Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.11.1919, Blaðsíða 7

Nr. 1
Meddelelser fra Dansk-islandsk Kirkeudvalg.
7
skulde vække det til med mere Opmærksomhed og
Alvor end hidtil at tilegne sig det Evangeliets Ord,
som alene er „Guds Kraft til Frelseog det saa meget
mere som man utvivlsomt kan forudse inye Kamptider,
ganske vist af en anden Slags end de, som nu er
forbi, men dog Kamptider, ja mere at sige: Kamp-
tider, som nok ikke vil blive mindre skæbnesvangre
i forskellige Henseender for vort Folk end for andre.
Jeg sigter her til den sociale Kamp, som begyndte
vide om Lande saa snart som der var sluttet Vaaben-
stilstand sidste Efteraar.
Hvordan vil Enden blive herpaa ? Jeg ved det ikke.
Ingen ved det — ingen undtagen den eneste, som
ved alt.
De sidste Aars Ufred bar ført Folkenes Krav
om Selvbestemmelsesret frem til Sejr maatte den
Strid, som nu er standende, føre til Fred og Forlig
imellem de Klasser i Folkesamfundet, som man kal-
der de højere og de lavere. Fremtiden vil før eller
senere bringe Lys herover.
Men hvad vedkommer denne Kamp mellem Rig-
dom og Fattigdom, mellem højere og lavere Klasser,
den Kirke, som vi er kaldede til at tjene.
Dette er et meget betydningsfuldt Spørgsmaal.
Hvem der har Øjne at se’med, kan ikke være i
Tvivl om, at vi staar nu overfor et af de alvorligste
Tidsskifter i Verdenshistorien. Og ingen tænkende
Mand kan undgaa at se, at store Opgaver venter her
paa Tærskelen til den nye Tid, som er ved at rinde
op. Vi maa være forberedt paa, at med de nye Ti-
der fødes alleslags nye Krav, som de færreste af os
har anet. Og at slige nye Krav bliver stillet til
Kirken, det følger af sig selv, da den frem for alle
andre Samfund hævjder at være Frelses-samfundet i
Folkenes Liv. —
Jeg nærer nu ingen Angst for Kirkens Fremtid
i det hele, jeg er ikke bange for, at disse nye Krav
og disse nye Opgaver skal vise Kirkens Afmagt,