Atuagagdliutit - 16.12.1999, Side 10

10 ■ TORSDAG 16. DECEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Qaanaap Kommunia inuussutissarsiutitigut siuarsaaffiuvoq
Namminersornerusut Qaanaap Kommuniani inussutissarsiutitigut ineriartortitsinissamut 1,6 millioner koruuninik
tapiissuteqarput. - Inuussutissarsiorneq siuarsassavarput, borgmesteri oqarpoq
QAANAAQ(LRH) - Sioma
Qaanaap Kommunia inuussu-
tissarsiutinik siuarsaanissamut
1,4 millioner koruuninik
Namminersornerullutik O-
qartussanit aningaasaliiffigi-
neqarpoq. Sulisussaaleqineru-
jussuaq peqqutigalugu kom-
munip aningaasaliissutaasut
inuussutissarsiutitigut siuner-
tanut eqqarsaatigilluakkanut
immikkoortinngitsoorpai.
Ukiulli tulliani allarluin-
narmik pisoqassasoq borg-
mester Lars Jeremiassen o-
qarpoq. Qanittukkut Nuum-
miikkami inuussutissarsior-
nermut naalakkersuisumut
KNAPK utaqqimaarallassaaq
Isumaqatigiissut kingulleq januarip aallaqqaataani
atuutilersussaq siusinnerpaamik 1. april 2000-imi
atorunnaarsinnaavoq
(JB) - Isumaqatigiissut suli-
luunniit atuutilinngitsoq ato-
runnaarsissallugu ajornaku-
soorpoq. KNAPK-p aalisar-
tut isertitamik appariarnis-
saat akerliuffigimmassuk,
kattuffiullu immikkoortortai
arlallit ilaasortaajunnaarniar-
lutik sioorasaaruteqarmata
qalerallit akii pillugit isuma-
qatigiissut nutaaq atorun-
naarsinniarlugu qanittukkut
nalunaarpoq. Isumaqatigiis-
summili aatsaat 2000-imi ja-
nuarimi atulersussami ato-
runnaarsitsinissamut piffis-
saliisoqarsimavoq, taamaam-
mallu akit pillugit isumaqati-
giissut aprilip aallaqqaataata
tungaanut atuuttariaqarluni.
KNAPK-mit tamanna ilua-
rineqarpallaanngilaq, aamma
allattoqarfiup pisortaata Lau-
ritz Kreutzmann-ip suliaq ta-
maanga killeqarsorinngilaa.
- Atorunnaarsitsinissamut
qaammatit pingasut piffissa-
ritinneqarmata ilumoorpoq,
KNAPK-miilli isumaqarpu-
gut killiliussatut isumaqati-
giissummi piffissarititaasoq
taanna maannarpiaq Royal
Greenland-ip isumaanit al-
laanerusumik nassuiarneqar-
sinnaasoq, Lauritz Kreutz-
mann AG-mut oqarpoq.
- Tamanna pillugu Royal
Greenland decemberip 22-iani
oqaloqatigissavarput, imaas-
sinnaavorlu akit pillugit isu-
maqatigiissummik nutaamik
pitsaanerusumillu piaartumik
atuutsitsilersinnaasugut.
Lauritz Kreutzmann oqa-
luttuarpoq, Royal Greenland-
ip ataatsimeeqatiginissaanut
piffissaq ilaatigut eqqartuus-
sissuserisumik misissuititsi-
nermul atorneqassasoq, taas-
sumalu misissussavaa ato-
runnaarsitsinissamut piffis-
saliussaq Royal Greenland-
ip isumaani allaanerusumik,
KNAPK-mullu iluanaarutaa-
sumik nassuiarneqarsinnaa-
nersoq.
Piffissaliussaq
avaqqutassaanngilaq
Royal Greenland Seafood-ip
pisortaa Knud Albrechtsen i-
natsisileriluuminnut paasini-
aasimavoq, taakkualu isuma-
qatigiissummik atorunnaarsit-
sinissamut piffissaliussaq,
qaammatinik pingasunik sivi-
sussusilik oqaluuserisimavaat.
- Isumaqatigiissutissap i-
luanaarnarnerunissaa aali-
sartut naatsorsuutigisinnaa-
nerpaat?
