Tímarit Verkfræðingafélags Íslands


Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 29.12.1947, Blaðsíða 13

Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 29.12.1947, Blaðsíða 13
TÍMARIT V.F.l. 1947 87 skeligheder i denne Sag. Den ene er Pladsforhol- déne, som kun kan loses paa et vist Gensidigheds- eller Udvekslingsprincip. Det andet er, om de tek- niske Iiöjskoler kan overvinde deres Betænkelighe- der med Hensyn til de relativt beskedne Forskellig- heder i teoretisk Viden, der kan være mellem Hoj- skolerne. Vi tror i Danmark, at vor Hojskole, i hvert Fald for sit forste dels Studium for teoretiske Fag staar meget hojt, og jeg tror ikke, det kan være me- get forskelligt fra de svenske tekniske Hojskoles. Sporgsmaalet er, om de nordiske Ingeniorforeninger skal tage Initiativet og bede Hojskolene om i videst mulig Omfang at overvinde deres Betænkeligheder i denne Sag, og eventuelt, hvis man f. Eks. i Sverige meget nodigt vil have studerende ind til 2den Dels Studiet, uden at de har haft et bestemt Timetal i en Række visse specielle Fag til lste Del, at man saa foretager disse Smaareguleringer i Timeplanen, saa- ledes at Udveksling kan ske. Saa længe Pladsfor- holdene er saa trange, maa Udvekslingen selvfolge- lig ske med et lige stort Antal studerende. Detta sid- ste kan naturligvis ikke praktiseres for Islands Ved- kommende. Det hele er muligvis et Sporgsmaal, som maa udskydes; det vil sikkert ogsaa tage Aars For- handlinger mellem Hojskolene at naa til et Resultat. Men Sporgsmaalet er, om Ingeniorforeningerne skal gore noget. Det kan f. Eks. tænkes, at man fra svensk Side anser Undervisningen paa Danmarks Tekniske Hojskole for at være særlig værdifuld paa lad os sige Næringsmiddel — og det biokemiske Om- raade, og at man derfor gerne vil lade nogle stude- rende fortsætte 2den Dels Studiet her, ligesom dan- ske studerende, som onsker Tilknytning til vore Papirfabriker, gerne vil have 2den Del paa Hojsko- len i Sverige o. s. v. Man har vanskeligt ved at tro, at man virkelig med en god Vilje, ikke skulde kunne naa et Resultat.“ « Mathiesen (Noregur) sagði m. a.: „Selvfolgelig vilde det være bedst, hvis man havde en fælles Plan. Paa den anden Side kunde man ogsaa naa et godt Stykke paa Vejen, hvis man fik konstateret, hvori Forskellene bestaar. Maaske kunde Eleverne tage et godkendt Supplementkursus, der satte dem istand til at fortsætte paa en anden Hojskole. Det er mulig- vis en mere fremkommelig Vej, end at forandre tre Hojskolers Undervisningsplaner. Der er et specielt Punkt i denne Forbindelse, som jeg har tænkt at tage op — Sporgsmaalet er berort fra dansk Side. Det er ikke saa meget Sporgsmaalet om, at man efter at have taget lste Del overflytter de to sidste Aar til et andet Sted, men jeg tænker paa supplerende Kurser, ud fra den Betragtning, at de smaa Lande, som jeg repræsenterer, i det lange Lob ikke har Mulighed for at udstyre vore Hojsko- ler med alle Slags specielle Professorater. Da der var Tale om at oprette et Professorat i en ganske speciel Teknik ved Norges tekniske Hojskole, blev det nævnt, at man havde saa lidt Behov for det, at det ikke kunde være rigtigt at oprette dette Professorat, især da man savnede Professorater i mere centrale Discipliner. Det kom da paa Tale, at man i det lange Löb burde soge at etablere et Samarbejde mellem Höjskolerne indbyrdes, saaledes at man fik Special- professorer ikke ved alle Höjskoler, men et Trænings- sted. Man kunde da, naar man har taget teknisk Uddannelse ved en Hojskole, tage et Specialkursus i dette specielle Emne ved den Hojskole, hvor denne Disciplin havde et Professorat. Man har i Amerika og andre Steder Specialskoler for Flyveteknik, Tekstil- teknik og mange andre Ting, Emner, som maaske gerne vil have indenfor Hojskolen, men vi kan ikke have dem alle“. Westergaard (Danmörk) sagði m. a.: ,,Vi kan vist herefter fastslaa, at Interessen for efter lste Dels Eksamen at kunne blive overflyttet til en anden Hoj- skole fortrinsvis foreligger fra Islands Side, og at man fra Islands Side gerne ser, at vore Foreninger skal rette Henvendelse til Hojskolerne om at muliggore en saadan Overflyttelse. Samtidig bor man henlede Hoj- skolernes Opmærksomhed paa det onskelige i at der i de andre nordiske Lande kan opnaas Undervisning i enkelte særlige Fag, i hvilke der ikke undervises i de respektive Lande“. Lichtenberg (Danmörk) sagði: „Jeg har forstaaet det saaledes, at man om det principielle i Sagen skulle indlede sin Henvendelse med at udtale det onskelige i at naa saa vidt, at man kan udveksle studerende eft- er lste Dels Eksamen, men at man er klar over Van- skelighederne i Ojeblikket, og at en fuldstændig Koordning af Studierne rimeligvis er umulig. Vi bor henlede Omærksomheden paa den Udvej, der ligger i, at man med en lille Suppleringsprove kan tillade lste Bels studerende fra en Hojskole at folge Studiet paa de andre. Som et specielt Tilfælde maa man udtale Onsket om, at man fra de tekniske Hojskolers Side vil stille sig saa imodekommende som vel muligt overfor de islandske Onsker i denne Sag. Og til sidst bor man maaske komme ind paa Mathiesens Forslag om, at Adgang til Specialundervisning i videst mulig Udstrækning bor være aaben for alle de skandinaviske Landes Ingeniorer". Var samþykkt að fela aðalritara danska verkfræð- ingafélagsins að semja álitsgerð fundarins í samræmi við það, er tveir hinir síðasttöldu höfðu mælt, og senda þá álitsgerð til teknísku háskólanna. 7. Skipti á verkstúdentum milli Norðurlandamna var lítillega rætt, og kom þar fram, að mikill áhugi er meðal stúdenta á þessu máli. Hefur nokkur árang- ur náðst, en þó ekki eins mikill og æskilegt þykir. 8. Launa- og ráðningarkjör norrænna verkfræð- inga voru mikið rædd. Kom fram í þeim umræðum,

x

Tímarit Verkfræðingafélags Íslands

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Tímarit Verkfræðingafélags Íslands
https://timarit.is/publication/860

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.