Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.11.1919, Blaðsíða 20

20
Meddelelser jra Dansk-islandsk Kirkeudvalg. Nr. 1
Ikke mindst ønskede han, at de, som skulde være
Præster, forinden fik Lejlighed til at lære det rigere
danske Menighedsliv at kende.
Blandt de andre Deltagere i Diskussionen slut-
tede Professor Sigurdur Sivertsen sig hertil: men
takkede ogsaa, fordi det i Indledningen var blevel
sagt, al der fra Danmarks Kirke skulde lyde et
„Foragter ej de ringe Dage1' 'lil Islands Kirke. Han
nævnede ogsaa Muligheden af at faa en dansk Rejse-
præst paa Island.
Provst Eggert Palsson (Altingsmand) fra Breic5a-
bolsstad var meget glad ved Tanken om et fælles
Tidsskrift; ogsaa saa han gerne, om der kunde hø-
res god og vækkende dansk Prædiken en Gang imel-
lem paa Island. Men Folk paa Landet vilde dog
næppe have Udbytte af at høre Dansk. (I Reykjavik
er del jo anderledes. Jeg prædikede den følgende
Søndag i Domkirken. Kirken var fuld af Mennesker.
Og det blev sagl mig, at de allerfleste kunde følge
godt med).
Pastor Magnus Bjarnarson henviste til, at man
maatte kunne søge det nye dansk-islandske Fond om
Understøttelse til de teologiske Kandidaters Rejse lil
Danmark.
S. A. Gislason var meget glad for, at der her fra
dansk Side ikke sigtedes alene paa en nærmere For-
bindelse mellem Præsterne, men paa en levende For-
bindelse mellem de to Landes Menigheder. Derfor
foreslog han, at der burde vælges Lægmænd ind i
Styrelsen ligesom i Danmark. Han mente ogsaa, al
det var lige saa vigtigt, om de islandske Præster, der
var Liv i, fik Lejlighed Lil at lære dansk Menigheds-
liv at kende, som at Kandidaterne kom af Sted. Thi
de havde mere praktisk Erfaring for, hvor Skoen
trykker. Det var ikke umuligt, at nogle Menigheder
vilde hjælpe deres Præst til at rejse, naar det blev
dem klart, hvilken aandelig Berigelse han kunde
faa deraf.
Flere andre havde Ordet, f. Eks. Pastor Gisli
Skulason, Paslor Haukur Gislason; og alle var som
sagt enige om, hvor godt det var. om denne Sag-
virkelig kunde komme i Gang.