Tímarit lögfræðinga - 01.01.1958, Blaðsíða 16

strækkelig tid til at overveje deres standpunkt ved en
regel om, at forslaget til vedtægtsændring i hvert fald i
hovedtræk skal gengives i indkaldelsen til aktionærerne,
og at indkaldeisen skal ske med et sádant varsel, at disse
fár tilstrækkelig tid til at overveje forslaget og eventuelt
forhandle herom indbj'rdes, forinden den besluttende
generalforsamling afholdes.
En regel som den norske om, at der til statutændringer
i hvert fald kræves % af de afgivne stemmer, svarer til,
hvad der ret almindeligt kræves ifölge danske aktiesel-
skabsvedtægter. En lovfæstelse heraf forekommer mig
ikke særlig betænlcelig, men vil pá den anden side næppe
medföre nogen mere betvdelig udvidelse af beskyttelsen
for minoriteten.
ad 3. Jeg vil nu sige nogle ord om det tilsyneladende lille,
men dog repræsentative spörgsmál om mindretalsbeskyt-
telse over for en majoritets forsög pá at udsulte minori-
tetsaktionærerne. Man undlader i en árrække at udbetale
udbytte eller udbetaler kun en dividende, som er langt
ringere end det udbvtte, som det efter lovens regler ville
være fuldt forsvarligt at udbetale. Vi kender fra dansk
retspraksis et groft eksempel pá, at en aktionær som et
led i sin tilsidst succesrige kamp for at skaffe sig eneherre-
dömmet i et stort offentligt aktieselskab i en árrække
kun lod udlodde en i forhold til selskabets fortjeneste
ubetvdelig dividende, U.f.R. 1924 s. 147 se særlig s. 150.
Det er muligt, at en generalklausul i loven mod majori-
tetsmisbrug ville kunne bjælpe i sádanne tilfælde. Dette
kommer jeg tilbage til om et öjeblik.Her erproblemetdette,
om det er teknisk muligt at opstille en lovregel, der specielt
rettet mod denne form for misbrug fra flertallets side.
Den svenske lov bar gjort et forsög i § 75, stk. 2. En
minoritet repræsenterende mindst y10 af aktiekapitalen
kan kræve uddeling af en vis del af det overskud, som
efter lovens regler kan udbetales som udbvtte til aktio-
nærerne. Men for ikke at forhindre majoriteten i at gen-
14
Tímarit lögfrœöinga