Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.09.1920, Blaðsíða 9

ISLANDSK DIGTNING I NYESTE TID OG DANMARK
7
levet i Barnedrømme med Sagaheltene fra sin Barndomsegn. Nu laa det
for ham at berede sig ved en god juridisk Eksamen til en anset Embeds-
stilling paa sin Fødeø.
Han førte ogsaa sine Studier hurtigt igennem og opgav aldrig Juraen
og Embedsvejen for at leve helt for Muserne og af Muserne. Saa vilde
han nok snart være død af Sult og Kulde paa Island dengang. Han blev
Amtmand Bjarni Thorarensen og kun Digter ved Siden af. Men en Digter-
sjæl var og blev han, og ejendommeligere Kvad har det unge Island
ikke sunget end dem, som han kvad, naar han imellem lukkede Proto-
kollerne og saa ind i sig selv og i sit Folks Sjæl.
Men nu gik han her i den store fremmede By og var ilde til Mode,
fordi han længtes saa saare hjem. Og saa skrev han en folkelig Mor-
gensang til sit Folk: Islands Minde.
Island, vor oldgraa Mor!
Elskede Fosterjord!
Fjælddronning skøn!
Kært biir, mens Sø mod Strand
drages, og Mø mod Mand,
Lien mod Lys, mit Land,
du hver din Søn.
Fjældløst her er og stygt.
Taagen gør Sindet sygt,
Legemet med.
Alt er forkert og vindt -
næseløst, tomt og blindt
finder vort Øje trindt,
her, hvert et Sted.
Skummelt her er i Havn —
dig vi, vor dyre Stavn,
savner at se.
Blinde vi stirrer os,
Larmen forvirrer os,
Taaberne tirrer os
dumt ved at le.
Bedre det er at se,
Island, din Tindesne,
Blaaet hos os,
se den krystalne Aa,
Solskinnet straaler paa,
Hederne himmelblaa,
Jøklens Kolos.
Island vor oldgraa Mor!
Elskede Fosterjord!
Fjælddronning skøn!
Lykke og lysest Kaar
ønsker, mens Verden staar,
Aar efter rundet Aar
dig hver din Søn.
Det første og det sidste Vers af denne Sang er endnu regnet for
Islands officielle Nationalsang. Med Urette mener nogle Islændinge.
Sangen er for ungdommelig dertil og blot en Lejlighedssang.
Sandt er det, at der senere er sunget stærkere og mere inderlige og
først og fremmest mere folkeligt følte Fædrelandssange paa Islandsk.
Frem for alle Sange Matthias Jochumssons Fædrelandssalme: »Vort Hjem-
lands Gud«.
Her synger hele Folket med paa sin gamle Odelsgrund:
Vort Hjemlands Gud, vort Hjemlands Gud!
Vi lover dit hellige, hellige Navn.