Atuagagdliutit - 27.02.1996, Qupperneq 15

Nr. 16 • 1996
15
y^taagsgjZ'c/é/'a. tf/tf
GRØNLANDSPOSTEN
Naasut »isertuussat«
Ujaqqat qalipaat ilisimaneqarpianngitsorpassuit
angalatillugit saqqummersinneqartassasut
Atuakkamit »Grønlands laver«-imit una ilanngupparput
»Fjeld-væggelav«.
Fra bogen »Grønlands laver« har vi hentet dette billede af
»Fjeld-væggelav«.
Taarsiiffigineqamissaq suli piumasarineqarpoq
NUUK (KK) - Naalakkersui-
sut siulittaasuata Lars Emil
Johansen-ip borgmesterillu
August Eipep Avanersuup
qalunaat naalagaaffiannit an-
nertuumik taarsiiffigineqar-
nissaa suli piumasaqaatigaat.
Taamatut piumasaqaateqar-
neq Inatsisartut, naalakkersu-
isut kommunellu siorna 3.
august Qaanaami ataatsimut
nalunaaruteqaataat, maan-
nakkut uppernarsarneqartoq
19. februar ataatsimiinnermi.
- Qallunaat naalakkersui-
suisa pisussaaffigaat killiler-
sugaanngitsumik timmisar-
tuussiffigineqartarnissap i-
laasunillu angallassisarnis-
sap periarfissaqartinneqar-
nissaa qulakkeerneqarnissa-
alu, Avanersuup kommunea-
niit kommuneanullu, Lars
Emil Johansen aamma Au-
gust Eipe oqarput. Taamaa-
lilluni avanersuarmiut taar-
siiffigalugit Pituffimmi sak-
kutooqarfiliorsimanerup i-
ngerlanneqarneratalu kingu-
nerannik ajoqutissarsiarine-
qarsimasunut.
- Suli sallersaatillugu pi-
ngaarnerutinneqartuartaria-
qarpoq Avanersuup komune-
ani qallunaat nalagaaffiata
mittarfiliorlunilu taassumin-
nga ingerlatsinissaa, taarsiis-
suteqarnissallu ilaatut suli
SISIMIUT - Kalaallit Nu-
naanni ujaqqat qalipaat naa-
sunit marloriaat sinnerlugu
amerlanerupput. Ujaqqat qa-
lipaat sorpassuarnut atorne-
qarsinnaapput: Mingutsitsi-
nermik silaannaallu allan-
ngorarneranik misissuiner-
mi, aatsitassanik ujarlerner-
mi, uumasunit inunnillu neri-
satut imaluunniit meqqunut
amernullu qalipaatitut, ator-
neqarsinnaanerisa ilaannaat
eqqaassagaanni.
Kalaallit Nunaanni ujaqqat
qalipaat amerlasoorpassuit
kusanartut eqqumiitsullu Si-
simiut Katersugaasivianni
saqqummersinneqassapput
3. marts aallartittumik. Assi-
lisat qalipaatillit, assit sarsu-
atittakkat, video, allisitsiutit
aammalu ujaqqat qalipaan-
piumasarineqartuartariaqar-
poq kommunemi inuussutis-
sarsiutitigut ineriartortitsi-
nerup taperserorneqarnissaa,
naalakkersuisut siulittaasuat
borgmesterilu erseqissaap-
put.
Lars Emil Johansen-ip
August Eipellu ataatsimiin-
nerannut tunngaviuvoq, Pi-
tuffimmi sakkutooqarfiup
sakkutuujunngitsunit timmi-
sartuussiffigineqartalersin-
naanerata ulluinnarni, tek-
nikikkut aningaasatigullu
sunniutigisinnaasai pillugit
sapinngisamik sukumiiner-
paamik nalunaarusiortoqar-
nissaa.
nik katersugaatit amerlasoor-
passuit atorlugit Kalaallit
Nunaanni naasut taakku ilisi-
maneqarpianngitsut takusaa-
sussanut saqqummersinne-
qassapput, Sisimiut Katersu-
gaasivianni pisortaq Søren T.
