Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.06.1916, Blaðsíða 7

25
timelig. Det viste sig nemlig ved Brinch’s Besög,
at Fyrapparatet paa Reykjanes efterhaanden var i
en saa daarlig Tilsland, at et nyt Apparat maatte
sættes op. Selv om en af Grundene til at Apparatet
var blevet saa medtaget, var den, at de stadige Jord-
skælv paa Reykjanes tog stærkt paa det, — ved et
Jordskælv 28. Okt. 1887 gik alle Spejlene og Lamp-
erne paa Gulvet og Fyret kunde ikke tændes næste
Nat — saa har dog sikkert Mangelen paa kyndigt Til-
syn sin Del af Grunden til Miséren. I Forbindelse med
Forslaget om Garðskagi og Grótta Fyr fremkom der-
for Fyrdirektör Ravn med Forslag om, at der sam-
tidig med disse skulde indsættes et nyt Fyrapparat i
Reykjanes Fyr. Dette skulde være et Blinkapparat til
Dobbeltblink med 4. Ordens Linse, 18 sm. Lysevne, og
vilde koste 5500 Kr., naar det kunde opsættes sam-
tidig med de andre. Der vilde derved spares ca. 1000
Kr. paa Oliekontoen, saaledes at der kunde ansættes
en Inspektör med 300 Kr. Aarslön og 100 Kr. til
Rejser, hvorhos der kunde ofres mere paa Garðskagi
og Grólta uden at Driflsudgifterne — Kr. 3860 —
oversteg det stipulerede Belöb.
Ministeriet gik ind paa at tage de 5500 Kr. paa
forventet Efterbevilling, og Arbejderne blev udfört i
Somineren 1897 under Maskinkonduklör Brincbs
Ledelse. Reykjavik Havneudvalg benyttede Lejlig-
beden til for en Bekostning af ca. Ivr. 6500 at faa
opsat et Indsejlingsfyr til Havnen, Fyret inde i
Skuggahverfi. Det var et Spejlapparat med hvidt,
rödt og grönt Lys ined Formörkelser; Vinklerne
korresponderede med Vinklerne i Grotta. Efter at
dette Fyr 1911 er blevet forandret til Acetongasfyr
for at faa en tydeligere Karakter og lettere kunne
skelnes fra Byens Lys, er Spejlapparatet blevet
opstillet i Engej^ medens Rotationsapparatet bar
fundet Anvendelse i Arnanes Fj^r.
Paa Reykjanes blev den gamle Fyrbygning og
Lanterne bibeholdt. De gamle Spejle og Lamper bar
til Dels fundet Anvendelse hist og her som Indsej-
lingsfyr. Det ny Apparat var monteret paa en
Vogn med Hjul, der löb paa en cirkulær Bane,
drevet af et Urværk. Det blev senere, 1908, efter at
det ny Reykjanes Fyr var taget i Brug, ílytlet til
Siglunes. Paa Garðskagi var det 6. Ordens Linse-
apparat monteret paa en Svömmer der hvilede i en
Skaal med Kviksölv og blev drevet af et Urværk;
Apparatet bar fungeret uforandret siden. Paa Grótta
benyltedes det oprindelige Apparat uforandret til 1912,
da Ulemperne ved at have et fast Fyr her ved el
stærkt trafikeret Farvand blev for store; det blev da
forandret til Acetongas-blinkfyr med Bibeholdelse af
Linsen. Samtidig blev Fyrets Lysstyrke foröget noget.
Altinget 1897 godkendte uden Debat Ministeriets
Dispositioner, derunder ogsaa Ansættelse af Inspek-
tören med 300 Kr. Lön; der blev ganske vist paa
de fölgende Alting flere Gange gjort Forsög paa at
reducere denne Lön der af mange fandtes urimelig
höj, men det strandede hver Gang paa det Marine-
ministeriet givne Löfte. Denne Inspektion omfattede
for övrigt kun Fyrene ved Faxebugten: Reykjanes,
Garðskagi, Grótta og de to senere (1901) opförte
Ledefyr i Havnefjord; Forholdene forblev i denne
Hensende uforandrede, indtil der fra 1. Jan. 1910
etableredes en samlet Inspektion for samtlige Landets
Fyr. De andre i Mellemtiden opförte Fyr, var indtil
da for störste Delen uden noget som helst Tilsjm,
hvad de ogsaa gennemgaaende bar stærkt Præg af.
Nu var der ved at komme mere Fart i Udviklingen,
Interessen var voxende, og der var i Virkeligheden
betydelig Oilervillighed fra Altingets Side de fölgende
Aar, uden at der dog skete noget udover Opför-
else af to Ledefyr i Havnefjord, hvor to af de fra
Reykjanes ledigblevne Spejlapparater fandt Anven-
delse; hvad der navnlig stod i Vejen var Mangelen
paa en samlet Plan og en Mand lier, som kendte
noget til Sagerne. Der kom flere Andragender om
njr Fyr, og forskellige Altingsmænd freinlcom med
deres Önsker. Det var for övrigt navnlig Vestmanö
der blev debatteret, men da der i Marinekrese i
Köbenliavn var nogen Tvivl om hvor det skulde
staa og samlidig var Forslag fremme om en Kommis-
sions Nedsættelse, fremkom Finanslovforslaget 1901
trods alle Andragender uden noget Forslag til Fyr,
for ikke at foregribe den paatænkte Ivommission.
Ikke desto mindre lykkedes det Repræsentanterne for
Isafjord (H. Hafstein) og for Snæfellsnes (Lárus
Bjarnason) at faa gennemfört Bevillinger paa
benholdsvis 4200 Kr. og 1650 Kr. til faste Fyr paa
Arnarnes ved Isafjord og paa Ellidaeij paa Brede-
bugt, hvilke Fjrr begge var planlagte af Brincli.
Begge disse Fyr blev opfört 1902. For Arnarnes ved-
kommende, blev der i den lille Træbj'gning anbragt
som Hovedfyr et Spejlapparat, som lyser ud Fjor-
den, som Bifyr et 6 Ordens Linseapparat som lyser
ind Isafjorddj'bet. Begge viste fast hvidt Lys, indtil
Karakteren afvigte Sommer blev forandret, idet Ho-
vedfyret blev forsynet med den fra Reykjavik Havne-
fj'r ledigblevne, af Urværk drevne, Rotator, medens
Bifyret fik en af Varmen fra Lampen dreven Rotator
(norsk Model). I Elliðaei/ var der oprindelig kun et
Spejlapparat, men det viste sig snart at Sjmsvidden
og Lysvinkelen var for ringe, hvorfor der 1905 blev
tilföjet et andet Spejlapparat, bvorhos Fyrbygningen
blev forhöjet.
Det trak imidlerlid ud med Kommissionen; Lands-
bövdingen henstillede 1901 at fire ansete i Ivöben-
liavn bosatte islandske Forretningsmænd og Redere
fik Sæde i den, men der blev ikke noget af det.
Imidlertid virkedes der paa anden Maade for at
faa en Afmærkning og Belysning af Kysten; det var