Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.02.1929, Blaðsíða 6

2
TÍMARIT V. F. í. 1929.
A. Trykstyrken, kg/cm2, af Mortelterninger, opbevarede i Havvand.
Forsogssted (Temperatur etc. er an- givet som Middeltal) Alder, Aar P. C. ,Christiania‘ Normalsand 1:1 1:2 1:3 P. C. ,Lommn‘ Normalsand 1:1 1:2 1:3 P.C. ,Aalborg‘ Normalsand 1:1 1:2 1:3 P.C. ,Nine Elms' Normalsand 1:1 1:2 1:3 ,Teil‘ Kalk Normalsand 1:1 1:2 1:3 P. C. ,Aalborg‘ Tbyboron Sand 1:1 1:2 1:3
Statsproveanstaiten | 341 362 207 432 301 210 379 322 202 194 169 93 70 52 21 374 253 179
% 583 573 288 555 555 206 534 541 320 421 320 187 175 120 41 537 497 220
0stersoen, S. Sverige, I)e- % 001 590 301 053 005 330 049 575 369 447 301 225 240 213 97 582 400 273
(jerhamn Havn. 1 022 501 353 503 533 333 542 508 349 448 332 214 234 217 98 500 468 273
Havvandets Salt: 1 °/n. 2 491 484 344 491 403 317 403 470 301 452 350 202 231 233 75 405 348 274
Flodskifte: 0 m 4 582 520 307 583 528 270 530 497 270 481 385 228 241 221 90 549 413 270
Temperatur: 7' „° C. 6 (549) 535 (340) 547 504 309 540 470 328 404 371 225 292 241 07 530 382 270
» Luft: 7]/2uC. 10 510 501 312 560 495 301 590 543 332 440 425 205 204 205 40 514 412 250
Anbragt under Vand. 15 005 544 344 533 521 242 008 411 303 528 345 197 223 178 57 055 367 217
20 — — (302) —(516)271 533 392 320 490 344 102 205 209 65 577(391)241
% 455 413 247 473 418 245 477 410 246 290 230 129 113 102 33 402 322 205
Vesterhavet, iJanmark, % 507 481 301 546 480 274 405 407 273 353 253 140 109 180 57 530 302 222
Esbjer/j Havn. 1 503 404 248 493 478 240 479 455 272 300 297 170 194 229 70 523 376 232
Havvondets Salt: d ád1/2°/o. 2 380 381 247 433 422 259 443 413 259 201 237 140 205 191 59 430 321 197
Flodskifte: 1V„ m. 4 587 404 237 498 451 250 447 389 258 375 305 178 241 194 04 404 300 220
Temperatur: 71/*0 G. 6 408 480 200 388 470 247 483 448 280 398 303 207 208 181 50 532 320 196
» Luft: 7*/g0 C. 10 553 515 201 479 400 251 505 430 320 412 347 193 220 200 (54) 570 330 199
Anbragt under Lavvandet. 15 558 488 248 470 539 243 490 563 304 309 320 178 208 152 (51) 550 365 207
20 452 475 (340) 517 455 273 (540)450 350 (520)312 178 (157)(202) 40 508 372(272)
% 440 407 244 420 415 255 429 392 248 279 200 132 101 93 33 325 303 195
Esbjenj llavn. Vo 452 485 283 544 489 281 551 442 310 377 207 160 173 202 00 400 317 238
Havvandets Salt: 3 á 3'/■’%• 1 473 485 280 522 485 251 533 408 258 405 279 155 197 192 70 437 339 230
Flodskifte: l1/, in. 2 450 340 237 424 392 244 455 376 243 173 212 140 208 180 00 438 308 172
Temperatur: 71/,11 C. 4 501 487 270 402 448 238 480 435 252 377 315 179 217 198 07 499 357 230
> Luft: 7>/2°C 6 485 420 290 380 403 219 510 355 303 304 297 203 235 212 63 487 203 218
Anbragt i Middelvund- 10 515 415 197 527 414 282 450 474 319 350 345 203 230 200 (50) 519 407 230
stand. 15 510 427 182 402 307 207 492 430 283 417 320 211 203 154 39 498 327 200
20 472 (441)(318) (531)331 243 488(427)275 390 303 242 (159)(134) — 459 308 200
Nordhavet, JSi. Norge, 1 483 415 245 408 434 221 444 393 231 339 240 121 100 130 35 472 299 203
Vardo Ifavn. 2 421 384 240 498 355 249 447 340 231 359 258 144 193 172 04 420 305 119
