Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.11.1919, Blaðsíða 17

Nr. 1
Meddelelser fra Dansk-islandsk Kirkeudvalg.
17
3) Men skal Folkene mødes til Gavns, maa der
gaas til de dybeste, Kilder. Og det dybeste Væld baade
i Danmarks og Islands Folkemuld er nu Kristenlivet.
Eller det er Saltet. „Hvis'det bliver dovent, hvormed
skal det saa saltes?“ Og: Hvormed skal der saa
saltes ?
Derfor er der ogsaa blevet taget et Arbejde op
for en dansk-islandsk Menighedsforbindelse.
Maa jeg fortælle, hvordan dette er begyndt i
Danmark. Efter Biskop Jon Helgasons Besøg i Dan-
mark for et Par Aar siden, hvor han ogsaa forhand-
lede om denne Sag med mig og især med Sognepræst
Thordur Tomasson i Horsens, tog vi to Sagen op
og fik Frimenighedspræst Niels Daels hjertelige Vel-
kommen til at føre den frem ved Menighedsmøderne
paa Liselund. Dér er den blevet forhandlet med stor
Forstaaelse forrige Vinter og Sommer. Og der er
blevet nedsat et dansk-islandsk Kirkeudvalg med
Sjællands Biskop, Ostenfeld, som Formand og Thor-
dur Tomasson som Sekretær.
De ved, at der ogsaa sidste Sommer blev nedsal
et tilsvarende Udvalg her paa Island med Biskop
Jon Iielgason som Formand.
Maa jeg ogsaa sige et Par Ord om Hensigten fra
vor Side med dette Arbejde.
Det har ikke været vor Hensigt, at vi vilde give
os til at drive Mission paa Island. Det vilde røbe en
baade selvretfærdig og dum Tankegang af Danmarks
Kirke over for Islands Kirke. Og det vilde nok kun
give et ringe Udbytte. Hver Menighed skal bære sine
egne Byrder.
Det har heller ikke været vor Mening, at en be-
stemt kirkelig Retning i Danmark skulde have Mo-
nopol paa at bringe dansk Kristendom i niere levende
Forbindelse med islandsk; vi ønsker tværtimod et
Møde, hvor de forskellige Sider af dansk Kirkeliv er
repræsenteret. Og vi er ikke tilfredse med at faa
tilvejebragt el Mødested for de to Kirkers Præster
alene, men sigter paa en virkelig Menigliedsforbin-
delse.
Vi har ikke tænkt os. at dette Arbejde blot skulde
blive til Udbytte for Islands Kirke. Lad Udviklingen