Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1921, Qupperneq 9

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1921, Qupperneq 9
7 af historiske interesser, og som samlede den tradition eller overlevering, der efterhånden havde dannet sig. Netop ved år 1100 finder vi på Island et antal af mænd, der bærer til- navnet „den frode", men dette betyder netop „kyndig i historie**. Af disse mænd er Sæmand frode og Are frode de beromteste — men de er ikke blot samlende og fortællende historikere, de var også forfattere og dannede som sådanne overgangen fra den mundtlige overlevering til det skriftlige forfatterskab. Med disse to mænd begynder det islandske historiske for- fatterskab — og med bedre mænd kunde det ikke begynde. Are er den, vi kender bedst. Hans forfatterskab udmærker sig overhovedet ved alt. Han skrev på sit modersmål, og fik således en betydning, der aldrig kan sættes hojt nok. Han skrev som en videnskabsmand og anførte sine hjemmelsmænd for småt og stort. Det var ham om at gore, at alt skulde være så pålideligt og uangribeligt som muligt. Han skrev kort og klart og vidste at skælne mellem det vigtige og uvigtige. Derved blev han et lysende forbillede for alle sine efterfølgere. Han skrev to bøger, bægge af samme navn: „Islændingebogen**. Den første og storste indeholdt Norges og Islands historie fra det 9. årh. af, den anden kun Islands; han udskilte nu Norges historie, — og fra nu af går Norges og Islands historie som to ved siden af hinanden løbende stromme. Kun den sidste bog er i behold, den plejer man ikke at kalde en saga. Are døde 1148. Efter Ares død begyndte den egenlige sagaskrivning, opteg- nelsen af hvad den mundtlige tradition havde opsamlet om islandske begivenheder. Der er mangt og meget som viser, at dette skete i den sidste halvdel af det 12. årh. og fort- sattes i det 13. Det samme skete bevislig med de norske kongers sagaer, der først blev skrevne enkeltvis, og siden, dog endnu inden slutningen af det 12. årh., samlede til et hele, først uden nogen kunstnerisk sammenføjning, senere med en sådan; dette nåede sit hojdepunkt i Snorres Heimskringla (årene 1222-30). Denne sagaskrivning skal jeg ikke komme nærmere ind på her. Blot skal jeg tilfoje, at der også blev

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.