Málfríður - 15.10.2008, Síða 4

 MÁLFRÍÐUR
Pétur Rasmussen er kenn­
ari við Menntaskólann við
Sund.
Pétur Rasmussen
Pétur Rasmussen
Elevers metaviden —
et stykke aktionsforskning1
1. Elevers metaviden
Ved  Menntaskólinn  við  Sund,  som  er  et  gymna-
sium  i  Reykjavík,  har  en  gruppe  lærere  de  sidste 
tre  skoleår  regelmæssigt  mødtes  for  at  drøfte  hin-
andens  projekter  i  aktionsforskning.  Gruppen  er 
selvetableret men har fået støtte fra skolen og anden 
side til en vejleder.Vores vejleder har været Hafþór 
Guðmundsson fra  IPU der netop har arbejdet med 
aktionsforskning.  Der  er  lige  så  mange  forskellige 
projekter som der er deltagere, men de har alligevel 
et  fælles  udgangspunkt,  nemlig  ønsket  om  at  gøre 
eleverne mere aktive i timerne.
Jeg  underviser  i  dansk  som  fremmedsprog  på 
vores gymnasium, og jeg har igennem flere år været 
på kursus efter kursus om elevautonomi men faktisk 
ikke gjort meget  for at  realisere det. Her kom akti-
onsforskningsgruppen ind som en mulighed for mig 
til at få gang i sagerne.
2. Problemopstilling
Første del af mit projekt gik ud på at give eleverne 
viden om sprogindlæring. Min hensigt var at justere 
min  pædagogiske  strategi  således  at  eleverne  blev 
mere involveret i hvad der foregik i timerne.
Udgangspunktet  her  var  at  man  kan  opfatte  en 
undervisningstime  som  en  kontrakt  mellem  lærer 
og  elever:  Læreren  underviser,  og  eleverne  lærer. 
I  princippet  er  alle  enige  om  kontrakten,  jf.  at  ele-
ver  tit  klager  over  at  de  ikke  lærer  noget  i  timer, 
men aldrig det modsatte.  Imidlertid foregår megen 
undervisningspraksis  i  form  af  en  pervertering  af 
denne kontrakt: Læreren ser ud som om han under-
viser, og eleverne ser ud som om de  lærer. Derved 
får de fred til at passe forskellige former for private 
gøremål uden at genere sceneriet.
I  samme  øjeblik  læreren  bryder  denne  balance, 
afsløres det at eleverne har forskellige læringsstrate-
gier og at de står forskellige steder på det stillads der 
igennem læring skal blive en hel bygning.
3. Sprog er færdighedsfag
Sprogfag er i høj grad færdighedsfag, og det betyder 
at  indlæringen  så  at  sige  skjuler  sig  bag  resultatet. 
Ikke mindst elever bedømmer selv deres niveau ud 
fra  færdighedskriterier:  „Jeg  kan  tale  uden  besvær 
med  en  dansker  og  jeg  forstår  hvad  han  siger.“ 
Det  indebærer  at  eleven  kan  have  svært  ved  at  se 
nytten  af  en  lang  række  traditionelle  aktiviteter  i 
sprogtimer, og det betyder også at elever misbruger 
aktiviteterne.
Eksempel: En samtaleøvelse kan gå ud på at man 
køber varer ind hos hinanden, spørger om priser og 
får svar. Hensigten er at eleverne siger så mange tal 
som  muligt,  men  nogle  elever  skriver  tallene  af  og 
får  den  korrekte  indkøbssum.  Til  gengæld  har  de 
ikke lært andet end at lægge sammen.
4. Grammatik kontra metaviden
Traditionelt  er  grammatik  og  sproglære  en  del  af 
sprogundervisningen. Det er  imidlertid en gammel 
erfaring blandt sproglærere at indlæring af bøjnings-
skemaer  og  teoretisk  syntaks  ikke  giver  ret  meget 
bedre sprogevne, i hvert fald ikke i grundskolen og 
gymnasiet. Årsagen er nok at grammatiske kategori-
1 Indlæg på Den 10. Nordiske Læreruddannelseskongres 21.–24. maj 2008 på Islands Pædagogiske Universitet.