Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.11.1919, Blaðsíða 8

8
Meddelelser fra Dansk-islandsk Kirke udvalg.
Nr. 1
saa sandt som den bliver ved med at lade sig lede
af Guds og Jesu Kristi hellige Aand. Vi ved alle, al
det er ikke første Gang, at Kirkeskibet har været
ude i Storm og store Bølger, og dog gik alt godt til
sidst, fordi han stod „ved Styret, som styrer all
vel.‘ Og jeg holder her fast ved Herrens Forjættelse,
at Dødsrigets Porte aldrig skal faa Overhaand over
Guds Menighed, saa sandt som Guds Menighed er den
Menighed, som holder fast ved den gode Bekendelse.
Men det Spørgsmaal, som især vedkommer os, er,
om den lillebitte Gren paa det store Kirketræ, som
vi tilhører, om den islandske Kirke er i Stand til
at møde de nye Tider, som staar for Døren, at tage
op de mange Opgaver, som der venter den, og al
svare til de mange Krav, som den nye Tid kan stille
til den.
Jeg vil ikke gerne gøre Udsigterne mere mørke
end de er — men mig forekommer det, at den is-
landske Kirkes Fremtid nu i mange Henseender er
afhængig af: Hvordan den for staar at tage paa de
mange nye Opgaver, som venter den paa Tærskelen
til det nye Tidsafsnit, som er ved at rinde op. Thi
skønt. Stammen staar, saa ved vi dog alle, at enkelte
Grene paa Stammen kan brækkes af den, kan efter-
haanden komme ud af Forbindelsen med den, fordi
Stammens Livssaft gaar dem forbi. Kirkens Historie
fortæller om saadanne Grene paa det store Gudsriges-
træ paa Jorden, som visnede og døde bort ved Tidens
Tand og kom ud af Forbindelsen med Stammen.
Saadan kunde det ogsaa gaa med den islandske Kirke.
Men er der Grund til at frygte for sligt? Der er
dem, som vil være rede til at svare Ja herpaa. Der
er dem, som ser saadan paa det, at den islandske
Kirke mangler Kraft til at gøre noget for de Opga-
ver, som man kan vente vil banke paa Døren og-
saa hos os, før man ved af det.
Vor Kirke er forrige Vinter atter og atter blevet
stærkt angrebet paa Grund af den Sløvhed, som skal
herske der, paa Grund af den Bingeagt for Hellig-
dagene, som skal have grebet Folk vidt og bredt, og
paa Grund af den Ligegyldighed for Guds Kiges Sa-
ger, som skal være blevet saa aabenbar i vore Dage.