Atuagagdliutit - 20.01.1998, Síða 17

Nr. 5-1998
17
ajpaj^c/é/a É/C
GRØNLANDSPOSTEN
Minnerunngitsumik meeqqat atuarfiini atuartut immersorneqartarnerat ilinniarnerup Det er ikke mindst kvaliteten på »inputtet« af eleverne fra folkeskolen, der har indflydelse
pitsaassusaanut sunniuteqartussaavoq. på uddannelsernes kvalitet.
mik angusaqarsimassasoq«.
Taanna sunaagami?
Taamatuttaaq pitsaassutsi-
mut sukumertumik piumasa-
qaatinik peqanngilagut, ilin-
niartup brancheskolilianngin-
nermini naammassisimasas-
sai. Ilinniartut piginnaasaqar-
fissaat erseqqissumik nassui-
arneqarsimatinnagit, kiisalu
suut tunngavigalugit naliler-
neqassanersut nassuiameqan-
ngippata, ilinniartut pikkor-
lunnerit immikkoortissallugit
najoqqutassaqanngilagut.
Taamaalilluni nalornineq
ataasiakkaat iluaqutigisar-
paat. Tamanna qininngikkut-
sigu eqqortumik isorineqaati-
gissavarput.
Suminngaanneernerit
Uinniarfinni pitsaassutsit eq-
qartortillugit ilinniamemi pit-
saassutsinik pissarsinerit
avaqqussinnaanngilagut.
Ilinnialersut ataasiakkaat
assigiinngeqaat. Taamaattu-
assaarlu. Inuit piginnaasaat,
peroriartornerat, inuunerat
assigisaallu assigiinngeqaat.
Aammali ilinniartorilertak-
katta suminnaanneemeri assi-
giinngeqaat.
Meeqqat atuarfianni atuar-
titsinerup pitsaassusia illoqar-
fimmit illoqarfimmut allan-
ngorartorujussuuvoq. Ataatsi-
mut isigalugu illoqarfiit angi-
nerit pitsaanerusunik atuarfe-
qarput, assigiimmilli nalilii-
soqarsinnaangilaq. Ilaqarpulli
sammisani agguaqatigiissillu-
gu pitsaassuseq appasippal-
laarluni, illoqarfinnut allanut
naleqqiullugu naatsorsuutigi-
sariaqaraluaq appasippallaar-
lunili.
Ilinniartunngorniat utoq-
qaanersusut atuarnertik
naammassereersimasarpaat
qanga karakteriliisarallarmata
nammineq piginnaaneranut
naleqqiullugu suliaqarnera,
imaanngitsoq nalilemeqartoq
ilisimasai naapertorlugit. Suli
atuarfeqarpoq ilinniartitsiso-
qarlunilu amerlasuunik ataa-
siakkaanik taaneqartoq siul-
leq tunngavigalugu karakteri-
liisartunik, naak tamanna a-
kuerisaajunnaaraluartoq. Atu-
artoq inaarutaasumik ataatsi-
mi soraarummeeriartorsiman-
ngippat (qaqutiguunngilaq),
piukkunnarsinnaanera naliler-
niarlugu ukiumoortumik ka-
rakterilerneqamera kisiat na-
joqqutarisinnaavarput. Ukiu-
moortumillu karakteria taane-
qartoq tunngavigalugu iliuu-
saasimappat piukkunnamera-
nut naliliiniamermi atorsin-
naanngilaq.
Akulikippallaanik ilinniar-
toq ukiumoortumik karakteria
tunngavigalugu atualertinne-
rani paasisarparput piginnaa-
sai naatsorsuutigisamit ajor-
nerujussuusartut.
Nassuerutigisariaqarparput-
taaq ilinniartup ilinniamermi-
nik naammassinnissinnaanera
kiisalu qallunaatut nalingin-
naasumik oqaloqatiginnissin-
naanera erseqqilluinnartumik
imminnut attuumassuteqarlu-
innartut.
