Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.11.1919, Blaðsíða 2

2
Meddelelser fra Dansk-islandsk Kirkeudvalg.
Nr. 1
Trods Mørke og Fjeld og Eh> og Is
og Hjerternes stride Sinde,
den tjente sit Land jraa Kristenvis
og gjorde dets Lænker linde;
den bøded’ stille j)aa Folkets Brøst
og gød over Muld til Aandehøst
de Strømme, som evig rinde.
Af Frænderne glemt, i ensomt Kaar,
— kun Smuler de fandt at give, —
dog glemte ej Gud, — en Rosengaard
af Ørk hans Aand kan drive.
Saa vaktes Salmen med Orgelbrus,
som løfter endnu det lave Hus,
og aldrig skal stum den blive! —
Der bygger en Kirke, fjernt bag Hav, —
nu aabnes de stejle Fjelde,
vi øjner dens Spir og Væggen lav,
og Hjertekilderne vælde.
Vær hilset, Søster, paa viet Grund,
nu sluttes en Pagt med Haand og Mund:
Gud lade det naadig gælde!
Saa deler vi glade mit og dit
og Byrderne sammen bære,
og Hjerternes Sprog skal lyde frit.
— har begge meget at lære.
Og enes dybt vi i Herrens Aand,
sig knytter og Folk til Folk med Baand
af Kærlighed, Gud til Ære!
THORDUR TOMASSON