Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.06.1916, Blaðsíða 5

23
Om Islands Fyrvæsen.
Foredrag holdt i VerkfræðingaQelag íslands d. 15. December 1915 af Landsingeniör Th. Krabbe.
Fyrvæsenet, som jeg i Aften skal have den Ære at
'fortælle noget om, har hverken kunnet glæde sig ved
den jævne Udvikling, gennem en lang Aarække som
Landets Vejvæsen, hvis ældste Bestemmelser siges at
være fra 1281, ej heller ved den hurtige og vold-
somme Udvikling som Telegrafvæsenet har opnaaet;
skönt Fyrvæsenet her nærmer sig de 40 Aar, er det
endnu ikke stort, og det maa siges at det i sine
förste Aar har haft det ondt: de det med Rette til-
kommende Penge blev det berövet til uvedkommende
Ting, gik ind i Landets store Husholdningskasse og
gör det i övrigt stadigt. I de 12 Aar 1880—91 ind-
kasserede Landskassen en Fyrafgift paa ca. 70000
kr., hvoraf kun 15000 blev anvendt til Fyrenes
Bedste — eller Fyrets, for der var den Gang kun 1.
Fyrene griber ikke i den Grad ind i den store
Befolknings daglige Liv som Vej- og Telegraf-
forbindelserne gör det, de har först i de senere Aar,
da der er kommet mere Fart i Udviklingen, kunnet
glæde sig ved en voxende Popularitet, som til Dels
vel er en Fölge af den store Udvikling der har fundet
Sted i Fiskeri og Samfærdsel Landet rundt. — Hvis
ikke Krigen var kommen og liavde vendt op og ned
paa alt, vilde vi sikkert i de kommende Aar være
kommet et stort Skub fremad.
Det ser ganske ejendommeligt ud, at det förste, der
kom frem paa Altinget vedrörende Fyr, var et For-
slag til Lov om Fyrafgift af Skibe. Det fremkom
strax paa det förste lovgivende Alting, 1875, og blev
forelagt af Repræsentanterne for Reykjavik og Öfjord
(Halldór Friðriksson og Snorri Pálsson).
Ganske vist kom der senere fra de samme et For-
slag til Lov om Opförelse af et Fyr paa Reykjanes,
men der herskede en betydelig Usikkerhed, baade
med Hensyn til Fyrets Indretning og Omkostningerne
ved dets Opförelse og hvem der skulde betale
det. Man havde jo nylig faaet de to meget omdis-
puterede Love af 2. jan 1871 og 5. januar 1874 og
der var sikkert mange Punkter hvor man stod tvivl-
ende, saaledes dette. Forslagsstillerne liavde aaben-
bart ikke tænkt sig andet end at Island selv maatte
betale sine Fyr; men ved Forhandlingerne — F'or-
slagene vakte i övrigt megen Interesse — hævdede
llere, navnlig Grímur Thomsen, bestemt, at
Fyrvæsen maatle være et Fællesanliggende og som
saadant administreres og bekostes af Danmark, thi
i Flg. § 2 i Loven af 2. januar 1871 yder Island
intet Tilskud til Rigets almindelige Fornödenheder
og dertil maa Fyrene regnes, baade i Fölge Sagens
Natur og som henhörende under Marineministeriet.
Dette Standpunkt sejrede, og i Betragtning af at
Fyret ikke kunde blive færdigt för i Efteraaret 1877,
idet Sommeren 1876 vilde medgaa til Forundersög-
elser og Forberedelser til Bygningen, var der ingen
Anledning til nu at beskæftige sig med Fyrafgiften,
den kunde tidsnok vedtages paa Altinget 1877. Resul-
tatet blev derfor det, at begge Lovforslagene blev
forkastede, men begge Altingets Afdelinger og det
samlede Alting vedtog en af de nævnte Forslagsstill-
ere og Grímur Thomsen foreslaaet Henvendelse
til Kongen om at der maatte blive fremsat Forslag
i den danske lligsdag om Bevilling af de fornödne
Midler til et Fyr paa Reykjanes.
Denne Henvendelse gik til Köbenhavn med Lands-
hövdingens varme Anbefaling, men Modtagelsen var
nærmest kölig. Ministeren for Island vilde ikke gaa
ind paa at Fyrvæsen var et Fællesanliggende, og det
samme Standpunkt indtog Marineministeriet: der
kunde ikke være nogen Pligt for den danske Stats-
kasse til at bygge Fyr paa Island, da de kun kunde
have lokal Betydning; det maatte være et Særan-
liggende; de islandske Fyr maa nærmest sættes i
Klasse med de Lokal-Fyr (Havnefyr m. m.) som
anlægges og administreres uden Marineministeriets
Mellemkomst. For övrigt vilde Marineministeriet ikke
tillægge Anlæget nogen videre Betydning, idet Fyret
kun mentes at ville göre Gavn fra 1. Sept. til 15. Marts,
den övrige Del af Aaret er det saa lyst at Fyr ikke
behöves; men fra 1. December til 15. Marts er Skibs-
farten i Reglen standset paa Grund af det barske
Vejr, saa at kun faa Skibe — höjst 70 — vilde faa
Gavn af Fyret. Ministeriet kunde dog slutte sig til
en Henslilling fra Islands Minister om af Hensyn til
Sagens Betydning for den danske Handel at söge be-
vilget et passende Tilskud fra Statskassen svarende
til Lanterne og Fyrapparet, under Forudsætning af,
at Bygningernes Opförelse og Vedligehold sarnt Fyr-
ets Pasning overtages af Landskassen.
Marineministeriet vilde imidlertid ikke foreslaa Be-
villingen paa Rigsdagen för Sagen var fuldt undersögt
og Altinget havde taget Stilling til den. I Sommeren
1877 blev derfor Ingeniör Alexander Rothe
sendt hertil for at undersöge Forholdene og forelægge
et Forslag for Altinget. Forslaget gik ud paa et fast