Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.06.1916, Blaðsíða 8

26
navnlig Chefen for Fiskeriinspektionen 1902, dav.
Kaptajn Hammer, som senere fik Sæde i Kom-
missionen, og Postdampskibsförerne K i æ r og A a s -
berg, som interesserede sig for at faa det i Gang;
der fremkom en Liste over Sömærker og Vagere,
som var særlig önskelige; selv om det er gaaet lang-
somt, er efterhaanden de fleste af Sömærkerne kom-
met. Med Vagere blev der gjort Forsög, men det
lykkedes ikke at faa dem til at ligge, og Mangelen
paa Inspektionsskib gjorde — og gör endnu — at
Forsögene maatte opgives.
I Efteraaret 1904 tog Ministeriet, som jo den Gang
var flyttet hertil, Sagen op og henstillede paa nv til
Marineministeriet at der skulde nedsættes en Kom-
mission under Konferensraad O. Halldorssons
Forsæde. Dette förte til at Marineministeriet nedsatte
Kommissionen, men den kom til at bestaa udeluk-
kende af Söofficerer, nemlig Kommandörerne A. P.
Hovgaard, og R. P. Hammer, Kaptajnerne P.
Grove og C. Ryder, som alle var godt kendte
her. Kommissionen blev udnævnt 22. November 1904
og den afgav sin Betænkning 8. Marts 1905. Kom-
missionen anbefaler to Anduvningsfyr, nemlig paa
Portland (eller Dyralækur) for Sydlandet, anslaaet til
75000 Kr. (eller 90000), og paa Seley for Östlandet,
anslaaet til 78000 Kr., i Forbindelse med Forbedring
af det tidligere ved privat Initiativ (Konsul O. Wathne)
oprettede Fyr paa Dalatangi 20000 Kr., og en
Taagesignalstation et af disse Steder 50000 Kr.
Endvidere foresloges Fyr paa Siglunes 20000 Kr.,
Öndverdarnes 20000 Kr., Melrakkaslette 20000 Kr.,
Skagataa 20000 Kr., og ved Lóndrangar, 20000 Kr.
De to Anduvningsfyr var tænkt med 25 sm. Lysvidde,
de andre med 19. I Overslagene var ikke medregnet
Transportudgifter. Driftsudgifterne for disse Fyr an-
sloges til ca. 21600 Kr. aarlig. Endvidere anbefaler
Kommissionen en Række Fyr til Belysning af for-
skellige Fjorde, samt en Del Dagmærker. — Der
göres tillige Rede for Kommissionens Stilling til det
paatænkte Vestmanö Fyr, som Ministeriet vil tage op
paa Finanslovforslaget; — Kommissionen synes
ikke at være videre lilfreds med den valgle Plads,
paa Storhöfði.
Altinget 1905 vedtog 15000 Kr. til det af
Ministeren foreslaaede Vestmanö Fyr, og desuden
3000 Kr. til Undersögelse og Projektering af ny
Fyr i Tilslutning til Fyrkommissionens Forslag.
I Sommeren 1906 blev Vestmanö Fyr bygget; i
en lav Betonbygning med Lanterne paa Stor-
höfði monteredes et 5 Ordens Linseapparat med
Urværk; Fyret viste 3 Lyn 4 gange i Minuttet.
Omkostningerne blev Kr. 15363,22, hvortil 1910
kom 2400 Kr. til en Fyrvogterbolig. Fyrappa-
ratets Konstruktion var i övrigt som Garðskagi
Fyrets. Det blev opfört under Ledelse af Un-
deringeniör Brinch, som derefter foretog en
længere Rejse for at undersöge ny Fyrpladser.
I övrigt synes de efter Landets Forhold slore
Summer i Fyrkommissionens Betænkning at have
skræmmet noget; ganske vist var der paa Altinget
1907 betydelig Oíl'ervillighed, der blev i alt bevilget
114000 Kr. til Fyranlæg, men de paatænkte store
Anlæg paa Portland og Seley saavel som Taagesta-
tionen paa Dalatangi var der ikke megen Iver efter,
man foretrak aabenbart at begynde med de mindre;
der synes ikke at have været fuld Klarhed over hvor
store Belöb FyrafgifteniAarenes Löb havde bragt Lands-
kassen. Fra Ministeriets Side forelaa der Forslag til
Lov om nogle Fyranlæg, nemlig Dalatangi hvortil
paaregnedes 20000 Kr. og Reykjanes med 50000 Kr.
Med dette sidste forholdt det sig saaledes, at Ingeniör
Brincli paa sin Rejse 1905 havde indset Nödven-
digheden af, at et nyt Reykjanesfyr blev opfört, idet
Söen i Forbindelse med de stadige Jordrystelser
havde ödelagt den Klippe — Valahnúk — som Fyret
var bygget paa, saa at der kunde være Fare for
selve Fyret, og foreslog derfor dets Flytning til en
anden Höjde — Bæjarfell — noget længere oppe.
Der skulde da her opföres et 70 Fod höjt Jærnstativ
og anbringes et kraftigere Fyrapparat. Allerede för
Altinget var traadt sammen blev Arbejdet paa Stedet
sat i Gang, idet Ministeriet her var gaaet ud fra at
det skulde udföres samme Sommer; men da det saa
viste sig at Marineministeriet först havde tænkt sig
det udfört 1908, og Ministeriet her ikke mente at
turde tage Ansvaret for en Udsættelse, var der ingen
anden Udvej end at opföre Bygningen af Sten og
Beton, idet man da ventede at kunne faa det færdigt
inden Vinteren. Der paaregnedes derved en Merud-
gift paa 34000 Kr., og de 84000 Kr. til Anlæget blev
uden Debat bevilgede.
Arbejdet paa Reykjanes blev nu fremmet som Om-
stændighederne tillod; der medgik dog ret lang Tid
med de forberedende Arbejder, Vejanlæg og Funda-
ment, saa at Stöbningen af selve Taarnet försl kunde
Vestmanö Fyr med Bolig, 1912.