Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.09.1920, Blaðsíða 11

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.09.1920, Blaðsíða 11
ISLANDSK DIGTNING I NYESTE TID OG DANMARK 9 javik«, mens han »sad paa Tronen« deroppe. Og Spøgen bliver ikke mindre morsom, naar man ved, at der er de Islændinge, som har taget den lystige Hundedagskonge for ramme Alvor, og at der er sunget om ham som en Slags Befrier for Sagaøen. »Taknemlig han tørred en Taare af Kind, fordi med det samme han saa, at Jørgen var ventet Aar ud, Aar ind, og nu skulde Lykken han naa«. Det vilde sikkert have moret Frits Jiirgensens Farbror meget, om han havde kendt disse Linjer af Thorsteinn Erlingsson og kunde have sat dem under sin Tegning!* Den samme Thorsteinn Erlingsson har i øvrigt mod Slutningen af Aarhundredet formet den Følelse, som Bjarni Thorarensen i Forbigaaende gav et saa ungdommeligt Udtryk for ved Aarhundredets Begyndelse, i et fast Billede, Stækkede Svaner (fra Sortedamssøen): Der lyder Sol- og Sommersang fra Luftens klare Stier. Du sørger hele Dagen lang, den glade Dag, og tier. For sang du, vilde brudt din Røst, min blide Svane, klikke, da i den tamme Pyt til Lyst for andre du maa ligge. Din Fryd er bristet. Jeg forstaar, hvor dybt du maa dig græmme. Du svang dig højt i svundne Aar og sang med fager Stemme. Men vær dog ej, trods alt, forknyt — din Lige ingen bliver, skønt om du i den sorte Pyt med stækket Vinge driver. Jeg ved, hvor en fra Hav man ser staa hjem med Flugt i Vingen, og den har ingen halve Fjer og intet Smuds paa Bringen. Fra Fangst og Storm den sejler fri langs høje Fjældes Rande. Sin hvide Hals den spejler i de mørke Heders Vande. Dette Digt er et Vidnesbyrd blandt mange om, at det er med et virkeligt Folkeinstinkt, at Bjarni Thorarensen straks føler Modsætningen mellem de to Landes Naturer og de to Folkesind. Modsætningen mel- lem det »yndige Land« og Islands vældige og frie Natur, hvis »Tindesne er bedre at se«; det danske Lune, der, navnlig som det »københavnske Grin«, »tirrer dumt ved at le«, over for Islændingens stejle Patos eller beske Satire. Mon det ikke hører til Sjældenhederne at finde Nidvers i en National- sang? (Thi selv om Islændinge aldrig synger disse Vers nu, har National- følelsen dog brudt sig Vej sammen med dem. Der er som et Ar af den gamle Misstemning paa Fædrelandssangen). I alt Fald er det jo Tegn paa en vis Usikkerhed i den nationale Selvbevidsthed, som den endnu kommer til Orde her, at den ikke har nok i roligt at hvile i sig selv, men kan lade sig »tirre af Taabeme« — ligesom Gunløg Ormstunge i Erikjarls Hal. * »Ballet« kan ses i Jon Thorkelsson: Saga Jorundar Hundadagak<5ngs 1892.

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.