Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 29.12.1947, Blaðsíða 13

TÍMARIT V.F.l. 1947
87
skeligheder i denne Sag. Den ene er Pladsforhol-
déne, som kun kan loses paa et vist Gensidigheds-
eller Udvekslingsprincip. Det andet er, om de tek-
niske Iiöjskoler kan overvinde deres Betænkelighe-
der med Hensyn til de relativt beskedne Forskellig-
heder i teoretisk Viden, der kan være mellem Hoj-
skolerne. Vi tror i Danmark, at vor Hojskole, i hvert
Fald for sit forste dels Studium for teoretiske Fag
staar meget hojt, og jeg tror ikke, det kan være me-
get forskelligt fra de svenske tekniske Hojskoles.
Sporgsmaalet er, om de nordiske Ingeniorforeninger
skal tage Initiativet og bede Hojskolene om i videst
mulig Omfang at overvinde deres Betænkeligheder
i denne Sag, og eventuelt, hvis man f. Eks. i Sverige
meget nodigt vil have studerende ind til 2den Dels
Studiet, uden at de har haft et bestemt Timetal i en
Række visse specielle Fag til lste Del, at man saa
foretager disse Smaareguleringer i Timeplanen, saa-
ledes at Udveksling kan ske. Saa længe Pladsfor-
holdene er saa trange, maa Udvekslingen selvfolge-
lig ske med et lige stort Antal studerende. Detta sid-
ste kan naturligvis ikke praktiseres for Islands Ved-
kommende. Det hele er muligvis et Sporgsmaal, som
maa udskydes; det vil sikkert ogsaa tage Aars For-
handlinger mellem Hojskolene at naa til et Resultat.
Men Sporgsmaalet er, om Ingeniorforeningerne skal
gore noget. Det kan f. Eks. tænkes, at man fra
svensk Side anser Undervisningen paa Danmarks
Tekniske Hojskole for at være særlig værdifuld paa
lad os sige Næringsmiddel — og det biokemiske Om-
raade, og at man derfor gerne vil lade nogle stude-
rende fortsætte 2den Dels Studiet her, ligesom dan-
ske studerende, som onsker Tilknytning til vore
Papirfabriker, gerne vil have 2den Del paa Hojsko-
len i Sverige o. s. v. Man har vanskeligt ved at tro,
at man virkelig med en god Vilje, ikke skulde kunne
naa et Resultat.“
«
Mathiesen (Noregur) sagði m. a.: „Selvfolgelig
vilde det være bedst, hvis man havde en fælles Plan.
Paa den anden Side kunde man ogsaa naa et godt
Stykke paa Vejen, hvis man fik konstateret, hvori
Forskellene bestaar. Maaske kunde Eleverne tage
et godkendt Supplementkursus, der satte dem istand
til at fortsætte paa en anden Hojskole. Det er mulig-
vis en mere fremkommelig Vej, end at forandre tre
Hojskolers Undervisningsplaner.
Der er et specielt Punkt i denne Forbindelse, som
jeg har tænkt at tage op — Sporgsmaalet er berort
fra dansk Side. Det er ikke saa meget Sporgsmaalet
om, at man efter at have taget lste Del overflytter
de to sidste Aar til et andet Sted, men jeg tænker
paa supplerende Kurser, ud fra den Betragtning, at
de smaa Lande, som jeg repræsenterer, i det lange
Lob ikke har Mulighed for at udstyre vore Hojsko-
ler med alle Slags specielle Professorater. Da der
var Tale om at oprette et Professorat i en ganske
speciel Teknik ved Norges tekniske Hojskole, blev det
nævnt, at man havde saa lidt Behov for det, at det
ikke kunde være rigtigt at oprette dette Professorat,
især da man savnede Professorater i mere centrale
Discipliner. Det kom da paa Tale, at man i det lange
Löb burde soge at etablere et Samarbejde mellem
Höjskolerne indbyrdes, saaledes at man fik Special-
professorer ikke ved alle Höjskoler, men et Trænings-
sted. Man kunde da, naar man har taget teknisk
Uddannelse ved en Hojskole, tage et Specialkursus i
dette specielle Emne ved den Hojskole, hvor denne
Disciplin havde et Professorat. Man har i Amerika og
andre Steder Specialskoler for Flyveteknik, Tekstil-
teknik og mange andre Ting, Emner, som maaske
gerne vil have indenfor Hojskolen, men vi kan ikke
have dem alle“.
Westergaard (Danmörk) sagði m. a.: ,,Vi kan vist
herefter fastslaa, at Interessen for efter lste Dels
Eksamen at kunne blive overflyttet til en anden Hoj-
skole fortrinsvis foreligger fra Islands Side, og at man
fra Islands Side gerne ser, at vore Foreninger skal
rette Henvendelse til Hojskolerne om at muliggore en
saadan Overflyttelse. Samtidig bor man henlede Hoj-
skolernes Opmærksomhed paa det onskelige i at der
i de andre nordiske Lande kan opnaas Undervisning
i enkelte særlige Fag, i hvilke der ikke undervises i
de respektive Lande“.
Lichtenberg (Danmörk) sagði: „Jeg har forstaaet
det saaledes, at man om det principielle i Sagen skulle
indlede sin Henvendelse med at udtale det onskelige i
at naa saa vidt, at man kan udveksle studerende eft-
er lste Dels Eksamen, men at man er klar over Van-
skelighederne i Ojeblikket, og at en fuldstændig
Koordning af Studierne rimeligvis er umulig. Vi bor
henlede Omærksomheden paa den Udvej, der ligger i,
at man med en lille Suppleringsprove kan tillade lste
Bels studerende fra en Hojskole at folge Studiet paa
de andre. Som et specielt Tilfælde maa man udtale
Onsket om, at man fra de tekniske Hojskolers Side
vil stille sig saa imodekommende som vel muligt
overfor de islandske Onsker i denne Sag. Og til sidst
bor man maaske komme ind paa Mathiesens Forslag
om, at Adgang til Specialundervisning i videst mulig
Udstrækning bor være aaben for alle de skandinaviske
Landes Ingeniorer".
Var samþykkt að fela aðalritara danska verkfræð-
ingafélagsins að semja álitsgerð fundarins í samræmi
við það, er tveir hinir síðasttöldu höfðu mælt, og
senda þá álitsgerð til teknísku háskólanna.
7. Skipti á verkstúdentum milli Norðurlandamna
var lítillega rætt, og kom þar fram, að mikill áhugi
er meðal stúdenta á þessu máli. Hefur nokkur árang-
ur náðst, en þó ekki eins mikill og æskilegt þykir.
8. Launa- og ráðningarkjör norrænna verkfræð-
inga voru mikið rædd. Kom fram í þeim umræðum,