Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.11.1919, Blaðsíða 6

6
Meddelelser fra Dansk-islandsk Kirkeudvalg. Nr. I
vidt man kan stille Krav til Præstestævnet, at Præ-
sterne selv skal vise i Gerning, at det ligger dejn
paa Sinde, at dette Præstemøde maa blive noget mere
end en betydningsløs Levning fra længst forsvundne
Dage — at de skal vise dette i Værket ved at møde
talrigt frem her. Men samtidig med at jeg byder eder
alle velkommen og ligeledes de ældre Præster i -vor
Folkekirke, som ikke længer er i Tjeneste, men af
Troskab imod vor gamle Moder har søgt hid, saa
vil jeg byde to Mænd i den danske Søsterkirke, som
er til Stede lier i Dag, særligt velkommen hertil,
nemlig Præsten Arne Møller, den velkendte Islands-
ven, og vor Landsmand „Sira“ (Pastor) Haukur Gis-
lason, og jeg vil ønske, at de maa rejse bort herfra
med gode Minder fra dette vort Præstestævne
det første, hvor der nogensinde har været til Stede
Mænd fra den danske Folke- og Søsterkirke. Jeg
har tilladt mig at byde dem fuld Talefrihed ved
vore Møder, naarsomhelst de maatte ønske at tage
til Orde.
Forrige Aar, da vi kom Sammen her, rugede Ti-
dens store Alvor over os. Det saa stadig mørkere og
mørkere ud i Verden. Vi saa, hvordan Kræfterne hos
vort lille Folk blev mindre til at holde ud, og vi
maatte spørge: Hvor vil dette ende? Nu er ved
Guds Naade dette frygtelige Tryk taget bort fra Ver-
den, og vi har faaet Fi’ed. Ogsaa vi kan nu aande
friere op, skønt vi i mange Henseender har mærket
mindre til Krigstidens Ulykker og Vanskeligheder end
alle andre Folk i vor Verdensdel. Maatte vi nu blot
faa Lykke til at drage den Lære af de tunge Aars
Alvor, som de visselig har - at give enhver, som har
Øjne paa rette Sted, da vilde vi visselig komme til
at erfare, at disse saa alvorsfulde Timer har med
alle deres Ulykker, Synd og Elendighed ikke været
levet forgæves. Maatte alle Verdens Folk have lært
dette i disse Aar, hvor lille en Sikkerhed Menne-
skene har for Lykke og Velfærd i Kulturen alene,
allermindst den, som ikke er helliget af Guds hellige
Aand.
Og det samme skulde da ogsaa vort lille Folk
have lært i disse Aar. De indhøstede Erfaringer-