Thuesen oqaluttuarpoq.
- Immaqa eqqumiigineqar-
sinnaavoq katersugaasivik
kultureqarnermut tunngasu-
nik katersugaatilik ujaqqat
qalipaannik ilisimatuussutsi-
mut tunngassuteqartunik
saqqummersitsinnaammat, i-
sumaqarpugulli illoqarfinni
katersugaasiviit inunnut
qaammarsaataasinnaasunik
isumaginnissinnaanerat aam-
ma pingaaruteqartoq, kater-
sugaasivimmi pisortaq oqar-
poq.
Saqqummersitsineq piler-
Sakkutooqarfiup ingerlan-
neqarnera eqqarsaatigalugu
USA-mit paasissutissanik
kikkunnut tamanut saqqum-
miunneqarsinnaanngitsunik
nalunaarusiaq imaqarmat,
nalunaarusiaq taamaallaat
qallunaat naalakkersuisuinut
nunatsinnilu naalakkersuisu-
nut saqqummiunneqarsin-
naavoq.
Naalakkersuisut siulittaa-
suata borgmesterimut erseq-
qissaatigaa, Pituffimmi sak-
kutooqarfiup sakkutuujun-
ngitsunut timmisartuussivi-
gineqarsinnaaneranik USA
suli isumaqatigiissuteqarfi-
gineqarsimanngitsoq.
sinnaasimavoq ujaqqat qali-
paannik ilisimatusartoq Eric
Steen Hansen Botanisk Mus-
eum-imeersoq suleqatigalu-
gu. Taassuma atuagaq »Grøn-
lands laver« kusanartorsuaq
siorna saqqummersippa. Saq-
qummersitsineq ammar-
NUUK - Fisker og fanger
Svend Larsen fra Kangaami-
ut, fanger Josva Arqe, Ittoq-
qortoormiit, og fanger Mam-
arut Kristiansen, Qeqertarsu-
aq (Herberts 0) er alle blevet
tildelt en portion af »Augo
Lynges Mindelegat«. Dona-
tionen er til hver en legatpor-
tion på 8.000 kroner.
Beløbene er tildelt som
påskønnelse af og opmun-
tring til deres aktive udøvel-
se af deres erhverv. Foruden
beløbet får hver af de oven-
nævnte tilsendt et diplom.
Beløb og diplomer uddeles
af kommunerne, hvor de tre
bor, sammen med de lokale
repræsentanter for KNAPK,
oplyser formanden for min-
delegatet Lars Emil Johan-
sen. Bestyrelsen består desu-
den af formanden for KNA-
PK Anthon Siegstad og ad-
ministrerende direktør Kaj
Kleist.
Videre er følgende syv
personer tildelt midler fra
»Carl Egedes Fond«:
Fisker og fanger Gerth
Berthelsen, Niaqornaarsuk,
Kangaatsiaq, fisker og fanger
Aron Nielsen, lllorsuit, Uum-
neqarpat Eric Steen Hansen
najuutissaaq. Unnuk taanna
Sisimiut oaluffitoqaanni Ka-
laallit Nunaanni ujaqqat qali-
paannik misissuineq pillugu
oqalugiassaaq.
Saqqummersitsineq junip
tungaanut ammassaaq, tama-
lumalu kingorna illoqarfinni
assigiinngitsuni saqqummer-
sinneqartassalluni. Angala-
titsilluni saqqummersitsinis-
saq pisinnaalersimavoq Pin-
ngortitaleriviup aningaasanik
tapiissuteqarneragut, Søren
T. Thuesen naggasiivoq.
rnannaq, og fisker Christian
Høy, København. Disse tre
har hver modtaget 8.000 kro-
ner med begrundelsen: Fore-
gangsmænd indenfor fiskeri-
og fangererhvervet.