- Taamaattussaaniaraluar-
poq, Knud Albrechtsen aki-
voq. - Tamannaana isuma-
qatigiinniarnerni anguniarne-
qartartoq, kisianni soorunami
qanoq inerneqassanersoq si-
umoortumik oqaatigisin-
naanngilara. Isumaqatigiin-
niaqqaarallarta, taannalu qa-
noq inerneqassanersoq taku-
jumaarparput.
AG-mi normumi kingullcrmi
KNAPK-p aqutsisui akinut
isumaqatigiissutip nutaap aa-
lisarlut isertitaannut qanoq
sunniuteqassanersoq naliler-
sussallugu periarfissaqarsi-
manngitsut allaaseraarput. I-
sumaqatigiinniarnerit naam-
massineranni siulittaasoq
Kujataani angalasimalluni ti-
keqqammisoq, aammalu al-
lattoqarfiup pisortaa Qeqer-
tarsuup Tunuanukalerluni
aalkmgajalersoq oqaatigaar-
put.
Kingulleq AG-p paatsoor-
simavaa. Taamaalernerani
Lauritz Kreutzmann aallan-
gajalerani Qeqertarsuup Tu-
nuanut apuutereersimavoq.
Uloqqatserpugut.
KNAPK må vente med
nye priser på hellefisk
Den seneste aftale, der først træder i kraft 1. januar,
udløber tidligst 1. april 2000
(JB) - Det er ikke så ligetil at
opsige en aftale, der endnu
ikke er trådt i kraft. KNAPK
har netop opsagt den nye pri-
saftale for hellefisk, fordi
fiskerne protesterede mod det
følgende indtægtstab, og fle-
re lokalforeninger truede med
at trække sig ud af organisati-
onen. Men selv en aftale, der
først træder i kraft til januar
2000, har et opsigelsesvarsel,
og den nye prisaftale løber
derfor frem til 1. april.
Det er KNAPK ikke særlig
glad for, og sekretariatchef
Lauritz Kreutzmann mener
heller ikke, det sidste er sagt
i den sag.
- Det er rigtigt, at der er tre
måneders opsigelse, men fra
KNAPK mener vi, at der i
rammeaftalen gives mulig-
hed for at fortolke denne frist
anderledes, end Royal Green-
land gør i øjeblikket,' siger
Lauritz Kreutzmann til AG.
- Det skal vi snakke med
Royal Greenland om 22.
december, og så kan det
være, vi når til enighed om
en tidligere ikrafttræden af
en ny og bedre prisaftale.
Lauritz Kreutzmann for-
tæller, at tiden indtil mødel
med Royal Greenland blandt
andet skal bruges til en advo-
katundersøgelse af, om ikke
opsigelsesvarslet kan for-
tolkes anderledes, end Royal
Greenland gør, og i
KNAPK’s favør.
Opsigelse uomgængelig
Direktør i Royal Greenland
Seafood, Knud Albrechtsen,
har konsulteret selskabets
egne jurister, der lægger
hovedet på blokken for, at
den indgåede aftale gælder i
en tre måneders opsigelse-
speriode.
- Kan fiskerne regne med,
at en ny aftale vil blive mere
fordelagtig for dem ?
- Jamen, det skulle de ger-
ne kunne, svarer Knud
Albrechtsen. - Det er det, der
er meningen med forhandlin-
ger, men jeg kan naturligvis
ikke på forhånd sige, hvad
det kan ende med. Nu tager
vi de forhandlinger, og så ser
vi, hvad der kommer ud af
det.
I sidste nummer fortalte AG,
at KNAPK-ledelsen ikke hav-
de haft mulighed for at vurde-
re den nye prisaftales virkning
på fiskemes indtægter. Ved
forhandlingernes afslutning
var formanden lige kommet
hjem fra en rejse i Sydgrøn-
land, og sekretariatchefen stod
med det ene ben i lufthavnen
på vej til Diskobugten.
Det sidste har AG misfor-
stået. Lauritz Kreutzmann
var ikke på vej til Diskobug-
ten, men befandt sig allerede
deroppe.
Vi beklager.
