Landshagsskýrslur fyrir Ísland - 02.01.1912, Qupperneq 16

Landshagsskýrslur fyrir Ísland - 02.01.1912, Qupperneq 16
hefur vaxið stöðugt, og svo að segja ár frá ári. Þótt einslöku ár hafi verið flutt minna út, en árið áður, þá er það eins og hver önnur undantekning, sem stað- feslir regluna. 1840 og 1849 var flutt út nokkuð af harðfiski jafnframt, og til þess að gela gert einhverja samlíkingu á þeim árum, og hinum síðari, hefur eitt skippund af harðfiski verið margfaldað með tveimur, og þá álitið að þvngdin yrði sú sama í rauninni. Þessi ár flutlusl út af fiski: 1840 af satlfiski .................................... 4,405,000 pund af hörðurn............................ 969 - 1,939,000 — 6,344,000 pund 1849 af saltfiski........................................ 5,248,000 pund af harðfiski........................... 1038 = 2,076,000 — 7,324,000 — eða liðugar 6 miljónir punda fyrra árið og liðugar 7 miljónir síðara árið. Um verð- ið er ekki hægt að gefa upplýsingar. Frá 1881—90, og 1901 — 10 eru þessar upp- lýsingar um útflutninginn á fiski, hæði um þyngd og verð : 1881—85 meðaltal útíluttur saltfiskur 12.9 milj. pund Verð í 1000 kr. 2.153 1886—90 — — 18.3 — — 2.142 1901—05 — — — 29.7 — — 4.875 1906 ... — — 29.4 — — 5.456 1907 — — 31.6 — — 6.516 1908 — — 31.9 — — 6.290 1909 — — 37.1 — — 6.151 1910 — — 39.7 — — 7.187 1911 — — 49.0 — — óvíst enn þá Með saltfiskinum er ávalt lalið nokkuð af harðfiski, scm er talinn eins og hann vegur, og þvngdin ekki tvöfölduð, og i þyngdinni er ekki getið um nýjan fisk, eða fisk saltaðan eða isvarinn, en þessar fiskitegundir eru taldar með í verðinu sem fæst fyrir fiskinn. Þyngdin á útflutta fiskinum hefur áltfaldasl frá því 1840, sje árið 1911 liaft til samanhurðar; hún hefur sjöfaldast frá því 1849, og ferfaldast frá þvi 1881—85. Önnur eins framför og verið liefur 1908—1911, mun vera sjaldgæt ann- arstaðar, og kemur af því að landsmenn hafa dregið að sjer nokkur botnvörpuskip. Hafi dugnaðarmennirnir færi á að fá marga af þeim, og geti það fyrir þessum við- varandi peningaskorti sem hjer er, þá er ekki golt að segja, hve mörgum miljónum punda við eigum eftir að hæta við útflutninginn á fiski. Norðmenn fluttu út 1910 af: Harðfiski.......................... Saltfiski ......................... Söltum ílski í tunnuin............. Fiski söltuðum í skip.............. Verð i 1000 kr. 46.9 miljónir punda fyrir 14.747 62.9 — — — 17.443 4.5 — — — 394 46.0 — — — 4.138 Samtals 160.1 miljónir punda fyrir 36.722 Væri harðfiskurinn margfaldaður með tveimur til þess að sýna live mikið af saltfiski hefði orðið úr sama fiskinum, þá yrði að minka fisk saltaðan í tunnur og skip um b/8 hlula, þá yrði úlllulningur meiri. En til þcss að hera okkur saman við það, sem verslunarskýrslur Noregs segja sjálfar, þá mætli líklega giska á, að 60 miljónir punda verði flutt út hjeðan árið 1913, en það tekur tíma að ná 100 milj., sem þá eru eftir. 3. Annar helsli athurðurinn sem hjer er orðinn, er útflutningurinn á smjöri. Þrátt fyrir alla erfiðleika, sem íslenskar konur áttu í byrjuninni með slæm húsa-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160

x

Landshagsskýrslur fyrir Ísland

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Landshagsskýrslur fyrir Ísland
https://timarit.is/publication/509

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.