Tímarit Verkfræðingafélags Íslands


Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.02.1929, Blaðsíða 5

Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.02.1929, Blaðsíða 5
Om Puzzolan og Portland Cement af A. Poulsen, fhv. Districtsingenieur i Yandbygningsvæsenet, 11 Svanholmsvej, Kjöbenliavn. Efter Aftale med Fyrdircktcur K r a h b e skulde jeg have holdt et Foredrag i Islands Ingenieurfor- ening under ct Hesög i Sominer, men hlev forhindret, og jcg tilböd da som Erstatning at sende Foreningens Tidsskrift cn Afhandling om det samine Emne, som jeg vilde ltave talt om: Puzzolaner og Portland Ce- ments Holdbarhed o v e r f o r k e m i s k P a a- v i r k n i n g. Det er mere en 40 Aar siden, at jeg begyndte at tale og skrive om dette Emne i „Dansk Ingeniör- forening“ og dens Tidsskrift „Ingcniören“, i adskil- ligc Aar uden mindste Virkning paa mine Colleger blandt Iivilke jeg jo den Gang var en ung Mand udover det, at man fandt, at det var al Anerkendelse værd, at jcg liavde Interesse for noget, som desværre dog slct ikke havde praktisk Betydning i Danmark. Men jcg var saa heldig at finde ct Stof i vort Land, nemlig det saakaldte „Moler“ fra Öerne Mors og Fur i Limf jordens Vestende, som er cn god Puzzolan, bedre end nogen anden af de sidcn Oldtiden prövede Puzzo- laner, og som vel nu maa indrömmes at bave Betyd- ning i Danmark, da der siden 1910 er brugt for over 2 Millioner Kroner af den Cemcnt, M o 1 e r s Cemen t, som jeg opfandt og tog Patcnt paa som Resultal af mine Undersögelser i Sagen. Molers Cementen cr i alt væsentligt kun brugt ved selve Sta- tensArbejder,nemligKystsikringen paa Jyllands Vesl- kyst, Thyborön Havn, de store Fiskerihavne paa Skagcrakkysten og lidt i de færöske Havne, altsaa til Rcton iHavvan d. I dc sencre Aar bruges dog ogsaa lidt i Cementstöberierne til Tagstensfabrika- tionen, og nylig har en Arkitekt faaet Öje for Mo- lers Cementen til Mörtel, der er fri for Udsvedninger. Mit Hcld ]>aa dette Omraade kan jeg takkc min Ingeniöruddannelse for — og saa et Par tilfældige Hændelser : Jeg kom som Sludent til at give Under- visning i Kcmi, hvorved min Elcv - en ung Fabrikant - desværre ikke lærte meget, da hans Interesse for Lærdom var ganske overfladisk, medens jcg sclv, der maatte forberede mig til Timerne og saaledes fik lært noget mere end mit eget Examenspensum, der- ved lærte at se Ivemiens praktiske Bctydning. Og da jeg som ung Kandidat i 1880—82 i'ik Plads som Assistent ved den vestjydske Kystsikring, mödte jeg Synet af Beton i Havvand, som i 5 á 6 Aars Alderen allerede viste Tegn paa Svaghcd. Om dette skyldtes Iíavvandets kemiske Virkning eller Bölgernes me- kaniske Slid, med Sand og Singels som Slibemiddel, stod dog den Gang ikke klart for nogen af Ingeniör- personalet, og i ílere paafölgende Aar havde man cndog for Bcsparclsens Skyd indfört at stöbe Be- toncn, som var i Blokke af Störrelse henved 2 m3, med den magrere Blanding lC-)-4 Sand -f- 8 Singcls, medens den Beton, jeg saa lil 1882, var stöbt med l+3-)-6. I 1892 kom jeg tilbage til Ivystsikringen som ledende Ingeniör og saa det videre Resultat. Nu vardet umiskendeligt, atBlokkene,saavel degamle som de nyere, var ö d e 1 a g t e a d k e m i s k V e j, og mit förstc Modtræk blev, trods Bekostningen, at indföre Blandingsforholdet 1:2: 4. Jeg sad deref- ter som Kystsikringens ledende Ingeniör i 28 Aar, lil 1920, og fik Lejlighed til paa Betonomraadet „at pröve alt og vælge det bedste“. Fra Læreanstaltens Undervisning i Geologi kend- te jeg dct mærkelige Jordlag „Moleret“ som en Aflejring af Kiselskaller af mikroskopiske Planteor- ganismer fra Tertiærtiden, og jcg vidste, at allerede for 100 Aar siden liar V i c a t fastslaaet, at Cements Holdliarhed i Saltvand foröges ved, at dens Overskud af Kallc mættes med Kiselsyre, hvilket han paaviste at kunde udföres ved Tilsætning af pulveriserede Murstensklinker. Det faldt mig ind, al Moleret, som nctop er mikroskopisk fint Pulver af Iviselsyrc (om end nied nogen Urenhcd deri), vilde være anvende- ligt i samme Öjemed, dersom denne Kiselsyre befandt sig i sin kemisk virksomme (ikke krystal- linske) Tilstand, og dette var der Anledning til at vente, da Skallens Materiale er Resultat af en Or- ganismes Virken. Den Kiselsyre harværet oplöst. I 1887 kom jeg paa en Studierejse til Middelhavs-

x

Tímarit Verkfræðingafélags Íslands

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Tímarit Verkfræðingafélags Íslands
https://timarit.is/publication/860

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.