Simon Olsen-imut isumaqa-
tiginninniarnermini ukiup
tulliani kommunimi inuussu-
tissarsiutinik ineriartortitsi-
nermut atugassanik 1,6 milli-
oner koruuninik aningaasa-
liifigineqarnissaq anguaa.
Ukiup ingerlanerani
kommunaldirektørimik i-
nuussutissarsiornermullu si-
unnersortimik atorfinitsitsi-
vugut, taamaammallu ani-
ngaasat siunertamut naleq-
quttumik atorneqarsinnaanis-
saat isumalluarfigisorujus-
suuara, Lars Jeremiassen o-
qarpoq.
Suliniutit
Naalakkersuisunut ilaasorta-
mut Simon Olsen-imut isu-
maqatiginninniarnermi ani-
ngaasat atorfissaat agguataa-
rallarneqarput. Tassa
350.000 koruunit sanalun-
nermut, 300.000 koruunit tu-
nisassianik ineriartortitsiner-
mut, 300.000 koruunit am-
merinermut, 200.000 koruu-
nit takornariartitsinermut,
150.000 koruunit IT-mut
tunngasunik ineriartortitsi-
nermut aamma 300.000 ko-
ruunil inuussutissarsiorner-
mul siunnersorteqarnermut
immikkoortinneqarpul.
Kisianni aatsaat 2000-imi
februarimi, kommunalbesty-
relsip ukiumi nutaami ataat-
simiinnerisa siullersaanni su-
liniutinut ataasiakkaanut im-
mikkoortitat akuerineqavis-
sapput.
Aamma Lars Jeremiassen
ilisimatitsivoq, avanersuarm-
iul sanaluttarfiata kommuni-
mit pigineqartup »Ultimo
Thule«-p namminersortun-
ngorsarneqarnissaa komrnu-
nip pilersaarutigigaa. Ta-
manna ukiup nutaap ingerla-
nerani pissaaq.
- Sanaluttarfik kommunip
suliniuteqarfiattut ataannar-
tussatul pilersinneqanngilaq.
Taamaammat neriuppugut u-
kiup tulliata ingerlanerani
namminersorlunut ima pile-
rinarsisimatitigissasoq, tigu-
neqarsinnaalerluni, Lars Je-
remiassen oqarpoq.
- Tassami kommuni niuer-
tutut ingerlaniartussaanngilaq,
Lars Jeremiassen oqarpoq.
Taamaammat kommunip
aningaasat immikkoortitami
ilai inuussutissarsiutinik siu-
arsaanermut atussavai, »Ulti-
mo Thule« namminersortunit
tiguneqarnissaanut pileri-
nartunngortinniarneqassallu-
ni.
Piniartunut højskole
Aamma Lars Jeremiassen
neriuppoq, Qaanaap Kom-
muniani piniartunut højsko-
leliornissaq ajornassanngit-
soq.
- Uagummi piniartut inoo-
riaasitoqaat atorlugu inuusu-
ni kisiartaalersimavugut. Pi-
niartutullu kultureqarneq
tammavissanngippat piniar-
tunut højskoleqalernissaq pi-
sariaqartipparput. Isumaqar-
pugullu taassuma uatsinnut i-
nissinneqarnissaa pitsaaner-
paajussasoq, Lars Jeremias-
sen oqarpoq, Qaanaallu
Kommuniata siunissaa isu-
malluarnartutut isumaqarfi-
gaa.
- Mittarfissaq ammarpat i-
neriartortitsillualerumaarluta
qularinngitsorujussuuarput,
oqarpoq.
AG-p Lars Jeremiassen
Nuummi ataatsimiissinnarlu-
ni angerlamut ingerlaartoq o-
qaloqatigaa. Taamaalernera-
ni ulluni marlunni silamik
sapernulluni Pituffimmiissi-
mavoq, allat sivisunerusumik
sapernusimasut.
- Inuit ilaat ulluni 14-ini
Pituffimmiittarput. Kaperla-
leraangat tamatigul taamatut
pisoqartarpoq. Namminneq
suluusalinnik timmisartorfi-
gineqartalerutta tamanna
qaangissavarput, Lars Jere-
miassen, Qaanaap siunissaa
isumalluarfigalugu taama o-
qarpoq.
