Tímarit lögfræðinga - 01.01.1958, Blaðsíða 15

Et sádant (,,kránglig“) system synes ikke efterlignelses-
værdigt.
De norske regler er betvdeligt mere enkle. Vedtægts-
ændring kræver mindst % af de afgivne stemmer. Til
forandring af forretningens art eller til at fortsætte sel-
skabet udover den i stiftelsesvilkárene fastsatte tid kræ-
ves dog vderligere, at de, der stemmer for forslaget, ejer
mindst % af hele aktiekapitalen.12) Men dette gælder kun
pá den förste i den anledning afholdte generalforsamling.
Fár forslaget her % af de afgivne stemmer, kan det vedta-
ges pá en anden generalforsamling med samme stemme-
flertal, nár der udtrvkkeligt er gjort opmærksom herpá
i indlcaldelsen, og denne er sket med mindst 14 dages
varsel. De overstemte kan kræve udlösning pá lignende
máde som efter dansk lovs § 57.
Her vil jeg gerne indskyde den bemærkning, at jeg i
hvert fald fra et teoretisk synspunkt er enig i den kritik,
som Fr. Vinding Kruse allerede for mange ár siden har
rejst mod det i mange aktieselskabsvedtægter og i en del
fremmede love foreskrevne system med to generalfor-
samlinger.13) Der kræves sædvanlig til statutændringer
kvalificeret majoritet, og at en nærmere del af aktie-
kapitalen er repræsenteret pá den förste generalforsam-
ling. Men er förste generalforsamling i sá henseende
undervægtig, kan forslaget normalt vedtages pá en anden
generalforsamling med almindelig stemmeflerhed af de
afgivne stemmer. Jeg tror ligesom Vinding Kruse, at
man kunne opná de fornödne garantier, for at aktionæ-
rerne virkelig bliver bekendt med forslaget og fár til-
12) For visse skibsaktieselskaber gælder dog ifölge § 20, stk. 5,
en lempeligere regel. — Medfarer en vedtægtsændring f orrykkelse
af forholdet mellem forskellige aktieklasser, haves en særlig
regel i § 20, stk. 4.
13) Fr. Vinding Kruse: Om Betingelserne for Vedtagelse af
Ændringer i Aktieselskabers Statutter i U.f.R. 1908 B s. 41—53 og
i Aktieselskaber og Andelsforeninger 1920 s. 71—97.
Tímarit lögfrœðinga
13