Meddelelser fra Dansk-Islandsk Samfund - 01.01.1931, Blaðsíða 9

Nr. 15
BUDBRINGER
Side 9
Islands Blomsterdrnm lader sig ikke exportere, — vi
maa nojes med dets Klipfisk og Lammekod og Gnyet
i'ra dets Blodhævnsí'ejder.
I Byen saa jeg i mange Vinduer Potteplanter og i
de smaa Haver ogsaa Tulipaner. Islændingene plejer
dem godt, disse dyrebare Solborn.
Saa var jeg en Aften oppe paa den katolske Kirkes
Taarn. Derfra har man en lang og bred Udsigt. Man
skuer ind i alle disse Dalsænkninger, som de nogne
Bjærgkæder skiller med simple, storslaaede Linjer. Og
til den modsatte Side ligger Havet. Da forstod jeg, hvad
jeg havde set i Folkemusæet og Malerisamlingen og
lært af Islands Saga. Ægte, upaavirket, særegent er
dette mærkelige, fantastiske Land, med sine Vidder,
den store Baggrund og det store Hav, disse uudtomte
Reserver.
Nu til Slut skal Thor Jensens Hustru have sig en
lille Mindehilsen.
Thor Jensen var saa elskværdig — det er han vist
mod mange Tilrejsende fra Danmark — at vise os
sin smukke, imponerende, nybygte Monstergaard Kor-
púlfsstaðir med de islandske Koer og prægtige Malke-
indretninger og de store Silos; min Mand var især
glad ved at se, at hele den kostbare Maskinindretning
var dansk Arbejde. Og vi var taknemmelige for den
hyggelige Kaffetime, Thor Jensen gav os paa den
smukke, grontklædte Skrænt, hvor Laxeelven risler
forbi, og de sneklædte Bjærgkæder i Baggrunden af-
grænser Blikket. Men det smukkeste fik vi dog til-
sidst. I hans Bylejlighed kom hans statelige Hustru
os imode og kredensede os Vinen med en Hilsen til
Danmark. Og saa viste hun os sine Born og sin Sviger-
datter med det yngste Barnebarn paa Armen, en dej-
lig Unge. Hvor var det Billede smukt, da den gamle
Frue i Islands stilfulde Nationaldragt tog Barnet og
saa paa det med sit blide, varme Moderblik i de rolige,
fredelige 0jne!
Længe leve de islandske Modre!
Elsa Schiitte,
»Eskær« pr. Jebjerg.
Fra vore unge Islandsfarere.
i.
Odense, d. 23/11 1930.
Da jeg er kommet hjem efter 17 Maaneders ()]>-
hold paa Island, vil jeg hermed sende D. I. S. en Hil-
sen og Tak for Hjælpen til Rejsen. Jcg havde Plads
som Karl paa Forsogsgaarden ved Akureyri, som Læ-
rer Moller Rasmussen, Vesterdal Hojskole, havde skaf-
fet mig, hvor han sclv tidligere havde været. Det var
en god Plads, og Bestyreren Hr. Jónsson og Frue var
særdeles gode og flinke Folk at være hos. Forsogsgaar-
den »Gröðrarstöðin« ejes af islandsk Landbofor-
ening, og der er tillige Gartneri og Havebrugsskole for
unge islandske Piger. Forsogsgaarden er et meget in-
teressant og lærerigt Sted for os danske. Jeg var der
fra 16/5 1929 til 3/10 1930. Det forste Aar var jeg ene
Dansker der og íik god Lejlighed til at lære de is-
landske Hjem og Forhold at kende, da jeg de seks
Vintermaaneder korte til Byen Akureyri og solgte
Gaardens Mælk. Der er Mejeri paa Aureyri, men Jóns-
son solgte Mælken rundt til Folk i Byen, saa jeg kom
i mange forskellige Hjem hver Dag, og alle var de
ílinke og gæstl'ri og gjorde deres Bedste for at lære