Inuiaqatigiit ullumikkutut
aaqqissuussatillugit ilinniar-
tup suleqat qallunnatut oqaa-
silik ittorluunniit oqaloqatigi-
nisussaasariaqartarpai, bran-
cheskolinilu atuartitsinerup
annertunersaa qallunaatut suli
ingerlanneqarpoq.
Qinnuteqartut piffissaagal-
lartillugu tamakkuninnga pia-
reersimatinnissaa pissusissa-
misoorpoq, taamaalillutik
qallunaatut oqalunneq min-
nerpaamik piginnaasaqarfi-
gisinnaammassuk, ilinniar-
nerminnik aallartitsinnginne-
rini, piviusunut peqqamiitsu-
nut pulatinnginnerini. Uggor-
narpoq qallunaatut piginnaa-
sakinneq toqqaannanngitsu-
mik toqqaannartumilluunniit
peqqutigalugu ilinniarner-
minnik taamaatitsisamerat.
Qallunaat, nunat tamat
kalaallilluunniit
Brancheskolit arlallit tulluusi-
maarlutik oqartarput nam-
minneq ilinniartitsineitik nu-
nani tamani atorsinnaasoq
DanmaTkimilu nersomeqarlu-
tik. Sulisitsisut oqaloqatigi-
gaanni allarluinnarmik isu-
maqartarput. Kalaallit Nu-
naanni ilinniartitsinerup pit-
saanngissusia patsisineqakka-
juppoq sulisunik piginnaasa-
qarluartunik ilinniarsimasu-
nik Danmarkimit tikisitsisar-
nemut.
Soorunami Kalaallit Nu-
naanni ilinniartunik pikkoril-
luinnartunik ilinniartitaqartar-
pugut, ilumoorluinnarlutali
aperisa; HK-mi ilinniartugut
qassimmitaava imaalitsiaan-
narlutik Danmarkimi suliffit-
taarsinnaappat? Oqaasiinnaat
amerlanemut akomutaassap-
put, praktikkertarfiutigullu tu-
pinnanngitsumik allarluinnar-
ni periuseqarlutik ingerlapput
suleriaaseqarlutillu, qallun-
naat allaffiinut pisinarfiinullu
naleqqiullugit.
Qallunaatut, nunat tamatut
imaluunniiit kalaallisut qaffa-
sissuseq anguniassavarput?
Nunat tamat ataatsimut isiga-
lugit immikkut erseqqilluin-
nartumik ilisimasaqarfinngo-
riartuinnarpoq, assersuutiga-
lugu biilinik iluarsaasartoq
biilinut aalajangersimasunut
suliarinninnissaminut ilinni-
artinneqartarluni. Kalaallit
Nunaanni praktikkerfiusin-
naasut ikittuinnannguupput
qaffasissumik immikkut ilisi-
masassanik ilinniartitsisin-
naasut. Amerlanemi biilinik
iluarsaasartup aquuteralaat
entreprenørmaskiinallu ilu-
arsaassinnaasariaqarpai.
Nunami maani inuttussu-
seq nunallu isorartunera peq-
qutigalugit annertuumik ta-
matigoortunik piginnaasallit
pisariaqartippagut.
Soorunami Kalaallit Nu-
naanni immikkut ilinniarsi-
masut aamma pisariaqartip-
pagut, taamalli sulisinnaasut
piumaneqamerat killeqarpoq,
taamaattumik tunngaviusu-
mik ilinniarfiit taamaattut Ka-
laallit Nunaanni ingerlatissal-
lugit ingasappallaaqaaq. Tun-
ngaviusumik iliniartitsineq
suli siammasinnerusup qaa-
vatigut immikkut ilinniartit-
sineq ingerlanneqarluarsin-
naavoq, soorlu Kalaallit Nu-
naanni brancheskolini ilinni-
artitseqqilluni pikkorissartit-
sinikkut imaluunniit Dan-
markimi pioreersunik immik-
kut pikkorissartitsisarfmni.
