Tímarit Verkfræðingafélags Íslands


Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.06.1916, Síða 11

Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.06.1916, Síða 11
29 1912 blev der paa Vattarnes opfört et mindre Vinkelfyr, Betonbygning med Acetongasapparat, og Grotta blev forandret fra Petroleum til Acetongas for Grimsey Fyr, 1(.)15. at faa Karakter og samtidig blev Lysstyrken sat op. 1913 blev bygget Bjargtangar, Kálfshamar, Skagatá og Flateg Fyr, alle Acetongasfyr, det förste og de to sidste med Solventil. 1914 blev de tre förste Baakefyr bygget om, idet der havde vist sig forskellige Ulemper ved de tidligere Lygter, og tillige blev Svörtuloft Fyr opfört (Acetongasfyr med 1000 mm. Linsetromle, IW2 sm. Lysstyrke). Endvidere blev der begyndt paa tre Indsejlingsfyr paa Steingrims/jord: el kraftigt Acetongas- fyr med farvede Vinkler paa Grimsey og lo smaa Petroleumsfyr af den norske Fyrljrgtetype med far- vede Vinkler og fast Lys med Formörkelser. Paa Grund af Ivrigen lykkedes det ikke at blive færdig med disse Anlæg för i Sommeren 1915, og af samme Grund lykkedes det ikke at göre det for dette Aar bevilgede Ingolfshö/di Fyr færdigt.1) Til de förste Acetongasfyr, som blev byggede, blev Staliver og Lanterner udförte i Udlandet, Stativerne i Köbenhavn (Odense) og Ivristiania, Lanternene i Stockholm og senere i Kristiania (af Stöbejærn). Men i Efteraaret 1913 gik vi over til at tilvirke begge Dele paa Landets eget Værksted; Lanternerne har vi fremstillet af 5 mm. Staalplader, som vi det förste Aar samlede med Skruebolte, medens vi sidste Aar (Grimsey) har begyndt at autogensvejse Lanterne- pladerne, hvilket har vist sig langt hurtigere og billigere. At Ivrigen vil virke hemmende paa Udviklingen af Fyrene her, er der ingen Tvivl om; under normale Forliold vilde vi utvivlsomt i de kommende Aar have gaaet en stærk Udvikling i Möde. For den kommende Finansperiode er der bevilget til 5 ny Fyr og en Taagesignalstation paa Dalatangi — den förste her i Landet — men om dette alt vil komme til Udförelse de næste to Aar er umuligt at forudsige. 1) Dette Fyr er senere fnldfört og tændt 1. August 1916. Men at Trangen er der, er der ingen Tvivl om, og de kommer vel nok i Löbet af de nærmeste Aar. For övrigt gaar det med Fyrene som med saa meget andet, jo mere man faar des större bliver Fordring- erne. Det synes som Trangen til flere Fyr voxer efterhaanden som Belysningen bliver bedre, og det er utvivlsomt, at der er Plads til — og ogsaa Trang til — en uhyre Masse Fyr her Landet rundt. Fore- löbig holder vi os i det væsentlige til Yderpynterne, dels fordi det i sig selv er det naturligste, dels i det Haab at Havnekasserne og Kommunerne Landet rundt vil tage sig af Fjordbelysningen, hvad de og- saa nogle Steder har gjort. En Ting som vi hidtil kun i ringe Grad har kun- net tage os af, er Afmærkning med Sömærker og Böjer omend der ogsaa paa dette Omraade er ud- rettet noget i de senere Aar; vi har i stedse stigende Grad savnet et Fartöj til at kunne flytte Mandskab og Materiale rundt, — Transport-forholdene til disse afsides liggende Steder er overordentlig vanskelige, naar vi er henvist til at benytte Ruteskibe og der- efter lejede Motorbaade eller Landtransport; et saadant disponibelt Fartöj bliver mer og mer paakrævet og maa nödvendigvis komme i Löbet af nogle Aar.1) Til Slut nogle Oplysninger om Fgrenes Drifl. Kun to af Landets Fyr har stadig Bevogtning, nemlig Reykjanes og Siglunes, de övrige Petroleums- fyr med daglig Betjening tilses hver 4. Time; Blink- fyrene er udstyrede med Signalklokke fra Rotations- værkel til Vagtrummet. Acetonfyrene og de stedse- brændende Petroleumsfyr tilses mindst 1 Gang ug- entlig, hvorhos Fyrpasseren saa vidt muligt daglig skal forvisse sig om at Fyret fungerer rigtigt. Fyrenes Brændetid er 1. August til 15. Maj. Det kan have sin Interesse at sammenligne Drifts- udgiflerne for de forskellig Slags Fyr; fölgende Sam- menstilling giver Gennemsnittet for de senere Aar, livorved det dog maa bemærkes, at Transport- forholdene spiller en meget betydelig Rolle. Reykjanes Petroleumsfyr med Acetongasfyr Mindre Acetongasfyr 22 Sm. Bolig 15 -19 Sm. 15-18 Sm. 10-15 Sm. Lön Drift Lön Drift Lön Drift Lön Drift 1500 1600 700 600 175 350 150 250 3100 1300 525 400 Anlægsudgifterne for Petroleumsfyrene med Bolig har belöbet sig til i Gennemsnit ca 22700 Ivr., for de större Acetongasfyr: 15600 Kr., for de mindre 7800 Kr. Det ses altsaa at baade i Anlæg og Drift be- tegner Automatsystemet en meget væsentlig Bespa- relse. I Öjeblikket (Novbr. 1915) er der under Landsdrift 22 Fyr, hvoraf 13 er Acetongasfyr, 7 Petroleumsfyr 1) Et saadant, mindre Fartöj (21 ts. Motorbaad) blev anskaíTet i For- aaret 191G.

x

Tímarit Verkfræðingafélags Íslands

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Verkfræðingafélags Íslands
https://timarit.is/publication/860

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.