Tímarit lögfræðinga - 01.01.1958, Síða 4

Harbottle anses stadig for en bestanddel af engelsk selskabsret.
Den har voldt senere domme og litteratur uendeligt besvær ved
afgörelsen af dens nærmere forstáelse og afgrænsning. I enkelte
tilfælde er det lykkedes at komme uden om den, ved at man —
med en mere eller mindre fiktiv begrundelse — har distinguished
tilfælde, hvor det resultat, som den gamle rule förte til, var
for uantageligt.
Denne for nordisk retsordning helt fremmede ordning, hvor-
ved man som hovedregel nægter aktionærerne det retsmiddel,
der for os stár som det naturlige, nemlig sögsmál mod den be-
styrelse, der har misbrugt sin stilling eller gjort sig skyldig i
grove pligtbrud over for selskabet, har været medvirkende til,
at engelsk aktielovskabsgivning har máttet give domstolene de
meget vidtgáende beföjelser i sec. 222, jfr. sec. 110, ligesom man
stadig har udvidet Board of Trades adgang til gennem inspek-
törer at undersöge selskaberne og gribe ind i selskabernes
forhold, Companies Act, 1948 sec. 164—65.
Spörgsmálet om minoritetsbeskyttelse i aktieselskaber
indtager en central plads i den dröftelse af aktieselskabs-
rettens problemer, som bar fundet sled landene over i
forbindelse med de lovreformer, som er sket i tiden
siden ca. 1930.
Udgangspunktet for dröftelsen har overalt været majo-
ritetsprincippet. Endnu i 18 udgave 1948 af Palmers
berömte Company Law (s. 244) hedder det uforandret:
It is a cardinal rule of corporation law that prima facie
a majority of its members is entitled to exercise the pow-
ers of the corporation, and generalljr to control its opera-
tions. Den svenske porfessor Ivnut Rodhe siger: Makten
i eet aktiebolag vilar pá principen, att majoriteten skall
bestámma. I den förste danske aktielovkommissions be-
tænkning af ár 1900 gives der en interessant og vel ogsá
velbegrundet forklaring af majoritetsprincippet og dets
begrænsning, som má fölge af, hvad man kalder hver
enkelt aktieejers af generalforsamlingen uangribelige ret.
Udvildingen er helt i overensstemmelse med Carl Torps
lære. Dette er ganske naturligt, eftersom Torp var et
fremtrædende medlem af kommissionen. Dens sekretær
2
Tímarit lögfrœöinga