Inuussutissarsiomermik i-
linniartitsinermi (STI) nuna-
mi maani sulisut piumaneqar-
nerusut aallaavigalugit ilinni-
artitsinissarput aallunniartigu,
imalu pitsaassuseqartillugit
sulisitsisut iluarisimaarisaan-
nik. Immikkut ilinnialersartut
ikittuinnaa atorfissaqartinne-
qartartut Danmarkimi nunani-
luunniit allani ilinniamitik i-
ngerlassinnaavaat.
ve brancheskoler. Det er her,
den egentlige fagspecifikke
undervisning sker. På praktik-
pladsen skal lærlingen så om-
sætte det, der er lært på bran-
cheskolen til rutiner og der-
med udvikle sig fagligt.
Brancheskolemes kritik
Brancheskoleme skal udar-
bejde undervisningsmateriale
til de lokale erhvervsskoler og
vejlede i forhold til undervis-
ningen. På den måde kunne
de i høj grad påvirke kvalite-
ten af undervisningen på de
lokale erhvervsskoler, men
kun enkelte brancheskoler har
været aktive på de fronter. For
flertallet har de sidste år været
præget af »larmende tavs-
hed«.
Alligevel kritiserer bran-
cheskoleme ofte de lokale er-
hvervsskoler for, at lærlinge,
de modtager, ikke er gode
nok. Alt for ofte må vi give
brancheskolerne ret og
indrømme, at vi var meget
usikre på, om den eller de
pågældende lærlinge fagligt
var gode nok til at klare kra-
vene på branchskolen, eller
om de psykisk og socialt kun-
nen klare at være væk fra
hjembyen i så lang en perio-
de.
Da vi maksimalt har lærlin-
gene i 18 uger, inden de skal
på brancheskole, er det trods
alt begrænset, hvor meget vi
kan nå at »løfte« deres faglige
niveau, hvis de ikke har de
elementære forudsætninger.
Her nærmer vi os noget
meget centralt: Vi har ikke
nogle veldefinerede kriterier
for, hvad lærlingen (eleven)
skal kunne for at starte på en
erhvervsuddannelse (STI). Til
langt de fleste erhvervsud-
dannelser er kravet »folke-
skolens 11. klasse med til-
fredsstillende resultat«. Hvad
er det?
Vi har heller ikke nogle
veldefinerede kvalifikations-
krav, som lærlingene skal op-
fylde for, at vi må sende dem
videre til brancheskolen.
Uden klare beskrivelser af,
hvad en lærling skal kunne,
og ud fra hvilke kriterier, det
skal vurderes, har vi ingen
redskaber til at sortere de
dårlige fra.
Så bliver det oftest tvivlen,
der kommer den enkelte til
gode. Valgte vi ikke det, kun-
ne vi med rette kritiseres her-
for.
Store geografiske
forskelle
Når der tales om kvaliteten i
erhvervsuddannelserne, kom-
mer man ikke uden om at tale
om kvaliteten i uddannelser-
nes »input«.
Der er meget store indivi-
duelle forskelle på de lærlin-
ge, vi optager på erhvervsud-
dannelserne. Det vil der altid
være. Folks evner, opvækst,
liv med videre er forskelligt.
Men der er også meget sto-
re geografiske forskelle på de
lærlinge, vi modtager!
Den faglige kvalitet i folke-
skolen svinger utroligt meget
fra by til by. Generelt har de
største byer bedre folkesko-
ler, men der er ikke noget en-
tydigt mønster. Der er bare
nogle steder, hvor det gen-
nemsnitlige faglige niveau
ligger langt under, hvad man
med rette kan forvente og
langt under niveauet i andre
byer.
