuupput,
naatsorsuutigineqarlutillu ar-
navissanut akuullualissasut,
ukiunilu aggersuni tukertar-
tut amerlassusaannut iluaqu-
taalissasut, uumasunik ilisi-
matuut isumaqarput.
Raajallu qanorluunniit
angitigisut eqqarsaatigalugit
amerliartorlualersimapput.
1991-imi amerlassusissaattut
naatsorsuutigineqartut ikile-
riarsimapput, 1998-imili
amerleriaqqissimallutik, taa-
malu ukiuni kingullemi aq-
qaneq-marlunni aatsaat taa-
ma amerlatigalutik. Ukioq
manna amerlassusaat taa-
eqqaanni nunap iluani pisari-
neqarsinnaasut 1.200 tons-
inik amerlassuseqassasut, Si-
simiullu avataanni itinersami
killeqarfiup avataani aalaja-
ngersimasumik killeqartin-
neqartumi 2.500 tonsit pisa-
rineqarsinnaasut.
Uumasunik ilisimatuut
inassutigaat Qeqertarsuup
Tunuani tamarmi pisarine-
qarsinnaasut 1.500 tonsinik
amerlassuseqassasut, kuja-
taa’tungaani 500 tonsit,
avannaa’tungaanilu 1.000
tonsit.
Kitaata avataani pisarine-
qarsinnaasunik siunnersui-
nissaq uumasunik ilisimatuut
piumanngilaat.
Nunap iluani allani pisari-
neqarsinnaasunik inassute-
qarneq allanngortinneqan-
ngilaq, nutaamik misissuiso-
qarsimannginnera pissutiga-
lugu. Siornatut Paamiuni
pisarineqarsinnaapput 1.000
tonsit, Maniitsumi 600 tonsit
Kangaatsiamilu 900 tonsit.
skærsområdet. Og 2.500 tons
for det begrænsede uden-
skærsområde i Hostensborg
dyb uden for basislinjen.
Biologerne anbefaler, at
fangstmængden for hele
Diskobugten skal være på
1500 tons, fordelt på 500
tons i det sydlige og 1300
tons i det nordlige.
Biologerne holder sig fra
at rådgive på vestkystens
udenskærsområde.
For de andre indenskærs-
områder er rådgivningen
uændret, fordi der ikke er
foretaget nye undersøgelser.
Paamiut får som sidste år
1000 tons, 600 tons til
Maniitsoq og 900 tons til
fiskerne ved Kangaatsiaq.
maaginnangajappoq, taa-
maattumik uumasunik ilisi-
matuut isumaqarput tamanna
takussutissaasoq Kitaani raa-
jat ikiliartorunnaarsimane-
rannut.
Eqqoriaaneq imaluunniit
pissusiviusut
Kisiannili uumasunik ilisi-
matuut eqqortumik oqaatigi-
sinnaanngillaat raajat qanoq
amerlatiginersut.
Nunat Atlantikup Avan-
naaniittut Kattuffiata NAFO-p
ilisimatuuisa siunnersuisartut
erseqqissumik oqaatigisin-
naanngilaat raajat qanorpiaq
amerlatiginersut.
- Paasissutissalli pissarsia-
rineqarsinnaasut takutippaat,
maannakkut pisarineqartartut
eqqarsaatigalugit ukiuni ki-
ngullerni raajat amerlassu-
saat allanngorsimanngitsoq,
Pinngortitaleriffik allappoq.
Canadamiut aamma
kilisapput
Raajaqarfik pineqartoq cana-
damiut aamma kilisaffigisar-
paat. Pisarineqartartullu a-
merlanersaat Kalaallit Nu-
naata killeqarfiata iluani pi-
sarineqartaraluartut taamaat-
toq canadamiut aamma kili-
sattarput. Siorna taamaallaat
pisarineqarput 1.000 tonsit,
(EE) - De sidste års alvors-
tunge ansigter, der råder til at
holde igen med rejefiskeriet
ved Vestgrønland, er afløst
af let udglattende optimisme
blandt biologer. Rejen har
nemlig stabiliseret sig i Vest-
grønland.
Biologerne rådgiver dog
politikerne til at fastholde
den samme kvote eller TAC
som sidste år på 65.000 tons
ved Vestgrønland, og 9.600
tons ved Østgrønland.
Afdelingschef Helle Sieg-
stad, Naturinstituttet siger, at
biologerne ser positivt på
rejebestanden både i Vest-
og Østgrønland.
- Vi har en bestand i Vest-
grønland, der har stabiliseret
sig. Der vil i de næste år
sandsynligvis ske en stor
rekruttering af rejer, siger
Helle Siegstad, der under-
streger, at biologerne kun er
rådgivere for politikernes
fastsættelse af kvoten,
TAC'en.