HavvandetsSalt: 3 :i31/,!0C. 4 404 350 232 430 384 220 400 314 241 344 211 101 193 158 07 (413)257 200
Flodskifte: 4 m. 6 478 443 225 450 411 247 412 384 214 304 239 141 201 187 00 431 277 172
Temperatur: 0 0 C. 10 005 (525) 290 (553)374(201) 550 434 228 439 272 153 225 204 (02) (476)315 217
» Luft: 0 0 C. 15 (400) 314 233 445 314 159 408 320 210 345 258 152 (194)(138) 403 254 177
Anbragt under Lavvandet. 20 419 (370)(101) (447)412 (175) 429 331 230 378 289 139 210 (183)(58) (342)318(193)
% 487 432 270 481 431 258 432 391 243 283 215 129 107 87 28 386 259 165
Vardtí Havn. ■% 039 500 281 589 470 281 519 430 273 329 270 142 101 93 48 457 272 210
Havvandets Salt: 3 á 31/,0 C. 1 499 435 229 480 409 248 437 410 258 374 251 130 150 117 57 448 290 212
Flodskifte: 4 m. 2 501 380 (231) 488 308(221) (479)381(181) 374 255 — (149)(105) — 487 305(200)
Temperatur: 0°C. 4 440 284 (114) 302 284 230 308 340 202 291 177 (70) (152) (100) — 390 218 104
» Luft: 0°C. 6 430 (358) — 510 370 — 479(359)— 345(287)— — — — 492 354(194)
Anbragt i Middelvand- 10 (551) — — — (502) — — (421) — — — — — (533)— —
stand. 15 375 — — (330) — — (356) — — (250 — — — — — (388)— —
20 (398) — — 303 219 — 375(269)— 302 — — — — — 309 — —
( ) angiver, at Terningerne vare. sprængte, afrundede eiler nogle af dem forsvundne.
— angiver, at de alle vare forsvundne.
liavnene og til Holland og i 1890 foretog jeg en Rejse
til Molers Lejerne paa Mors og overbeviste mig om,
at Moleret, der ses i Brinker paa Öens Nord- og Öst-
kyst med over en Snes Meters Höjde over Yandet
og fortsættes under Vandet, kan faas i rigeligt Kvan-
tum til en Storindustri. Men först efter al jeg 1892
og senere havde set den store Ödelæggelse af Ivyst-
sikringens Beton, fik jeg Tid til nærmere Undersö-
gelser, der begyndte med at pröve Moleret som Raa-
stof til Portland Cement Fabrikation. Jeg fik til
dette Forsög velvillig Bistand fra Aalborg Port-
land Cement Fabrik ved Limfjordens Östende,
der efter et Par smaa Forsögsbrændinger mente, at
Materialet ganske riglig var anvendeligt, men da
Fabrikken umiddelbart paa sit Areal bavde godt, al-
mindeligt Ler til Driften, fandt den ingen Udsigt til,
at en Fabrikation med Raastof fra det fjerntliggende
Mors kunde blive vel motiveret, i Særdeleshed fordi
denne Art Pprtland Cement, ligesom al anden, for
at kunne brændes (sintres) i Ovnen maatte liave et
stort Kvantum Kalk. Netoj) dennc Iíalk er det <ler ved
Tilsætning af Mörtelvand delvis udskilles som f r i t
Kalkhydrat og derefter i Betonen giver Anled-
ning til dens ödelæggelse. Allerede rent Vand, der
siver igennem, vil skade ved at u d v a s k e den fri-
gjorte Kalk, som udgjör ca. 30% af Cementens Vægt,
og endnu mere skader svovlsure og andre Salte, i
Havvand f. Ex. den svovlsure Magnesia,
hvoraf der findes V2 procent. Der dannes af den et
Stof, som indeholder en stor Mængde Vand i Mole-
kylerne, saa at det sprænger Mörtelen. Naar dette
foregaar, synes det paa Brudfladerne i Betonen, idet
der samtidig er udskilt Magnesia som hvidt Fnug.
Men da jeg ved en Analyse af Molerel havde
konstateret, at det meste af dets Kiselsyre fand-
tes i ikke-krystallinsk, altsaa i kemisk 1 i v 1 i g