De ældre, der søger sent ind
på erhvervsuddannelse, har
ofte afsluttet deres skolegang
på det tidspunkt, hvor man
gav karakterer ud fra deres
arbejdsindsats i forhold til
deres egne evner, og ikke ud
fra en vurdering af deres
kundskaber. Der findes stadig
skoler og mange enkelte lære-
re, der giver karakterer ud fra
dette princip, selvom det ikke
længere er tilladt. Er eleven
ikke gået op til en afsluttende
prøve (hvilket ofte er tilfæl-
det), har vi kun årskarakteren
at vurdere egnethed ud fra.
Og hvis årskarakteren er givet
efter omtalte princip, er den
intet værd i vurderingen af
egnethed.
Alt for ofte har vi oplevet at
optage lærlinge ud fra årska-
rakterer for så at måtte kon-
statere, at de langt fra har de
færdigheder, man med rime-
lighed kan forvente.
Vi må også erkende, at der
er en klar sammenhæng mel-
lem en lærlings chancer for at
gennemføre en uddannelse og
vedkommendes evner til sim-
pel kommunikation på dansk.
Som samfundet er skruet
sammen i dag, vil lærlingen
meget ofte være afhængig af
at kunne kommunikere med
en dansksproget kollega eller
overordnet (mester), og på
brancheskolerne foregår en
stor del af undervisningen sta-
dig på dansk.
Det er urimeligt ikke i god
tid at forberede kommende
ansøgere om dette forhold, så
de har mulighed for at tilegne
sig et minimum af dansk-
kundskaber, inden de starter
på en uddannelse og bliver
konfronteret med den barske
virkelighed. Det er synd, at så
mange uddannelser indirekte
eller direkte bliver afbrudt på
grund af problemer med
dansk.
Dansk, international eller
grønlandsk standard
Flere af brancheskoleme
hævder med en vis stolthed,
at deres uddannelser har inter-
national standard og giver
adgang til arbejde i Danmark.
Når man taler med de lokale
arbejdsgivere, får vi et helt
andet billede. Det er den
manglende kvalitet i de grøn-
landske uddannelser, der ofte
bliver brugt som argument for
at tilkalde kvalificeret faglært
arbejdskraft fra Danmark.
Naturligvis uddanner vi og-
så nogle meget dygtige lær-
linge i Grønland, men hånden
på hjertet; hvor mange af
vores HK-elever vil umiddel-
bart kunne finde arbejde i
Danmark? Alene sproget vil
for de fleste være en hindring,
og vore praktikpladser har
helt naturligt en anden funkti-
onsmåde og rutine end et
dansk advokatkontor eller
stormagasin.
Er det dansk, international
eller grønlandsk standard, der
skal være vort mål? Den
generelle internationale ud-
viklingstendens er en klar
specialisering, hvor eksem-
pelvis en mekaniker uddan-
nes til et specielt bilmærke.
Vi har kun ganske få praktik-
pladser i Grønland, der vil
kunne leve op til en så høj en
specialiseringsgrad. De fleste
steder skal en mekaniker kun-
ne reparere alt fra påhængs-
motorer til entreprenørmaski-
ner.
Her i landet har vi på grund
af befolkningsstørrelsen og
den geografiske spredning i
langt højere grad brug for
generalister.
Naturligvis har vi også
brug for specialuddannede
folk i Grønland, men efters-
pørgslen efter denne arbejds-
kraft er så begrænset, at det
bliver helt absurd at køre dis-
se uddannelser i Grønland
som grunduddannelser. Spe-
cialiseringen kan med fordel
bygges ovenpå en bredere
grunduddannelse som efter-
uddannelseskurser enten på
brancheskoler i Grønland
eller for de helt små specialer
på de eksisterende kurser i
Danmark.
Lad os i erhvervsuddannel-
serne (STI-uddannelseme)
koncentrere os om at uddanne
den arbejdskraft, der primært
er efterspurgt her i landet, og
gøre det i en kvalitet, så det
tilfredsstiller aftagerne. De
relativt få specialister, der er
brug for, må så tage deres
uddannelse i Danmark eller et
andet land.
Læs anden og sidste del i et
af de kommende numre.
AG-P TOQQORSIVIA/AG-ARKIV