Meddelelser fra Dansk-Islandsk Samfund - 01.01.1931, Blaðsíða 3

Nr. 15
budbringér
Side 3
Lunch.
Sprængt Lam Garni, stuvede Snitteb0nner.
K o 1 d t B o r d :
Marineret Sild. Rpget Laks. R0get Sild. Aal i Gelé. Stegt
Makrel. Tomater. Stegt Kalkun. Stegt Lever. Stegt Kyl-
ling. Svinekotelet. Crepinetter. Stegt Urfugl. Rpget
Skinke. R0get Svinefilet. Oksetunge. Leverpostej. Frank-
furterpplser. Sprængt Oksebryst. Radiser. Pickles. R0d-
beder. Salat á la Ritz Carlton. Salat á la Wictoria.
0 s t :
Schweitzer. Eidam. Holstensk.
K a f f e.
«
Diner:
Consomme Nationale.
Kogt Rpdspætte med smeltet Smpr. Persillesauce.
Lammesteg med Voksbpnner naturel. Salat. Compot.
Jordbær med Flpde.
Kaffe.
Et Orkester musicerede under Maaltiderne.
Ti Sekler i et Folks Historie er et langt Tidsrum, og
at et Parlament kan í'ejre Tusindaarsfest er en ene-
staaende Begivenhed.
Det. var derfor med Sindene stemte i Forventning,
vi nærmede os den sagaomspundne 0.
Den, der for blot en halv Snes Aar siden gæstede
Reykjavik, vil næppe kunne genkende Byens Fysiog-
nomi. Præget er et andet. De sidste 10 Aar har bragt
Island enorm Fremgang paa næsten ethvert Omraade.
Paa Grundlag af videnskabelig Forskning sættes der
med Kraft ind i alle Erhvervsgrene. Aldrig tilforn er
der udfoldet en lignende Arbejdskraft og Energi, al-
drig for har Handelslivet staaet i skonnere Blomstring.
I broget Virvar virker Gadebilledet. Mellem lave
Huse tækkede med Bolgeblik rager nye, stilfulde Byg-
ninger op. En Hovedstad i rivende Fremdrift og Ud-
vikling, et Folk, der kæmper for aandelig og fmanciel
Frigorelse.
*
Ad Veje, som danske Chaufforer sikkert vilde have
betakket sig for at befare, korte Auto elter Auto frem
ad den gamle Tingvej over Heden. lvlipperygge og Hoj-
der dukkede op i Landskabet. Aldrig var Fjeldene ens
i Form og Farve, altid i skiftende Belysning. Nye Jok-
ler, nye Bjerge, forunderligt formede Fjeldtoppe af-
vekslede med vilde, romantiske Lavamarker. Landet er
saa rigt paa Afveksling, at Interessen stadig holdes
fangen.
Et Udbrud af Beundring undslipper os ved Synet
af Thingvallasoens blanke, blaa Flade med Genspej-
ling af de stolte Fjelde.
Ved Indgangen til Kloften laa det store Biltorv,
hvor Passagererne maatte staa af og til Fods vandre
gennem Almannagjá; mange blottede Hovedet i Ær-
badighed paa dette historiske Sted.
Folkestrommen ned gennem Klippekloften var som
en strid og og stadig Elv, der ustandsclig banede sig
Vej fremad. En Amerikanerinde, der aabenbart har
folt sig imponeret af Stedets fantastiske Skouhed,
spurgte, om Almannagjá var bleven opfort i Anledning
af Hojtiden.
Ved Udgangen af Kloften laa Thingvellir foran os
omkranset al’ Bjerge.
De gamle Tider rager
mod Himlen i sin Vælde
og luder frem som Jætter,
der bpjes af sin Ælde.
De staar som Vagt om Dalen
og gemmer paa dens Minder.
Intet andet Folk i Norden er i sin Historie og i hele
sit Folkeliv saa stærkt knyttet til cn enkelt Plet, som
Islændingene til Thingvellir. Her blev Folkets Saga
skabt gennem Aarhundreder.
Mon der overhovedet íindes en Islænding, der kun-
de staa paa dette Sted, uden det sang i hans Sjæl,
om han ejede blot en Gnist af Poesiens rene Flamme?
Det er falden i vor folkekære Konges Lod at sætte
de dybeste Spor i Islands Selvstændighedskamp.
Forst ved Loven af 1915, der yder Anerkendelsen
af Islands Flag; siden ved den dansk-islandske For-
bundslov, der anerkender Island som en fri og suveræn
Stat og et Kongerige med fælles Konge med Danmark.
Det dyrebare Bevis herpaa bærer Kong Christian
X’s Navn.
*
En saa stor og glimrende Forsamling, som havde
givet Mode ved Altingets Tusindaarsfest, har aldrig
for været set mellem Thingvellirs gamle Fjelde. Un-
der sædvanlige Forhold ligger det hellige Lovbjerg
hen i ensom Majestæt og ophojet Ro, i disse Dage er
det Samlingssted for ca. 30.000 Mennesker, deriblandt
Landets Konge og Dronning, den svenske Kronprins,
de forskellige Landes Parlamentarikere og en Femte-
del af hele Islands Befolkning.
I selve Naturens underfulde Tempel med den klare,
blaa Himmel som Kirkehvælv indlededes Hojtiden
med en Gudstjeneste i Kloften Nord for 0xeaafossen,
hvor Islands Biskop, Dr. theol. Jón Helgason, talte
fra en fremspringende Klippeblok.
Efter denne stemningsfulde Optakt aabnedes Altin-
get af Kong Christian X paa »Lovbjerget«, som var
Samlingsstedet i de folgende Dage.
Iier holdtes de oíficielle Taler, hvis Ordlyd af Hojt-
talcre oppe fra Klippens Rand slyngedes ud over den
mægtige Forsamling. Her overbragte de udenlandske
Parlamentarikere deres Lands Hilsen og Gave. Fra en
Tribune i Nærheden tonede islandsk Korsang og Mu-
sik.
Paa »Lovsigebjerget« mod 0st fremforte islandske
Skuespillere i tidssvarende Dragter en historisk Op-
visning: Valg af Lovsigemand paa Altinget 930.
Nede paa Tingsletten nærved Fossen var rejst en