Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.11.1919, Blaðsíða 15

Nr. 1
Meddelelser jra Dansk-islandsk Kirkeudvalg.
15
jeg føler mig lios el Folk. hvor mange har glædet
mig med deres Venskab. Og hos Islands Folk skulde
jeg paa Forhaand ikke have mindst Lyst til at give
og faa Venskab af Islands Præster. Derfor kalder jeg
jer mine Venner — baade som en Tak for, hvad der
er, og som et tillidsfuldt Haab om, hvad der kan
blive.
Da I sidst var samlede til Synoden lier i Reykja-
vik, var der Forhandlinger i Gang om et nyt Sam-
baand mellem vore Folk. Og nu samles I i Aar første
Gang, efter at dette nye Sambaand er blevet knyttet.
Jeg lykønsker Islands Folk til den Glæde over den
nye Statsforbindelse, |som jeg allerede har (mødt taiange
Udtryk for her i Landet. Og jeg fnaa glæde mig over
jde smukke Ord om det danske Folk, som i den An-
ledning er blevet talt af Islands Folk. Ikke mindst
M Islands Kirke. F. Eks. af Islands Biskop - jeg
tror i et Brev til mig, men derfor tør jeg nok nævne
det lier —: „Jeg er nærved at regne det for en Him-
lens Gengældelse for Danmarks Frisind over for Is-
land, at Danmarks Folk nu vil faa Sønderjylland til-
bage."
Netop fordi jeg møder dette Sindelag hos Islands
Folk, styrkes jeg i den Mening, at denne Statsforbin-
delse skal blive til Gavn for begge Folkene. Thi paa
politiske Drøftelser og politiske Afgørelser i sig selv
har jeg ringe Forstand; og jeg har ikke givet mig
af med dem. Men jeg mener rigtignok ogsaa, at de
kun har rigtig Betydning, om de kan give gode Be-
tingelser for noget andet. Noget andet, som er langt
vigtigere. Nemlig den virkelig folkelige Forbindelse
mellem Folkene. Og denne har jeg haft megen In-
teresse for.
Jeg har S mange Aar haft en stærk Følelse af, hvor
meget det her skortede paa mellem vore Folk. Jeg
har — siden jeg var her sidst i 1910 - ofte sagt dette
til mine Landsmænd. Og samtidig, at det var dem.
som havde Hovedskylden — af mange Grunde. Men
i Dag, da jeg taler til Islændinge, vil jeg føje til, at
j