Naturinstituttet skriver i
sin pressemeddelelse, at
størrelsesfordelingen af rejer
i 1998 og 1999 fra de kom-
mercielle prøver og fra
prøvefiskeri viser god fore-
komst af alle størrelser.
- Hanner imellem 14 mm
og 22 mm hovedskjolds
ukioq sioqqullugu pisarine-
qarsimallutik 7.000 tonsit.
Ukioq manna naatsorsuutigi-
neqarpoq 2.500 tonsit pisari-
neqamissaat, canadamiut ki-
lisaataannit Davisstræde-mi
Canadap killeqarfiata iluani
pisarineqartussat.
Tunu qularnartoq
Tunumi raajat assigiinngitsu-
ni marlunni pisarineqarsin-
naasut aamma ajunngilluar-
put, Kitaanili raajatut ajun-
ngitsiginatik. Tunumilu raa-
jat misissuiffigineqarnerat
Kitaanisulli annertutiginngi-
laq.
Aalisartullu paasissutissat
saqqummiussaat malillugit
misissuinermi paasinarsivoq
længde er meget talrige og
forventes at bidrage til hun-
gruppen og opretholde gyde-
biomassen i de kommende
år, konstaterer biologerne.
Rejernes biomasse er også
kommet helt ovenpå igen. I
1991 dykkede den formode-
de biomasse, men allerede i
1998 er den vokset igen, og
er en af de højeste sidste 12
år. I år ligger massen næsten
på samme niveau, og det
mener biologerne er tegn på,
at rejebestanden i Vestgrøn-
land har stabiliseret sig.
Skøn ikke fakta
Biologerne er dog ikke i
stand til at fastslå bestandens
størrelse nagelfast.
- De nordatlantiske landes
sammenslutning, Nafo's
videnskabelige råd er ikke i
stand til at vurdere den abso-
lutte bestandsstørrelse.
- Baseret på tilgængelige
indeks fremgår det dog, at
størrelsen af bestanden,
under den eksisterende ud-
nyttelsesgrad, ikke har ænd-
ret sig i den senere tid, skri-
ver Naturinstituttet.
Canadierne fisker også
Canadierne har også andel i
denne rejebestand. Selvom
hovedparten af fangsterne
raajat naammaginartumik
ajunngissuseqartut, raajallu
naammaginartumik angis-
susillit pisarineqarsinnaasut
amerliartomerat malunnaate-
qartoq.
Taamaattumik NAFO-mi
ilisimatuut siunnersuisartut
inassutigeqqippaat raajat pi-
sassat 9.600 tonsit sinnissan-
ngikkaat.
Kisiannili uumasunik ilisi-
matuut erseqqissaatigaat, i-
luanaarniutigalugu aalisar-
nermit paasissutissat amigaa-
teqartut, amerlassusiannillu
qularuteqarneq kinguneqar-
toq Kitaani raajaqarneranik
eqqoriaasarnermut naleqqi-
ullugu naliliiniarneq ajorna-
kusoomerusoq.
tages i den grønlandske zone,
så driver canadierne også
fiskeri.
Sidste år blev der kun fan-
get 1000 tons, mod 7000 tons
året før. I år forventes det at
vokse til 2.500 tons, fisket af
canadiske trawlere i Davis-
strædet i den canadiske del.
Østgrønland mere
usikker
Den Østgrønlandske reje, der
er delt i to forekomster, har
det godt, men ikke lige så
godt som den Vestgrønland-
ske. Denne bestand er heller
ikke så belyst som den vest-
grønlandske reje.
Men undersøgelser bygget
på fiskernes oplysninger
siger, at rejen har det rime-
ligt, og der er en stigende
tendens i den fiskbare bio-
masse.
Derfor gentager NAFO's
videnskabelige råd, at fang-
sten på rejer ikke overstiger
9.600 tons.
Biologerne understreger
dog, at der er utilstrækkelige
data fra det kommercielle
fiskeri og usikkerheden på
bestandstrukturen betyder, at
vurderingen er mere vanske-
lig end den vestgrønlandske
bestand.
Saattuamiamermit allattuiffiit amigaatit
Saattussat qanoq amerlatiginerannik ilisimatusarnermi
uumasunik ilisimatuut iluamik ilisimasaqarfiginngi-
saanni saattuarniartut allattuiffii iluaqutaassapput
Logbøger fra krabbefiskere mangler
Logbøger i krabbefiskeriet vil løfte forskningen i
krabbebestanden, som biologerne ikke har et overblik over
Rejerne hopper af fryd
ved Grønland
Biologerne er optimistiske med hensyn til
rejebestanden og anbefaler samme kvote på
rejer både i Vest- og Østgrønland