Videre har fisker og fanger
Josva Petersen, Qaqortoq,
fisker og fanger David Bro-
berg, Qeqertarsuaq, og fisker
og fanger William Arqe,
Ittoqqortoormiit, hver mod-
taget 8,000 kr. i henhold til
fundatsens paragraf 2 stykke
3, der har følgende ordlyd
»Gamle fiskere og fangere«.
Endelig har søskende Met-
te Carla Petersen og Jonas
Sanimuinnaq, Ittoqqortoor-
miit, efter fundatsens para-
graf 2 stykke 1 med ordlyden
»Efterladte efter omkomne
fiskere og fangere« modtaget
8.000 kroner. Tildelingen fin-
der sted ved de lokale kom-
muners foranstaltning sam-
men med dipioner, oplyser
formanden for fonden Lars
Emil Johansen, der foruden
de allerede ovenfor nævnte
også har næstformanden for
KNAPK, Peter Davidsen
som medlem.
Uddeling af legater
avanceret fremmedsprog.
Men der er en væsentlig de-
talje, som tilsyneladende har
været noget overset i debat-
ten: Dansklærerne kan ikke
isoleret uddanne eleverne til
et højere niveau i dansk
næsten lige meget hvor man-
ge ressourcer, der end afsæt-
tes til danskundervisningen.
Der er nemlig mange andre
faktorer, der sammen med
undervisningen afgør, om
mennesker får noget ud af
fremmedsprogsundervisnin-
gen eller ej. Det er derfor
vigtigt, at der sammen med
en effektiviseret danskunder-
visning sættes ind også på
andre felter, hvis undervis-
ningen skal fungere.
Attituderne spiller den
helt afgørende rolle
Det allervigtigste af disse
felter har noget at gøre med
motivationen. I Québec un-
dervises der godt og meget i
engelsk, men québecois’er
taler generelt meget lidt
engelsk. I det meste af Fin-
land undervises der godt og
meget i svensk, men finner
taler generelt meget lidt
svensk. Og i Grønland har vi
da undervist godt og meget i
dansk også efter Hjemmesty-
rets indførelse, men alligevel
taler unge grønlændere me-
get lidt dansk. Og selvfølge-
lig er det således. Det kniber
nemlig med motivationen al-
le de tre nævnte steder. Og så
er der ikke rigtigt noget at
gøre. Det ved vi fra rigtig
megen forskning i de her
emner.
Sammen med grønlandice-
ringen engang midt i 70-erne
faldt motivationen for dansk
drastisk. Nogle sagde det
direkte, hos andre var det
mere en holdning uden ord:
Som forældre og lærere lærte
vi vore børn, at grønlandsk er
vigtig og glemte at fortælle,
at det er dansk også. Som
kunstnere hjernevaskede vi
befolkningen med ekstreme -
ikke sjældent egentlig racis-
tiske - etniske synspunkter
fra billeder, bøger og popu-
lær musik. Og politikerne -
selv de allermest fremtræ-
dende - hentede mange billi-
ge politiske point ved at hop-
pe med på denne vogn og
fremstille dansk og danskere
i et alt andet end flatterende
skær.
Specielt hos de yngre
forældre er denne holdning
nu ved at være fortid. De ved
at grønlandiceringen allerede
er lykkedes så godt, at børne-
nes grønlandske sprog og
kultur er sikret. Nu er deres
mål at kombinere dette med
muligheder for også interna-
tional udfoldelse. Og det for-
udsætter også ikke-grøn-
landsk forståelse for sprog
og kulturer. Men der findes
desværre stadig mange “di-
nosaurer” (i 40- eller 50-års
alderen og ofte i toneangi-
vende samfundspositioner)
med et noget traumatisk for-
hold til egen - og derfor også
til andres - kultur. Og de
spreder den dag i dag megen
negativ motivation mod
dansk.
Dette må nu ikke alene
høre helt op, men det må er-
stattes af en bevidst indsats
for det modsatte. Som foræl-
dre og opinionsdannere må
vi direkte tage afstand fra
den for ensidige etnicitet og i
stedet støtte alle de tiltag, der
kan styrke tendensen mod et
flersproget og flerkulturelt
samfund moralsk og økono-
misk. Dette er nok den aller-
vigtigste forudsætning for
vellykket danskundervis-
ning.
