Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.04.1936, Side 3

Dansk-islandsk Kirkesag
3
sin Opgave at holde en kirkelig Forbindelse vedlige
mellem Danmark og Island. Vi tror, at der i denne
Forbindelse ligger nogle Værdier, som vi ikke har
Raad til at kaste bort, men som vi sammen maa
prøve at værne om, saa længe vi kan. Jeg føler, at
der er al god Grund til at bringe Frøken Olafsson
en hjertelig Tak for den Tid, hun har været knyttet
til vort Blad; det er dog et ikke ringe Tidsrum, nem-
lig lige siden 1919, først som virksom Medarbejder
ved Bladet og siden Pastor Tomassons Død som Re-
daktør. Med Tro paa Sagens Beretttigelse, med klart
Blik for alle Vanskelighederne har Frøken Olafsson
gjort sin Gerning, og jeg ved, jeg kan bringe hende
en virkelig Tak ikke alene paa Bestyrelsens Vegne,
men paa alle deres Vegne, som føler sig personlig
knyttet til denne kirkelige Opgave, og som vil yde
deres Arbejde for at bære den oppe.
Samtidig byder jeg paa Bestyrelsens og Læsekred-
sens Vegne vor nye Redaktør Velkommen! Pastor
Prenter har gennem adskillige Aar levet med Ven-
ner, som har haft personlig Tilknytning til islandsk
Aandsliv og Kirkeliv; derigennem har han faaet et
ikke ringe Kendskab til Forhold og Personligheder
paa Island, men han har ogsaa selv besøgt Island,
har holdt Foredrag paa Synoden og har vundet sig
mange Venner. Et Arbejde som dette maa bygge paa
personlige Tilknytninger, Interessen maa vækkes og
Kærligheden til Opgaven holdes vedlige derved, at de,
som gerne vil staa sammen om Fællesskabet i dansk-
islandsk Kirkesag, har en personlig Forbindelse med
hinanden, kender hinanden og vil støtte hinanden.
Vi byder Sognepræst Prenter velkommen som Med-
arbejder i vor Kreds og som Bladets Redaktør. Vi
tror ikke, at han vil blive sparet for en og anden
Skuffelse, men vi tror, at han har det rette Sind over-
for Opgaven og de rigtige Forudsætninger for at
kunne yde en personlig Indsats til at føre dansk-is-
landsk Kirkesag videre. Og vi trænger meget til Støtte
fra en videre Kreds, om vi skal kunne fortsætte.
Velkommen i Samarbejdet!
Michael Neiiendam.