mig at tale deres Sprog, hvilket ikke var saa nemt, da
det islandske Sprog er et svært Sprog at tale. Den sid-
ste Sommer var vi to danske der paa Gaarden, og der
var llere Gaarde, hvor der var danske Karle, og inde
i Byen var der llere unge danslce Piger, som ligeledes
var rejst derop igennem D. I. S., saa vi havde jo llere
smaa Udllugter sammen. Her vil jeg nævne en Tur, vi
havde pr. Hesteryg til det store Vandfald »Goðafoss«
det er 6—7 Timers Ridt fra Akureyri. Jeg havde væ-
ret der Sommeren for og var godt kendt med Vejen
og de islandske Heste; de er meget udholdende og gode
at ride paa. Vi red Lordag d. 19/7 og overnattede paa
en Gaard ved Goðafoss, som tillige var Hotel, og kom
hjem til Akureyri Sondag Aften d. 20/7; og alle var
vi enige om, at det havde været en herlig Tur, om og-
saa vi var lidt omme paa et bestemt Sted af det lange
Ridt. Den ánden Tur, jeg vil nævne, var Turen, vi
havde pr. Bil til Thingvalla paa Hjemrejssen de Dage,
Skibet laa i Reykjavik; der er vidunderlig smukt. Til
Slut vil jeg skrive, at Island er et frit Land at være i,
den islandske Ungdom er venlig og behagelig at fær-
des blandt. Da jeg som dansk gennem D. I. S. var paa
Akureyri Vinteren over, kom jeg jo meget sammen
med Ungdommen i Akureyri Forsamlingshus.
Nu vil jeg onske alle de unge, som rejser til Island
i de kommende Aar, en lykkelig Rejse til det Land,
jeg selv aldrig vil glemme og har saa mange herlige
Minder fra.
Venlig Hilsen
Valdemar Jorgensen,
Ny Kallerupgaard, Odense.
II.
Billeslund, Gram, Novbr. 1930.
Iljemme igen.
Vi var tolv unge — ti Karle og to Piger —, som i
Foraaret 1930 forlod Kobenhavn i straalende Solskin
og satte Kursen mod Nord. Vi havde været heldige,
idet vi var kommet med Eimskipafjelags Baad »Gull-
foss« og paa den Maade vilde faa Skotland at se paa
samme Tur. Humoret stod hojt, og vi var selvfolgelig
jneget spændt paa, hvordan Turen til Sagaoen vilde
komme til at falde ud.
Vi kom fra den danske Vaar, hvor Bogen var ved at
springe ud. Her kom vi til et Laird uden Træer og
Fuglesang, ined store ode Stensletter og Sne paa Fjæl-
dene og til et Folk, hvis Sprog lod haardt og skurren-
de, og som vi ikke forstod. Og alligevel kom det til at
gaa godt, da vi forst var kommet lidt ind i Foi’hol-
dene. Islændingene syntes vi godt om, de var alle saa
ílinke og hjælpsomme, og vi var snart optaget i det
lille Samfund, som Folkene paa en saa stor, noget en-
ligt liggende Gaard udgor. Vi var allid mindst 45 Men-
neskcr til daglig, i Hohosten voksede Folkeholdet til
ca. 70. »Koi-púlfsstaðir« ved Reykjavik er Islands
storste Gaard og enestaaende i sin Slags — et Slags
Forsog paa at drive isl. Landbrug paa en mere intens
og moderne Maade. Gaarden er meget stor. Som Træk-
kraft bruger man Traktorer og som Befordringsmiddel
Lastbiler. Af de forste havde man syv, af de sidste tre,
desuden to Fræsere, som giver Jorden forste Behand-
ling, naar man tager nyt Land under Kultur. Kostal-
den var hypermoderne med Plads til 150 Koer. Koerne
var mest Jersey- og Telemarkskvæg. »Korpúlfsstaðir«