Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.02.1929, Síða 5

Om Puzzolan og Portland Cement
af A. Poulsen, fhv. Districtsingenieur i Yandbygningsvæsenet, 11 Svanholmsvej, Kjöbenliavn.
Efter Aftale med Fyrdircktcur K r a h b e skulde
jeg have holdt et Foredrag i Islands Ingenieurfor-
ening under ct Hesög i Sominer, men hlev forhindret,
og jcg tilböd da som Erstatning at sende Foreningens
Tidsskrift cn Afhandling om det samine Emne, som
jeg vilde ltave talt om: Puzzolaner og Portland Ce-
ments Holdbarhed o v e r f o r k e m i s k P a a-
v i r k n i n g.
Det er mere en 40 Aar siden, at jeg begyndte at
tale og skrive om dette Emne i „Dansk Ingeniör-
forening“ og dens Tidsskrift „Ingcniören“, i adskil-
ligc Aar uden mindste Virkning paa mine Colleger
blandt Iivilke jeg jo den Gang var en ung Mand
udover det, at man fandt, at det var al Anerkendelse
værd, at jcg liavde Interesse for noget, som desværre
dog slct ikke havde praktisk Betydning i Danmark.
Men jcg var saa heldig at finde ct Stof i vort Land,
nemlig det saakaldte „Moler“ fra Öerne Mors og Fur i
Limf jordens Vestende, som er cn god Puzzolan, bedre
end nogen anden af de sidcn Oldtiden prövede Puzzo-
laner, og som vel nu maa indrömmes at bave Betyd-
ning i Danmark, da der siden 1910 er brugt for
over 2 Millioner Kroner af den Cemcnt, M o 1 e r s
Cemen t, som jeg opfandt og tog Patcnt paa som
Resultal af mine Undersögelser i Sagen. Molers
Cementen cr i alt væsentligt kun brugt ved selve Sta-
tensArbejder,nemligKystsikringen paa Jyllands Vesl-
kyst, Thyborön Havn, de store Fiskerihavne paa
Skagcrakkysten og lidt i de færöske Havne, altsaa
til Rcton iHavvan d. I dc sencre Aar bruges dog
ogsaa lidt i Cementstöberierne til Tagstensfabrika-
tionen, og nylig har en Arkitekt faaet Öje for Mo-
lers Cementen til Mörtel, der er fri for Udsvedninger.
Mit Hcld ]>aa dette Omraade kan jeg takkc min
Ingeniöruddannelse for — og saa et Par tilfældige
Hændelser : Jeg kom som Sludent til at give Under-
visning i Kcmi, hvorved min Elcv - en ung Fabrikant
- desværre ikke lærte meget, da hans Interesse for
Lærdom var ganske overfladisk, medens jcg sclv,
der maatte forberede mig til Timerne og saaledes fik
lært noget mere end mit eget Examenspensum, der-
ved lærte at se Ivemiens praktiske Bctydning. Og da
jeg som ung Kandidat i 1880—82 i'ik Plads som
Assistent ved den vestjydske Kystsikring, mödte jeg
Synet af Beton i Havvand, som i 5 á 6 Aars Alderen
allerede viste Tegn paa Svaghcd. Om dette skyldtes
Iíavvandets kemiske Virkning eller Bölgernes me-
kaniske Slid, med Sand og Singels som Slibemiddel,
stod dog den Gang ikke klart for nogen af Ingeniör-
personalet, og i ílere paafölgende Aar havde man
cndog for Bcsparclsens Skyd indfört at stöbe Be-
toncn, som var i Blokke af Störrelse henved 2 m3,
med den magrere Blanding lC-)-4 Sand -f- 8 Singcls,
medens den Beton, jeg saa lil 1882, var stöbt med
l+3-)-6. I 1892 kom jeg tilbage til Ivystsikringen
som ledende Ingeniör og saa det videre Resultat.
Nu vardet umiskendeligt, atBlokkene,saavel degamle
som de nyere, var ö d e 1 a g t e a d k e m i s k V e j,
og mit förstc Modtræk blev, trods Bekostningen, at
indföre Blandingsforholdet 1:2: 4. Jeg sad deref-
ter som Kystsikringens ledende Ingeniör i 28 Aar,
lil 1920, og fik Lejlighed til paa Betonomraadet „at
pröve alt og vælge det bedste“.
Fra Læreanstaltens Undervisning i Geologi kend-
te jeg dct mærkelige Jordlag „Moleret“ som en
Aflejring af Kiselskaller af mikroskopiske Planteor-
ganismer fra Tertiærtiden, og jcg vidste, at allerede
for 100 Aar siden liar V i c a t fastslaaet, at Cements
Holdliarhed i Saltvand foröges ved, at dens Overskud
af Kallc mættes med Kiselsyre, hvilket han paaviste
at kunde udföres ved Tilsætning af pulveriserede
Murstensklinker. Det faldt mig ind, al Moleret, som
nctop er mikroskopisk fint Pulver af Iviselsyrc (om
end nied nogen Urenhcd deri), vilde være anvende-
ligt i samme Öjemed, dersom denne Kiselsyre
befandt sig i sin kemisk virksomme (ikke krystal-
linske) Tilstand, og dette var der Anledning til at
vente, da Skallens Materiale er Resultat af en Or-
ganismes Virken. Den Kiselsyre harværet oplöst.
I 1887 kom jeg paa en Studierejse til Middelhavs-