Elevernes
forudsætninger spiller
også en afgørende rolle
Dette er en faktor, der er
næsten lige så vigtig som
attituderne, men også den er
næsten ikke blevet berørt i
debatten hidtil. Hvis man
skal undervise effektivt i
fremmedsprog er det nemlig
godt, hvis man kan forudsæt-
te nogle bestemte færdighe-
der hos eleverne allerede for-
ud for første time. Alt andet
lige er en god læser en bedre
elev end en dårlig læser. Og
det samme kan naturligvis
siges om mange andre fær-
digheder: sproglig kreativitet
og sproglig nysgerrighed,
evnen til at bruge en ordbog
og læse i en grammatik,
evnen til at tænke i abstrakte
størrelser etc. etc. Og om dis-
se evner gælder det, at de
kun i anden omgang skal ud-
vikles i fremmedsprogsti-
meme. De skal i første om-
gang grundes i modersmåls-
undervisningen. Derfor: Hvis
danskundervisningen skal
styrkes, må modersmålsun-
dervisningen fornys. 1 det
moderne mangesprogede in-
formationssamfund skal bør-
nene ikke blot kunne læse og
skrive grønlandsk. De skal
kunne gøre det hurtigt og
ubesværet, og de skal have
en sådan grad af sprogiagtta-
gelse og tekstforståelse, at de
har et godt værktøj til be-
skæftigelsen med fremmeds-
prog. Sagt på en anden måde
er det engelsklæreren, der
skal lære børnene, at der på
engelsk skal sættes et {s} på
verberne i 3. person ental.
Men det er i modersmålet
(dvs. grønlandsk), børnene
bedst lærer, hvad verber er
for noget og hvad der menes
med hhv. 3.person og ental.
Hvilket niveau i dansk
skal vi nå frem til?
Tankerne i det foregående
skal ses som et forsøg på at
flytte debatten fra at være en
debat om dansksprogethed til
at være en debat om sproget-
hed i langt videre betydning.
Ganske vist er jeg da helt
enig i, at niveauet i dansk må
og skal op, men jeg er samti-
dig efter mine mange år i det
grønlandske undervisnings-
system blevet dybt kritisk
over for begrebet “for lidt
dansk” som isoleret forkla-
ring. Der findes da tilfælde,
hvor forklaringen må godta-
ges, men jeg har alt for ofte
været udsat for elever, der
har bortforklaret en dårlig
præstation som danskproble-
mer. Når så de samme elever
har besvaret den samme op-
gave på grønlandsk har be-
svarelsen i gennemsnit været
ca. lige så dårlig og ustruktu-
reret som på dansk.
Min ene pointe med denne
kronik kan således kort for-
muleres således: Det er da
korrekt, at der er mange grøn-
lændere, der har problemer
med dansk. Men der er nu og-
så mange, for hvem “dansk-
problemet” bliver en sovepu-
de for uhensigtsmæssige ar-
bjedsformer og organisati-
onsmåder. Og så er problemet
slet ikke dansk. Så er det spro-
gethed i en langt større betyd-
ning, vi burde tale om.
Og når dette er sagt, så den
anden pointe: De tider må
være forbi, da vi skændtes
om grønlandsk vs. dansk og
dansk vs. engelsk. Vi har
brug for alle tre sprog i den
virkelighed, vi nu engang
lever i. Og i den virkelighed
er der store, store mængder
af information, der skal ka-
peres, behandles og videregi-
ves på såvel grønlandsk som
dansk og engelsk. Vi skal
altså nødvendigvis være end-
og meget dygtige til alle tre
sprog. Vi må altså øge de
kvalitative krav til sprogfa-
gene og til os selv og vore
børn. Og så skal vi altså til at
tænke i sprogethed og ikke i
dansksprogethed.