Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.06.1916, Blaðsíða 11

29
1912 blev der paa Vattarnes opfört et mindre
Vinkelfyr, Betonbygning med Acetongasapparat, og
Grotta blev forandret fra Petroleum til Acetongas for
Grimsey Fyr, 1(.)15.
at faa Karakter og samtidig blev Lysstyrken sat op.
1913 blev bygget Bjargtangar, Kálfshamar, Skagatá
og Flateg Fyr, alle Acetongasfyr, det förste og de to
sidste med Solventil. 1914 blev de tre förste Baakefyr
bygget om, idet der havde vist sig forskellige Ulemper
ved de tidligere Lygter, og tillige blev Svörtuloft Fyr
opfört (Acetongasfyr med 1000 mm. Linsetromle, IW2
sm. Lysstyrke). Endvidere blev der begyndt paa tre
Indsejlingsfyr paa Steingrims/jord: el kraftigt Acetongas-
fyr med farvede Vinkler paa Grimsey og lo smaa
Petroleumsfyr af den norske Fyrljrgtetype med far-
vede Vinkler og fast Lys med Formörkelser. Paa
Grund af Ivrigen lykkedes det ikke at blive færdig
med disse Anlæg för i Sommeren 1915, og af samme
Grund lykkedes det ikke at göre det for dette Aar
bevilgede Ingolfshö/di Fyr færdigt.1)
Til de förste Acetongasfyr, som blev byggede, blev
Staliver og Lanterner udförte i Udlandet, Stativerne
i Köbenhavn (Odense) og Ivristiania, Lanternene i
Stockholm og senere i Kristiania (af Stöbejærn).
Men i Efteraaret 1913 gik vi over til at tilvirke
begge Dele paa Landets eget Værksted; Lanternerne
har vi fremstillet af 5 mm. Staalplader, som vi det
förste Aar samlede med Skruebolte, medens vi sidste
Aar (Grimsey) har begyndt at autogensvejse Lanterne-
pladerne, hvilket har vist sig langt hurtigere og
billigere.
At Ivrigen vil virke hemmende paa Udviklingen af
Fyrene her, er der ingen Tvivl om; under normale
Forliold vilde vi utvivlsomt i de kommende Aar
have gaaet en stærk Udvikling i Möde. For den
kommende Finansperiode er der bevilget til 5 ny
Fyr og en Taagesignalstation paa Dalatangi — den
förste her i Landet — men om dette alt vil komme
til Udförelse de næste to Aar er umuligt at forudsige.
1) Dette Fyr er senere fnldfört og tændt 1. August 1916.
Men at Trangen er der, er der ingen Tvivl om, og
de kommer vel nok i Löbet af de nærmeste Aar.
For övrigt gaar det med Fyrene som med saa meget
andet, jo mere man faar des större bliver Fordring-
erne. Det synes som Trangen til flere Fyr voxer
efterhaanden som Belysningen bliver bedre, og det
er utvivlsomt, at der er Plads til — og ogsaa Trang
til — en uhyre Masse Fyr her Landet rundt. Fore-
löbig holder vi os i det væsentlige til Yderpynterne,
dels fordi det i sig selv er det naturligste, dels i det
Haab at Havnekasserne og Kommunerne Landet
rundt vil tage sig af Fjordbelysningen, hvad de og-
saa nogle Steder har gjort.
En Ting som vi hidtil kun i ringe Grad har kun-
net tage os af, er Afmærkning med Sömærker og
Böjer omend der ogsaa paa dette Omraade er ud-
rettet noget i de senere Aar; vi har i stedse stigende
Grad savnet et Fartöj til at kunne flytte Mandskab
og Materiale rundt, — Transport-forholdene til disse
afsides liggende Steder er overordentlig vanskelige,
naar vi er henvist til at benytte Ruteskibe og der-
efter lejede Motorbaade eller Landtransport; et saadant
disponibelt Fartöj bliver mer og mer paakrævet og
maa nödvendigvis komme i Löbet af nogle Aar.1)
Til Slut nogle Oplysninger om Fgrenes Drifl.
Kun to af Landets Fyr har stadig Bevogtning,
nemlig Reykjanes og Siglunes, de övrige Petroleums-
fyr med daglig Betjening tilses hver 4. Time; Blink-
fyrene er udstyrede med Signalklokke fra Rotations-
værkel til Vagtrummet. Acetonfyrene og de stedse-
brændende Petroleumsfyr tilses mindst 1 Gang ug-
entlig, hvorhos Fyrpasseren saa vidt muligt daglig
skal forvisse sig om at Fyret fungerer rigtigt.
Fyrenes Brændetid er 1. August til 15. Maj.
Det kan have sin Interesse at sammenligne Drifts-
udgiflerne for de forskellig Slags Fyr; fölgende Sam-
menstilling giver Gennemsnittet for de senere Aar,
livorved det dog maa bemærkes, at Transport-
forholdene spiller en meget betydelig Rolle.
Reykjanes Petroleumsfyr med Acetongasfyr Mindre Acetongasfyr
22 Sm. Bolig 15 -19 Sm. 15-18 Sm. 10-15 Sm.
Lön Drift Lön Drift Lön Drift Lön Drift
1500 1600 700 600 175 350 150 250
3100 1300 525 400
Anlægsudgifterne for Petroleumsfyrene med Bolig
har belöbet sig til i Gennemsnit ca 22700 Ivr., for
de större Acetongasfyr: 15600 Kr., for de mindre 7800
Kr. Det ses altsaa at baade i Anlæg og Drift be-
tegner Automatsystemet en meget væsentlig Bespa-
relse.
I Öjeblikket (Novbr. 1915) er der under Landsdrift
22 Fyr, hvoraf 13 er Acetongasfyr, 7 Petroleumsfyr
1) Et saadant, mindre Fartöj (21 ts. Motorbaad) blev anskaíTet i For-
aaret 191G.