Tímarit lögfræðinga - 01.01.1958, Qupperneq 10

taleren kaldte „lederklikens absolutte diktatur pá det
ökonomiske omráde.“6 7)
Tanken om „a shareholding democracv“ möder man
ogsá hos den engelske forfatter Gower, hvis Companv
Law i löbet af fá ár er kommet i flere udgaver, og som
sikkert er det mest betydelige værk om aktieselskabs-
reten, der er udkommet i mange ár. Gowers bog er
stærkt afvigende fra de sædvanlige engelske juridiske
hándböger. Den er en uortodoks og selvstændig, kritisk
vurderende fremstilling med mange de lege ferenda be-
tragtninger. Han bygger naturligvis pá det store dom-
stolsmateriale, men uden at behandle de mange besyn-
derlige gamle afgörelser som naturskabte eller guddom-
melige sandheder.
Af nordiske forfattere har særlig Knut Rodlie i sin
fremstilling af svensk aktieselskabsret udlalt sig om mu-
ligheden for forholdstalsvalg til bestvrelsen. Lovgiveren,
siger han (s. 175), har anset det for nödvendigt, at sty-
relsesvalget bestemmes af majoriteten. En ret for minori-
teten til at blive repræsenteret i styrelsen ville — har
man indvendt — „áventyra“, (d.v.s. bringe i fare) den
enhed i styrelsen og dermed den handlekraft, som er
nödvendig for ledelsen af et ökonomisk foretagende.
Rodhe svnes alligevel at liave en vis svmpati for tanken,
i hvert fald i form af en deklaratorisk lovregel, som kan
fraviges i vedtægterne. Han anförer over for den nævnte
traditionelle indvending mod at give minoriteten ind-
flvdelse pá styrelsesvalget, at der er grund til at erindre
om, at proportionelle stvrelsesvalg er obligatoriske i lien-
ved det halve antal af staterne i L’SA, og drager heraf
den konklusion, at den i Sverige tradtionelle regel om
majoritetsvalg „knappast kan vare sá sjálvklart över-
iágsen, som man skulle kunna tro“.
6) Folketingets forhandlinger 1929—30 sp. 2347, 2393 og 2400;
1956—57 sp. 871—72.
7) Gower 2. udg. s. 549 note 58.
8
Tímarit lögfrœöinga