Kiisalu aamma Qaanaap
Kommuniani akileraarutip
procentia 28-imi allanngus-
sanngilaq.
Større erhvervsindsats i
Qaanaap Kommunia
Hjemmestyret yder i 2000 1,6 millioner kroner til
erhvervsudvikling i Qaanaap Kommunia.
- Vi skal have gang i erhvervslivet, siger borgmesteren
QAANAAQ(LRH) - Sidste
år fik Qaanaap Kommunia
1,4 millioner kroner bevilget
fra hjemmestyret til brug for
kommunens erhvervsudvik-
ling. På grund af en meget
stor personalemangel lykke-
des det ikke kommunen at få
afsat disse penge til fornufti-
ge erhvervsformål.
Men til næste år skal det
være anderledes, siger borg-
mester Lars Jeremiassen.
Han har netop været i Nuuk,
hvor han sammen med lands-
styremedlem for erhverv,
Simon Olsen har forhandlet
sig frem til en aftale, som
indebærer 1,6 millioner kro-
ner til erhvervsudvikling i
kommunen for næste år.
- Vi har i løbet af året fået
ansat både en kommunaldi-
rektør og en erhvervskonsu-
lent, så jeg er meget fortrøst-
ningsfuld med hensyn til, at
pengene vil blive brugt for-
nuftigt i forhold til formålet,
siger Lars Jeremiassen.
Projekter
I forhandlingerne med lands-
styremedlem Simon Olsen
blev der aftalt en foreløbig
fordeling af midlerne. Såle-
des blev der afsat 350.000
kroner til kunsthåndværk,
300.000 kroner til produkt-
udvikling, 300.000 kroner til
skindbehanlding, 200.000
kroner til turisme, 150.000
kroner til IT baseret udvik-
ling og 300.000 blev afsat til
en erhvervskonsulent.
Den endelige godkendelse
af de enkelte projekter sker
dog først til februar 2000,
hvor kommunalbestyrelsen
holder sit første kommunal-
bestyrelsesmøde i det nye år.
Lars Jeremiassen oplyser
iøvrigt, at det er kommunens
plan at privatisere det kom-
munale »Ultimo Thule«, som
er stedet, hvor kunsthånd-
værk fra Avanersuak bliver
lavet. Det skal ske engang i
løbet af det nye år.
- Værkstedet er jo ikke
etableret som et varigt kom-
munalt projekt. Det er derfor
vores håb, at det i løbet af
næste år kan blive så attrak-
tivt for private, at de vil over-
tage det, siger Lars Jeremias-
sen.
- Det er jo ikke meningen,
at kommunen skal være en
forretning, siger Lars Jeremi-
assen.
Kommunen vil derfor bru-
ge nogle af de afsatte midler
til erhvervsfremme til at gøre
det attraktivt for private at
overtage »Ultimo Thule«.
Fangerhøjskole
Lars Jeremiassen håber sam-
tidig, at det kan lade sig gøre
at etablere en fangerhøjskole
i Qaanaap Kommunia.
- Vi er jo efterhånden de
eneste, der lever efter vores
gamle kulturmønster. Og
hvis ikke vores fangerkultur
hel skal forsvinde, mener vi
det er nødvendigt at etablere
en fangerhøjskole. Og vi
mener, at det bedste sted at
ligge sådan en er her hos os,
siger Lars Jeremiassen, som
ser lyst på fremtiden for Qaa-
naap Kommunia.
- Vi har meget stor tillid
til, at udviklingen vil være
med os, når lufthavnen
åbner, siger han.
Da AG talte med Lars Jer-
emiassen var han på vej hjem
fra mødet i Nuuk. Han havde
på det tidspunkt siddet vejr-
fast i Pituffik i to døgn, andre
havde siddet der længere.
- Nogle gange sidder folk
14 dage i Pituffik. Sådan er
det altid i den mørke tid. Det
kommer vi over, når vi får
fastvingede fly, siger Lars
Jeremiassen håbefuldt for
Qaanaap Kommunias frem-
tid.
Qaanaap Kommunia fast-
holder iøvrigt sin skattepro-
cent på 28.