Tímarit Verkfræðingafélags Íslands


Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.06.1916, Blaðsíða 9

Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.06.1916, Blaðsíða 9
27 paabegyndes 21. Oktober, men allerede 23. December var Stöbningen færdig. Der anvendtes som ydre Ind- fatning en Formuring af tilhugne Sten, medens den indre cylindriske Forskalling udförtes af Bræd- der. I Betonstöbningen indlagdes et Net af Strækmetal. Midt i Januar kom Montörerne fra Köbenhavn med Lanternen og Linseapparatet, og 20. Marts 1908 tændtes Fyret. Bekostningen ved Anlæget belöb sig til i All Kr. 95676,78, altsaa en Overskridelse paa godt 11000 Kr., som navnlig skyldtes de meget vanskelige Transport- forhold. Det ny Blinkapparat har 4 Ordens Linse og Niveaulampe med 3-Vægers Petroleums- brænder og giver 2-Blink 2 Gange pr. Minut, Kvægsölvsvömmer, Allarm-Ringeledning m. m. Lysvidden af det ny Fyr er 22 sm. I Henhold til den samme Lov blev der som nævnt bevilget 20000 Kr. til et Fyr paa Dala- tangi og efter Forslag fra Altingsmændene for Öfjord, 10000 Kr. til et paa Siglunes. Dette sidste Belöb var kun Halvdelen af det af Fyrkommissionen anförte, og det var da ogsaa Meningen at Belöbet kun skulde anvendes, hvis det var tilslrækkeligt til at opföre et fyldestgörende Fyr. Dette lykkedes ved at anvende det fra Reykjanes ledigblevne Fyrapparat og ved at bygge de to i övrigt ens Fyr paa Dalatangi og Siglunes samme Somrner. Dette skete da i Sommeren 1908; Bjrgning- erne var 6 m höje Betontaarne med Lanterner. Dalatangi liar 5. Ordens Linse og viser 1 Lyn hvert 5 sek. og Apparatet er indrettet med Kvægsölvsvöm- mer. Bekostningen blev for Dalalangi Kr. 11623,57 for Lanterne og Fyrapparater, 8227,95 for Taarn og Bolig, i alt Kr. 19851,52, for Siglunes blev den i alt kr. 11241,68, hvortil senere er kommel en Fyrvogter- bolig. Det gamle Dalatangi Fyr blev flyttet ind paa Brimnes paa Seydisfjord og overdraget til Sej'disfjord Havnebestyrelse, men i Vinteren 1912—13 blev det knust af Söen og totalt ödelagt; det blev derefter er- stattet med et sledsebrændende Petroleumsfyr med Rotator af norsk Type og samtidig blev der indsat farvede Vinkler i det. Da der nu var bevilget Penge til Fyr ogsaa paa Öst- og Nordlandet, fandtes der Anledning til at ind- före almindelig Fyrafgift for hele Landet, og Altinget 1907 vedtog en Lov i den Retning; Taxten blev sat til 20 Öre pr. ton. Den traadte i Kraft 1. Januar 1909, men allerede 1911 blev den forandret derhen, at Taxten blev sat op til 25 Öre; Afgiften blev sam- tidig ogsaa paalagt alle islandske Skibe (som Aars- afgift, for saa vidt de ikke gaar til Udlandet), og tillige Turistskibe, men for disse sidste blev atter ved en Tillægslov af 10. November 1913 Afgiften sat ned til 15 Öre pr. ton. Selv om Fyrafgiften gav klækkelige Indtægter, var man dog noget ængstelig ved de store Omkostninger, ikke mindst Driftsudgifterne vilde let blive uforhold- mæssig store, navnlig da man let kunde blive nödt til at kræve större Uddannelse og mere Mandskab end man hidtil liavde liaft; det liar derfor sikkert spillet den störste Rolle for Ökonomien og frem- skyndet Anlægene i hetydelig Grad at vi nu kom ind paa Automatfgrene. De förste Fyr af denne Slags, som blev sat op, var to Blink-Lygter — Baakefyr — paa Öndverdarnes og Regkjanes 1909. Lygten paa Reykjanes viste det sig nödvendigt at sætte op, dels fordi det ny Fyr gik i Skjul bag Skálafell i sydöstlig Retning — meget nær i lletning mod Vestmanö, — saa at Öst fra kommende Skibe ikke havde tilstrækkeligt Gavn af Fyret, dels fordi der ofte hænger Taage over det liöje Land og skjuler Hovedfyret. Lygten paa Önd- verdarnes blev sat op som midlertidig Foranstaltning indtil et större Fyr kunde blive opfört der. Der íindes -adskillige Systemer af Automatfyr, som dog for störste Delen kun anvendes til smaa Anlæg — Baakefyr, Fj'rböjer og mindre Fyr (eller Lygter) — paa afsides og vanskeligt tilgængelige Steder, og til Havnefyr, hvorimod de kun sjældnere tages i Brug ved större Lysstyrker. Dog er det System, som vi her er kommet ind paa, navnlig i Sverige ogsaa anvendt ved större Fyr, og betragtes som fuldt driftsikkert, saa at man der for 4—5 Aar siden gik i Gang med at forandre saa mange af de ældre, be- vogtede Petroleumsfyr som muligt til Automalfyr. Til disse Fyr bruges som Lysmateriale Acetj'len oplöst i Aceton. Medens Acetylen som bekendt ikke kan komprimeres direkte, har det vist sig meget let op- löseligt i Aceton, en Vædske af Sammensætning CH3. CO. CH3, som ved 10 atm. Tryk oplöser 100 Gange sit eget Rumfang Acetylen, og afgiver det igen naar Trykket falder. Denne Omstændiglied udnyltes af Svenka Aktie- bolaget Gasaccumulator i Stockholm, hvis Direk- Reykjanes Fyr med Rolig, 1912.

x

Tímarit Verkfræðingafélags Íslands

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Tímarit Verkfræðingafélags Íslands
https://timarit.is/publication/860

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.