Tímarit lögfræðinga - 01.01.1958, Side 23

For at böde herpá foreslog Cohen reporten derfor, at
reglen i sec. 222 suppleredes med en regel om, at dom-
stolen fik en langt vidergáende beföjelse til, nár hetingel-
serne for selskabets oplösning er til stede, at træffe be-
stemmelse om, hvad der skal ske i anledning af majorite-
tens forkastelige optræden. Ifölge reglen i lovens sec. 110
er domstolen, nár en oplösning af selskabet ville være
stridende mod minoritetens interesser, beföjet til at „make
such order as it think fit“. Rettens beföjelse er sáledes
ganske diskretionær. „Tbe order may regulate the conduct
of tbe company’s affairs in future, may order the purcbase
of some members’ sliares by others or by the company
itself with a concequent reduction of capital“. Endelig
kan dommen ogsá lyde pá, at stiftelsesoverenskomsten
eller selskabets vedtægter skal ændres (Gower s. 541). At
en sádan regel, der overlader alle vanskeligheder til den
domstol, der skal finde det rette retsmiddel for at be-
skytte minoriteten, stiller domstolene over for en næsten
ulöselig opgave, er temmelig klart og behöver vist ingen
nærmere begrundelse. Domstolene i England (og Skot-
land) bar da ogsá reageret og har forlangt, at sagsögerne
i deres pástand skulle præcisere den form for retshjælp,
som de önsker. Man forstár den skotske Lord President
Coopers udtalelse: „We have not been constituted an
earthly Providence iu matters of tbis kind, and it is for
the petitioners to state what they primarily want“.22)
22) Scottish Co-operation Wholesale Society Ltd. v. Meyer,
(1958) 3 Weekly Law Reports 404 ff. Sagen, der fandt sin afgörelse
ved House of Lords enstemmige dom af 24. juli 1958, har vakt en
betydelig opsigt, jfr. Economist for 2. august 1958 (s. 399—400),
der betegner resultatet som „eminently satisfactory". Dommen
fastslár, at nár et datterselskab er stiftet med uafhængige mino-
ritetsaktionærer —- (der ved deres ledelse af datterselskabet
havde udfört en for moderselskabet meget værdifuld virksom-
hed) — er det moderselskabets (majoritetens) pligt at drive sin
egen virksomhed sáledes, at der tages rimelige hensyn til datter-
selskbet. Da moderselskabet ikke længere havde brug íor mino-
Tímarit lögfrceSinga
21