Meddelelser fra Dansk-Islandsk Samfund - 01.01.1931, Blaðsíða 4

Side 4
BUDBRINGER
Nr. 15
vældig Platform, hvor smaa Piger i Nationaldragter
traadte Ringdansen paa lette Fod til Folkevisens Sang.
Det var de gamle islandske Folkedanse »Vikivakar«.
Samme Sted tog islandske Brydere en haard Dyst
og mangt et Livtag for at vinde Sejrsprisen, et smukt
udskaaret Drikkehorn, og blive Jubilæumsaarets »Gli-
makongeo..
For at illustrere, hvorlcdes Fuglefangsten foregaar,
lod islandske Fuglefængere sig hejse ned fra Alman-
nagjá’s hratte Fjeldside. Det var en smuk Sportspræ-
station. Hvor derimod Fuglefangsten drives som Livs-
erhverv af Fjeldets Sonner, kræves ikke blot stor 0vel-
se, men tillige Mod, Behændighed og Snarraadighed,
thi Farerne for Fuglefængeren er mangfoldige.
Store Anstrengelser var gaaet forud, for at Tu-
sindaarsfesten paa Thingvellir kunde fejres paa vær-
dig Maade.
For Landets egne Born var rejst en By af Telt-
boder (ca. 4500) i islandsk Bondestil med Gavlene
fremefter. Boderne var opfort i regelrette Linier med
brede Gangstier imellem. Trykte Kort gav klar Over-
sigt, saa man let kunde finde omkring. Hver Syssel og
By havde sit eget Skjoldmærke og sine særskilte Sove-
telte samt et stort Spise- og Samlingstelt. Der var sor-
get for Vandtilforsel og Allob.
Fra Teltbyen var ca. 20 Minutters Gang til Fest-
pladsen; her forte Biler Folk frem og tilbage. Paa
selve Festpladsen var al Bilkarsel forbudt under Hoj-
tiden.
I de tre Dage Festen varede, var der paa Thing-
vellir fast Lægehjælp, Apotek, Posthus, Telefon- og
Telegramstation (ogsaa for traadlos Telegraf), Bank,
Politistation og Oplysningsbureau.
De efterfolgende Dage var optaget dels af Fester i
Reykjavik, dels af Udílugter i dette Vidunderland med
de brusende Kilder, der kaster de koghede Vande
hojt op i Luften, de herlige Vandfald, isklædte Jokler,
blaa Bjerge og skonne Fjorde — Midnatssolens Land
med Æventyrets Drommeskær og Uvirkelighed over
sig, som virker betagende ved sit Trylleri.
«
Aar 930 skabte et enigt Island med et frit Folk.
Nu 1000 Aar senere staar Island som et selvstændigt
Rige.
Som Fortidens Island var et Kulturens Sæde, staar
Nutidens Island atter liojt i Videnskab, Kunst og
Litteratur.
»Saalænge Uden spiller over Ismarkerne, Mo elsker
Mand og Himlens klare Stjerner blinker over Havct,
vil Sagaoen ikke fattes Digtning.«
Under Folkefesten paa Thingvellir stod Landets
historiske Minder lysende for hver Islænding, der var
nærværende. Alligevel var der en anden og endnu
stærkere Folelse, der banede sig Vej og fyldte Sindet
med Taknemmelighed.
Det var Folelsen af, at det islandske Folk aldrig
har skuet fremad mod en skonnere Vaartid end paa
Rigets 1000 Aars Hædersdag, thi »Det mje Island«
staai' i Solglodens Tegn.
Margrethe Lobner Jorgensen.
Fra Danmarks-Afdelingen.
Vort 14de Aarsmode afholdtes 28. Januar i Studen-
terforeningens lille Sal. Efter Generalforsamlingen
lalte Dr. Arne Moller om »Dansk og islandsk Folke-
sind«. Bagefter sang kgl. Operasanger Per Biorn l'or-
skellige nordiske Sange, og Aftenen sluttede mecl Dans
til Kl. 1.
Den 27. Marts havde vi Mode i K. F. U. K.s Festsal.
Forfatteren Gunnar Gunnarsson talte om »Et og an-
det om Island«, og den islandske Sanger Eggert Ste-
fánsson sang l'or og efter Foredraget.
Vort forste Mode i dette Semester fandt Sted i Stu-
denterforeningens Festsal den 3. November. Statsmi-
nister Stauning holdt et instruktivt Foredrag om Is-
land; han dvælede især ved Landets geograliske For-
hold og Erhvervsmuligheder og den rivende Udvikling
i Nutiden, ligesom han gengav Indtryk fra Tusindaars-
festen deroppe i Sommer. Til sidst talte Statsministe-
ren udmærket forstaaende og hjærteligt om det frie
og naturlige Samarbejde mellem de to Folk. (Vi haa-
ber at kunne bringe Foredraget i Aarbogen 1931).
Fru Dora Sigurdssón sang siden islandske og andre
Sange, og der blcv l'remvist en Række Lysbilleder fra
de ejendommeligste Steder paa Island.
Modet var udmærket godt besogt; der var 7—800
Mennesker til Stede, og mange maatte staa op.
Paa vort Kontor har vi, efter at have mistet vor
uerstattelige Frk. Jóhanns, faaet en udmærket Hjælp
i Frk. stud. mag. Ellen Aagaard. Frk. Aagaards Fader
er fodt paa Island, hvor Farfaderen var Sysselmand,
og hun er selv godt inde i det islandske Sprog.
Der har atter i Aar været stærk Eftersporgsel efter
Pladser paa Island, og vi har ogsaa hal't ualmindelig
mange Tilbud deroppefra. 31 Unge har vi skaííet Plads
paa Island, nemlig 22 Karle og 9 Piger. Deraí' har 10
Karle og 2 Piger været paa den store Gaard Korpulfs-
staðir ved Reykjavik, som ejes af Skibsreder Thor
Jensen.
Der har gennemgaaende været megen Till'redshed
paa begge Sider, og ílere er blevet deroppe. Der er
allerede mange Tilbud og Foresporgsler for 1931.
Vort Stipendium for 1930 blev tildelt Pastor M.
Th. Magnusson i Haarslev.
Vort Stipendium for 1931 til Rejsehjælp til Island
kan soges af Lærere og Lærerinder ved danske Sko-