Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.11.1919, Blaðsíða 9

Nr. 1
Meddelelser fra Dansk-islandsk Kirkeudvalg.
9
Kirken skal være bleven gold og uden Kraft. Og selv
følgelig sigter disse Angreb særlig til Kirkens Tje-
nere. Det er dem, som bærer Skylden. Men man
gaar let hen over den Ting, hvad det er for For-
hold, de kirkelige Embedsmænd lever under her paa
Landet, hvilke særlige Vanskeligheder de har at stri-
des med — og det mange, som der ikke kan gøres
noget for.
Vi, som er Tjenere i den islandske Kirke, tager
'os det ikke nær, om der bliver brugt Haansord om
os eller det Samfund, som vi tjener og har faaet vor
Gerning i; thi vi ved, at Ukvemsord falder altid til-
bage paa dem selv, som har brugt dem. Det. er muligt,
at disse haarde Domme undertiden hidrører fra Nid-
kærhed for Herrens Skyld — paa Grund af Bedrø-
velse over den Tilstand, som Kirken skal varne sun-
ket ned i; men de stammer dog ogsaa tydeligt nok fra
Længsel efter at bruge de kirkelige Tilstande til at
retfærdiggøre en anden særlig aandelig Virksomhed,
som er frems laae t i vort Folk de sidste Aar, men
er mange en Torn i Øjet — en Virksomhed, som
man paastaar om, at den har den nye Tale at føre,
som indebærer de Muligheder for at vække det kir-
kelige Liv, som gø!r det saa at sige forbryderisk al
være døv derfor.
Men skønt dette er vor Overbevisning, og jeg
haaber, at jeg uden at gøre nogen Uret kan hævde,
at dette er ogsaa en væsentlig Aarsag til Kritikken,
saa er dermed aldeles ikke udelukket, at Kritikken
selv er begrundet. Skønt vi tillader os at tvivle om,
at den nye Forkyndelse, som der her er Tale om.
er i Stand til at vække Kristenlivet og det kirkelige
Liv i vort Folk, saa er det dog alligevel vor Pligt at
overveje Kritikken for 'Herrens Aasyn, og det saa
meget mere som det ingenlunde kan nægtes, at den
vedrører vort Arbejde i højeste Grad og er en streng
Dom derover.
Jeg for min Del er nu ikke i Tvivl om, at Kritik-
ken er berettiget, at Sløvheden og Ligegyldigheden in-
den for vor Kirke er meget sørgelig, hvad nu end
Aarsagen dertil er. Og det ved jeg, at ingen af jer
kan være i Tvivl om, I som daglig staar heroverfor i