Tímarit lögfræðinga


Tímarit lögfræðinga - 01.01.1958, Blaðsíða 19

Tímarit lögfræðinga - 01.01.1958, Blaðsíða 19
at betænkelighederne ved en sádan regel derved i nogen grad formindskes, men samtidig nedsættes dens praktiske betydning for mindretalsaktionærernes beskyttelse. I det foredrag, som N i a 1 holdt under Juristveckan 1941, argumenterer han, for svensk rets vedkommende, imod opstillingen af en sádan almirídelig lioldt lovregel om ugyldighed af generalforsamlingsbeslutninger, der tilsigter at fremme interesser, der ikke er selskabets. Han foretrækker mere specielle regler til beskj’ttelse af mino- ritetens ret. Det svenske udkast, nu loven af 1944 inde- holder sádanne regler, der i forbindelse med det alminde- lig anerkendte ligliedsprincip, hvorefter aktionæ- rer skal behandles lige, eller, som man ogsá kan udtrykke det, har lige ret, medmindre loven eller seiskabets vedtægter bestemmer anderledes, giver den fornödne beskyttelse for minoriteten. Imod en generalklausul anförer Nial særlig de alvorlige betænkeligheder, det medförer, nár denne göres sá vid og ubestemt, at der opstár uvished om gyldig- heden af vigtige beslutninger og forholdsregler i sel- skabet, idet dettes virksomlied herigennem kan forstyrres eller lammes.16) I disse betragtninger er jeg ganske enig. Fremfor en mere eller mindre uoverskuelig generalklausul má man efter min opfattelse foretrække et sæt af specialregler, der — i forbindelse med det i hvert fald i nordisk ret aner- kendte lighedsprincip — giver minoriteten den beskvttelse, som der har vist sig praktisk behov for. I denne forbindelse vil jeg ogsá nævne den danske höjesteretsdom af 21. januar 1921 (U.f.R. 1921 s. 250, 16) Sv. J. 1941 s. 703, jfr. 714—17. Om lighedsprincippet se Nial, Aktiebolagsrátt s. 121; Taxell, Aktiebolagsstyrelsens kompe- tens, Helsingíors 1946 s. 218 og 221 ff., Sindballe III s. 162—66; jfr. II s. 100—01, men cfr. tildels Ernst Dyrbye, Retsforholdet mellem andelsforeninger og deres medlemmer 1954 s. 83 ff.; Sindballe-Klerk s. 234—36. Om det politiske lighedsprincip se Poul Andersen Dansk Forvaltningsret 1956 s. 403 ff. Tímarit lögfrceöinga 17
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68

x

Tímarit lögfræðinga

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Tímarit lögfræðinga
https://timarit.is/publication/586

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.