Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1921, Blaðsíða 13

11
måske snarere afskrevet ældre norske oversættelser. Men dette
var altsammen privat for dem selv.
For sagaen havde denne omstændighed, at det var gejstlige,
der nedskrev den, ingen anden indflydelse end at man under-
tiden ligesom svagt og indirekte mærker deres mildere livs-
opfattelse og religiøse tro. Men der findes aldrig religiøse
betragtninger, aldrig nogen religiøs ordflom eller gejstlig vel-
talenheds unoder af nogen art. Kun i de oprindelig på la-
tin skrevne sagaer om Olaf Tryggvaspn af munkene Gunnlaugr
og Oddr (o. 1200) kan det siges at være tilfældet. De gejst-
lige nedskrivere eller samlere viser sig således som folkelige
i bedste forstand, skriver i det hele som ikke-lærde mænd
af folket vilde gore det. Dette billede af den isl. gejstlighed
svarer i øvrigt ganske til det, vi senere finder, ja helt ned
til vore dage.
Men hvorledes er nu forholdet imellem den tidligere mundt-
lige overlevering og så disse i pennen førte sagaer? Det er
et sporsmål, som det er uhyre vanskeligt, måske umuligt at
svare fyldestgorende på, og som har været stridsæmne lige
til den dag i dag.
Det mest ligefremme, det mest naturlige kunde synes at
være, at „skriverne" havde opskrevet, hvad de hørte af deres
folkelige hjemmelsmand, i den form og i den udstrækning,
som de modtog det. Vi har for set, at der havde udviklet
sig en folkelig fortællekunst, og man må sikkert have ret til
at antage, at fremstillingen i de skrevne sagaer, måden at
fortælle på, er netop denne folkelige fortælling, — men da
alle, der gav sig af dermed, og da sikkert også de gejstlige,
der var historisk interesserede, besad denne kunst, er det
ikke givet, at sådan som sagaerne findes optegnede har de
nojagtig foreligget i den mundtlige overlevering. En anden
omstændighed af vigtighed bor anføres. Det er utænke-
ligt, at de storre sagaer, sådanne som Eyrbyggja, Lax-
dcela, Egilssaga, for ikke at tale om Njåla i dens nuværende
form, nogensinde skulde have eksisteret i mundtlig fortælling
i den udstrækning som de har. Herom er alle enige. De